Endnu et turbulent år på aktiemarkedet er nået til vejs ende. Sværvægterne i det danske eliteindeks A.P. Møller Mærsk og Novo Nordisk har ageret trækheste for C25 i et år, der igen stod i coronavirussens tegn.
Efter sidste års forrygende afkast på 33,7 pct. kom eliteindekset trægt fra start med et nulafkast efter første kvartal bl.a. som følge af et globalt pres på højt prisfastsatte vækstaktier, der kendetegner det danske aktiemarked.
De danske børsselskaber var dog over en bred kam i topform i regnskabssæsonerne, hvor stærke resultater banede vejen for nye kursrekorder hen over foråret og sommeren. Og selvom C25-mastodonterne i årets løb har spenderet milliarder på opkøb, sendes der samtidig store summer tilbage til aktionærerne i form af udbytter og rekordstore aktietilbagekøb.
Mens den makroøkonomiske virkelighed under coronavirussen har medført usædvanligt stærke markedsforhold for flere af årets højdespringere i C25, har 2021 også budt på et væld af udfordringer, der har spændt ben for afkastet og sendt særligt årets bundskrabere ud i stormvejr.
Stigende inflation, centralbankernes nedtrapning af obligationsopkøb, en blokeret Suez-kanal, flaskehalse og knas med forsyningskæderne, Evergrande-krise og energipriser på himmelflugt er blot nogle af de usikkerheder, som foruden corona har domineret risikobilledet og udløst bølgeskvulp på et i sidste ende buldrende aktiemarked.
Her er et overblik over de tre mest stigende og faldende C25-aktier, i året der gik:
Da coronavirussen i starten af sidste år brød ud i Kina, var det dårligt nyt for Danmarks største virksomhed målt på omsætning. Ligesom de øvrige containerrederier måtte A.P. Møller-Mærsk først navigere gennem flaskehalse på havnene i verdens næststørste økonomi og senere opleve et voldsomt fald i efterspørgslen i Vesten, da virussen havde spredt sig til resten af verden.
Men transport- og logistikkæmpen er nu mere end tredoblet i værdi siden bunden i marts sidste år. Både A- og B-aktierne har næsten på daglig basis sat nye rekordniveauer, og virksomheden skovler penge ind som aldrig før. Ubalancer i forsyningskæderne har medført tårnhøje fragtrater, og Mærsk styrer i år mod sit bedste resultat nogensinde. Det har været med til at udløse massiv efterspørgsel efter Mærsk-aktierne, der er tordnet op i nogenlunde samme tempo som fragtraterne. Det store spørgsmål er, hvornår normaliseringen sætter ind.
“Samlet forventer vi ikke, at det er noget, der er overstået lige med det samme,” lød det fra Mærsk-topchef Søren Skou i starten af november om de flaskehalse, der plager den globale transport og vareforsyning.
Mærsk står tilmed for det næststørste opkøb i C25 i år, efter det Hongkong-baserede logistik- og varehusselskab LF Logistics kort før jul blev erhvervet for 23,7 mia. kr.
Danmarks største virksomhed målt på markedsværdi, Novo Nordisk, er tilbage på vækstsporet. Det seneste år er væksten i Novo Nordisk gået fra lave encifrede vækstrater til over 10 pct., som ifølge analytikere også er forventningen i de kommende år.
“Vi har den stærkeste vækst i mange år, måske nogensinde. Jeg tror ikke på, at der er et tiårigt gyldent vækstscenarie. Erfaringen viser, at der kommer bump på vejen, i ting som vi ikke har forudset,” udtalte topchef Lars Fruergaard Jørgensen i et interview med Børsen kort før årsskiftet.
Mens salget af glp-1-medicin står for over 90 pct. af væksten for Novo Nordisk, har Bagsværd-selskabets indtog på fedmemarkedet med midlet Wegovy trukket overskrifter i 2021. Væksthåbet solgte i løbet af bare fem uger på markedet i USA det samme, som det tog forgængeren Saxenda at opnå på fire år. Kort før jul måtte en underleverandør imidlertid stoppe produktionen, hvilket udløste et kurshug på næsten 12 pct.
Spørgsmålet er, om investorerne har taget forskud på glæderne med årets massive kursmedvind, eller om eksempelvis lavere insulinpriser i Kina næste år vil kaste grus i det ellers velsmurte maskineri.
Ligesom Mærsk- og Novo Nordisk har også Novozymes-aktien præsteret nye rekordniveauer i 2021. Investorerne har med andre ord tiltro til, at transformationen fra at være et vidensbåret enzymfirma til en helt igennem kommerciel biotekvirksomhed er på rette spor. Det langsigtede vækstmål på 5 pct. organisk vækst om året frem til 2025 er da også inden for skiven af de 5-6 pct., som Novozymes ved regnskabsaflæggelsen i tredje kvartal opjusterede forventningerne til.
Den nye vækststrategi, der går under navnet “Unlocking growth – powered by biotech” blev i efteråret uddybet af finansdirektør Lars Green ved selskabets kapitalmarkedsdag. Han afslørede, at selskabet har som ambition at fordoble omsætningen fra 14 mia. kr. i 2020 til 28 mia. kr. i 2030.
“Måden, vi kommer frem til 2030 på, er en kombination af organisk vækst på minimum 5 pct. og et omfang af akkvisitioner. Allerede i år leverer vil organisk vækst på omkring 5 pct. og et par procent fra opkøb. Vi vil gentage, hvad vi har gjort i 2021, frem til 2030,” sagde han.
I år har Novozymes bl.a. smidt 1 mia. kr. for indiske Synergia – et opkøb, der ifølge selskabet vil blive fulgt op af flere strategiske opkøb i fremtiden. Mens aktiekursen stort set kun er gået op i årets løb, kan afkastet næste år muligvis blive mere beskedent. Det vurderer analytikerkorpset i hvert fald, for Novozymes lå kort før jul helt i bunden af en liste over samtlige C25-aktiers afkastpotentiale det næste år ud fra analytikernes konsensusestimater. Her lød forventningen på et negativt afkast på 14,1 pct. i løbet af de næste 12 måneder.
Hele Danmarks folkeaktie, Vestas, har ligesom mange andre grønne aktier været i strid modvind i 2021. Vestas, der konsekvent er en af de mest handlede aktier blandt de danske privatinvestorer, har ligesom blandt andet Ørsted været under salgspres, i takt med at markedet i hvert fald for nuværende har tabt appetitten for højt prisfastsatte grønne vækstaktier.
For hvor Vestas-aktien sidste år red videre på den grønne investeringsbølge både i Europa og på det amerikanske marked, har ordrebøgerne i år været relativt slunkne. Indtjeningsudfordringerne er blevet forstærket af coronaskabte problemer med forsyningskæderne og stigende råvarepriser, hvilket i årets løb har medført to nedjusteringer.
Virksomheden forventer at ramme en ebit-margin på 4 pct. i 2021, hvilket ligger langt fra de 10 pct., som Vestas i gennemsnit leverede i perioden 2014-2019, og som der også guides med på lang sigt. Ved selskabets kapitalmarkedsdag i december fortalte topchef Henrik Andersen, at målet om en overskudsgrad på over 10 pct. skal nås i 2025.
“Vi startede året med at sige, at vi ville nå 6-8 pct. i år, men den modvind, vi har haft, har taget store dele af glæden væk. Når vi kigger nogle år frem, tror vi ikke på, at den ubalance er der,” sagde han.
Investorernes begejstring for Ørsted-aktien kunne sidste år nærmest ingen ende tage, og aktien gik fra det ene rekordniveau til det andet. Alene udsigten til Joe Biden som amerikansk præsident og de dertilhørende forventede investeringer i grøn energi sendte i slutningen af 2020 aktien op med 30 pct. på få måneder, men hvor euforien sidste år førte aktien frem i toppen af C25, er 2021 en fuldstændigt anden historie.
For som langt de fleste andre såkaldt grønne aktier, der mod slutningen af sidste år blev handlet til skyhøje priser, har Ørsted-aktien i 2021 præsteret et afkast, man som investor helst vil glemme.
I et investeringsmiljø med en forventning om opadgående renter har markedet været skeptisk over for grønne vækstaktier som Ørsted, og stigende elpriser har sat hele forsyningssektoren under pres. Svagere vindforhold har gjort indhug i indtjeningen, og covid-19-situationen har ifølge flere investorer lagt en dæmper på eksekveringen af ordrer. Samlet set en cocktail, der har sendt aktien på udsalg.
Sidste år spurtede Ambu-aktien med et afkast på 136 pct. fra alle C25-aktier undtagen Pandora. Væksteventyret fra Ballerup fortsatte kurseksplosionen i starten af året, hvor aktien ramte et nyt topniveau i kurs 354 i slutningen af april. Men et skuffende regnskab og usikkerhed om det store væksthåb, duodenoskopet, sendte aktien på en gedigen nedtur og barberede på en enkelt handelsdag mere end en femtedel af markedsværdien i maj måned.
Siden har uro og logistikkaos skabt af den igangværende pandemi hæmmet væksten yderligere; selskabet har nedjusteret to gange i indeværende regnskabsår. Investorerne har ikke været indstillet på at betale den heftige vækstpræmie, der kendetegner Ambus aktie. Topchef Juan Jose Gonzalez appellerede i sommer investorerne til at tænke langsigtet:
“Lad være med at se på de små udsving fra kvartal til kvartal, for der skabes et nyt stort, væsentligt marked, og vores strategi er at blive den mest innovative spiller i det marked,” sagde han.
Mens ledelsen i selskabet ser Ambu udvikle sig til et af de mest værdifulde medtech-selskaber inden for en årrække, taler aktieanalytikere om, at Ambu står foran et skæbneår. Det er nu, at selskabet skal bevise, at det kan skabe succes med komplicerede engangsendoskoper.
