ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

AP Pension og Nykredit tjener formue på Vestjysk Bank

AP Pension og investeringsdirektør, Ralf Magnussen er "meget tilfreds" med investeringen i Vestjysk Bank. Arkivfoto: Magnus Møller
AP Pension og investeringsdirektør, Ralf Magnussen er "meget tilfreds" med investeringen i Vestjysk Bank. Arkivfoto: Magnus Møller

Det har været en helt forrygende forretning for AP Pension og Nykredit at være aktionærer i Vestjysk Bank i godt fire år.

I sommeren 2017 købte de, sammen med Maj Invest, Arbejernes Landsbank, Novo A/S, C.L. Davids Fond, ISP Pension og Vestjylland Forsikring statens aktiepost på 81,47 pct. i Vestjysk Bank. af staten.

Handlen blev fra flere sider hårdt kritiseret, fordi daværende finansminister Kristian Jensen (V) solgte bankaktierne til blot 1 kr. stykket, hvilket var markant mindre end både børskursen og den bogførte indre værdi på aktierne.

Men Kristian Jensen argumenterede med, at alternativet reelt var en lukning af Lemvig-banken, fordi staten allerede havde en sag om ulovlig statsstøtte fra EU-Kommissionen hængende over hovedet, og derfor hverken kunne komme med flere penge til banken, eller beholde aktierne.

Trods stormvejret gik handlen igennem, og de nye aktionærer kom også med 745 mio. kr. i frisk kapital, og en finansieringspakke.

Nu har Arbejdernes Landsbank købt Nykredits og AP Pensions aktier i Lemvig-banken til 3,45 kr. stykket, og dermed har de to sælgerende aktionærer hentet en meget betydelig gevinst på aktierne.

Rigtig fin pris

”Jeg synes at vi i AP Pension har fået en rigtig fin pris for vores aktier i Vestjysk Bank, som jo også omfatter de aktier vi ejede i Den Jyske Sparekasse, og samtidig synes jeg det er positivt, at vi har været med til at sikre den finansielle stabilitet, ved at have været i stand til at understøtte både Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse,” siger AP Pensions investeringsdirektør, Ralf Magnussen.

Han oplyser, at AP Pensions kunder samlet set har tjent omkring 500 mio. kr. på investeringerne i Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse. Et afkast, som han betegner som ”meget tilfredsstillende”.

Med købet af AP Pensions aktiepost på 16,8 pct. og Nykredits aktier sidder Arbejdernes Landsbank nu på 61 pct. af Vestjysk Bank.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis