SAS-ledelsen lagde allerede i februar en hel plan for, hvordan selskabet skulle reddes ud af pengeklemme og truende pilotstrejke. Drejebogen har omfattet henvendelser til talrige långivere, der har fået at vide, at de skulle stille med særlige redningslån til brug i det amerikanske konkurssystem, forberede sig på en arbejdskonflikt af ukendt varighed – og alligevel være villige til at veksle lån til aktiekapital.
Men to luftfartsanalytikere, der har fulgt SAS’ overlevelseskamp, siger begge, at den detaljerede drejebog, som nu er oprullet i USA’s konkursret, er udtryk for rettidig omhu fra en ledelse, der har vidst, at der skulle ekstraordinære metoder til.
Afsøgt alle muligheder
“Med den forfatning, SAS har været i, har ledelsen afsøgt alle muligheder for at redde selskabet. Man har været villig til at gå nogle skridt længere, end man nogensinde har villet før,” siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.
Også den uvildige norske luftfartsekspert Hans Jørgen Elnæs, Winair, siger, at SAS-ledelsen tydeligvis har arbejdet med en række alternative scenarier, og det har i den sammenhæng været en fordel, at topchef Anko van der Werff har erfaring med redning af hans to tidligere arbejdspladser Aeroméxico og Avianca.
“Det var jo nok et af de kpi’er (målepunkter,red.), som gjorde Anko van der Werff bedst kvalificeret til stillingen som SAS’ nye topchef,” vurderer Hans Jørgen Elnæs.
Både Anko van der Werffs erfaring – og dokumentationen for at rådgivere omkring SAS har planlagt en Chapter 11-sag – kan blive udsat for kritik af især fagforeninger.
Men fra et investorsynspunkt er der intet at kritisere, mener Sydbanks ekspert:
“Ledelsen har arbejdet ansvarligt. Havde man ikke været tidligt i gang, er det ikke sikkert, at man ville have kunnet redde SAS, for det er både tidskrævende og svært at finde nogen, der vil skyde kapital ind. Det har ledelsen selvfølgelig ikke kunnet råbe højt om,” siger Jacob Pedersen.
Skandinavisk luftfart – og de statslige ejere Danmark og Sverige – skal stadig vænne sig til tanken om et kapitalfondslignende finanshus som Apollo Global Management som en mulig ny storaktionær i et statsdomineret klenodie som SAS.
Men det skal man opfatte positivt, siger den norske ekspert:
“Apollos samlede formue under forvaltning på 550 mia. dollar er altså næsten halv størrelse af den norske oliefond. De ser tydeligvis SAS som en interessant case, som vil kunne give et godt afkast over de næste fem-syv år. Og de har erfaringer og ejerskab af flere flyselskaber,” siger Hans Jørgen Elnæs.
