Når vaccinerne er skudt i danske arme, corona har lagt sig, og økonomien har brølet sig gennem 20’erne, vil man ifølge den ordførende direktør i Jyske Bank gennem 24 år, Anders Dam, kigge tilbage på to ting.

Det første er de minusrenter, der i næsten ti år uafbrudt har udfordret bankerne og deres evner til at tjene penge.

Da renten i Nationalbanken første gang blev negativ i 2012, regnede Anders Dam og resten af sektoren med, at minusrenterne ville blive et kort kapitel, og holdt sig fra at opkræve penge fra privatkunderne. Men minusrenterne blev, og i august 2019 trykkede Anders Dam på knappen:

“Man kunne med rette anklage pengeinstitutterne for ikke at have ladet pengepolitikken slå igennem noget tidligere, så det havde fuld gennemslag på den økonomiske aktivitet,” siger Anders Dam.

Han påpeger dog, at det også ville have krævet, at bankerne både havde indført en rentemarginal, hvor banken tager mere i rente, end den selv betaler, og krævet minusrenter fra første opsparede krone.

“Så har du fuld blus på kedlerne. Det tror jeg, at man vil snakke om. Hvordan det ender alt det her, det er umuligt at sige. Jeg har p.t. kun det korte lys på,” siger Anders Dam.

400-kronerssager

For et par måneder siden startede erhvervsminister Simon Kollerup (S) en voldsom debat om negative renter, efter at han på Facebook havde kaldt bankerne for grådige, fordi de kræver minusrenter fra kunder, der har mere end 100.000 kr. stående i banken.

Men ifølge Anders Dam er det mest en debat, der optager politikerne og pressen. Kunderne tager det indtil videre med ophøjet ro, og i øjeblikket får Jyske Bank en enkelt klage i kvartalet over minusrenterne.

I dag kan danske privatkunder have mellem 100.000 og 250.000 kr. stående i deres bank, før de skal betale 0,6 pct. i minusrente. Anders Dam påpeger, at hvis grænsen bliver sænket til 0 kr., vil det i sidste ende betyde en regning for kunden på 400 kr. efter skat, hvis privatkunden har 100.000 stående i banken.

“Hvor mange 400-kronerssager skal politikere rende efter?” spørger han retorisk og påpeger, at bankens indlån skal være med til betale for de samlede udgifter i Jyske Bank.

Kryptokædebrev

En anden ting, der ifølge direktøren vil fylde meget i historiebøgerne, er kryptovalutaer.

“Det vil blive betragtet som det største kædebrev i nyere historie, og man vil undre sig over, at der ikke tidligt kom et forbud mod at handle med dem. Enten er jeg for gammel, eller også har jeg bare ikke forstået det,” siger Anders Dam, der er 65 år og uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet.

Han mener slet ikke, at bitcoin, dogecoin og lignende har noget at gøre med valuta, da der ikke står en centralbank bag og garanterer med sin egenkapital.

“De svinger jo utroligt mange procent i værdi over kort tid, så hvordan skulle det blive transaktionsmiddel for andre end kriminelle og folk, der håber, at en anden er villig til at betale mere for et tal, end de selv har betalt? Det har jeg svært ved at se,” siger han.

Anders Dam kalder blockchain-teknologien for anvendelig, men mener ellers, at kryptovalutaerne minder om kejserens nye klæder.

“Jeg frygter, at det får et skær af at være et normalt investeringsprodukt, hvis der er banker, der tilbyder, at kunderne kan handle disse såkaldte valutaer gennem dem, for at de selv kan tjene lidt margin på det. Men det bliver ikke her hos os, så længe jeg har noget at skulle have sagt,” siger Andes Dam.