Regeringens mærkesag om at sikre at boligkøbere i “udkantsdanmark” kan få lån med en statsgaranti i hånden, er hverken relevant for boligmarkedet i landområderne eller efterspurgt af boligkøberne.
Det siger topchefen for Arbejdernes Landsbank. Gert Jonassen, fire måneder efter at Folketinget stemte for loven, der tilbyder statsgaranti på lån til boliger, der koster 8.000 kr. pr. kvadratmeter eller mindre. En statsgaranti som ingen boligkøbere havde søgt om at benytte indtil sidste uge.
“Ordningen er ikke relevant og den bliver ikke efterspurgt,” siger bankdirektøren.
“Hvis Kollerup virkeligt ville gøre noget genialt for at hjælpe boligmarkedet i landområderne, så skulle han hellere sigte på at lave noget byudvikling, der gør det mere attraktivt at bo på landet,” fortsætter bankdirektøren.
“Kæmpe sejr”
S-regeringen har gennem sin regeringstid insisteret på, at banker og realkreditten nægtede at låne ud til boligkøbere i bestemte områder på grund af deres postnummer, og erhvervsminister Simon Kollerup gjorde det til en mærkesag tidligt i sin embedsperiode, at alle kreditværdige boligkøbere faktisk kan låne.Kollerups statsgaranti på boliglån ubrugt på fjerde måned
“I dag er en kæmpe sejr for de danskere, der gerne vil bo i vores skønne landdistrikter. Med loven sikrer vi, at det ikke er postnummeret, der afgør, om man kan få et lån eller ej,,” udtalte Simon Kollerup i en pressemeddelelse, da Folketinget vedtog statsgarantien i juni.
Siden da har Finansiel Stabilitet, der administrerer ordningen, ikke modtaget en eneste ansøgning om at anvende garantien.
Arbejdernes Landsbank er ejet af fagforeningenerne med 3F som den største aktionær med mere end 20 pct. af aktiekapitalen, mens forbund som Dansk Metal, NNF og FH alle ejer mellem 5 pct. og 20 pct. Banken har mange år også støttet socialdemokraterne med direkte kampagnebidrag, så kritikken af Kollerups statsgaranti kommer fra den bank, som S formentlig har den tætteste relation til.
Gert Jonassen mener blandt andet, at hjælp til energirenovering vil mære en meget bedre håndsrækning til boligejerne i landområder end statsgarantien.
“Hvis du vil energirenovere, kan det godt blive svært at få det finansieret i banken, for faldende priser hurtigt udhuler mulighederne med friværdien, hvis huset koster en million,” siger Jonassen, der fortsætter:
“Uden energirenovering vil mange være tvunget til at sidde med en højere regning end de behøver.”
40 lån på 10 år
Arbejdernes Landsbank er en af 33 banker, der har lavet en aftale med Finansiel Stabilitet om at kunne bruge ordningen, og ifølge Gert Jonassen, og flere af bankdirektørerne i de andre banker på listen som Børsen har talt med, er ordningen nærmest designet til ikke at blive brugt.
For bankerne vil låne til kunder, der kan kreditgodkendes. Og hvis de kan det, er der ikke grund til at bruge statsgarantien.
“Spørgsmålet er om der overhovedet er brug for den type ordning på nuværende tidspunkt. Det var der måske i årene efter finanskrisen, hvor vi kunne se, der var problemer med at få realkreditlån nogle steder,” siger Jonassen.
Arbejderbanken lavede dengang et særligt banklån på op til 500.000 kr. til boligkøb på landet, der hed “provinsklar,” men i de seneste 10 år eller mere har vi ikke lånt mere ud end 20 mio. kr. på den konto.
“Vi lavede det her produkt, for at løse problemet, men vi har ikke haft udlån til mere end ca. 40 boligkøbere i den tid, og så er det måske svært at tale om et problem,” siger Jonassen.