Der er få virksomheder i Danmark, og ingen i den finansielle sektor, ud over Danske Bank, der har haft så dramatisk en historie med op- og nedture som Saxo Bank.
Det nyeste kapitel, der blev offentliggjort på Saxos 30-års fødselsdag torsdag den 15. september, er, at en gammel drøm om en børsnotering nu er undervejs.
Man skulle næsten tro, at Kim Fournais og Lars Seier Christensen havde en krystalkugle, da de i 1992 stiftede deres børsmæglerselskab, der skulle tilbyde bedre og billigere investeringsmuligheder – især i forhold til valutahandel – end bankerne og de traditionelle børsmæglere. For det, der i dag er Saxo Bank, hed oprindeligt Midas.
Den grådige konge
Den klassisksproglige student Lars Seier Christensen har nok kendt sin græske mytologi bedre end de fleste. Han burde derfor kende hele legenden om sagnkongen Midas, der af guden Silenosfik den gave, at alt hvad han rørte blev til guld.
Det viste sig at blive en forbandelse. For da Midas ville kærtegne sin datter, blev hun til guld, og han endte med at dø af sult, fordi al mad og drikke blev forvandlet til guld, når han rørte det.
Der er interessante paralleller til virksomheden Midas, der har gjort sine ejere hovedrige, men også påført dem store problemer undervejs.
Midas åbnede dørene 15. september 1992 på Ny Østergade, ved siden af Café Victor, i det indre København. I de år opstod en række uautoriserede børsmæglere som Midas, og de fik hurtigt betegnelsen “sidegadevekselerere”. Det var ikke positivt ment.
Midas kom i vridemaskinen
I 1996 kom Midas i vridemaskinen hos DR-journalisten Jens Olaf Jersild, efter Karsten Ree, dengang ejer af Den Blå Avis, kom med beskyldninger om, at de havde bedraget ham. Sagen kom helt bag på stifterne, fordi de kort inden, som de første i Danmark, havde fået en autorisation som fondsmæglerselskab af Finanstilsynet, og derfor mente Fournais og Christensen at de havde helt styr på reglerne.
Sagen endte hos Bagmandspolitiet, der dog hurtigt lukkede den igen, mens direktørerne bag andre sidegadevekselerere som Bernstein & Co., Textor & Partners og Henrik Holm-Hansen endte med langvarige fængselsstraffe.
Men Midas overlevede, og skiftede i 2001 navn til Saxo Bank, efter at have fået en banklicens. Ikke fordi stifterne ville drive en traditionel bank, men fordi stifterne mente, at de stramme regler for banker ville give øget tillid og troværdighed.
Det holdt stik, i hvert fald i et årti. Saxo Bank voksede hastigt, og ikke mindst profitabelt. Saxo blev for alvor kendt i 2008, da banken blev hovedsponsor for Bjarne Riis’ cykelhold, der umiddelbart efter vandt Tour de France.
Saxo-stifterne kastede sig også ud i politik, med sponsorater af den liberale tænketank Cepos og partiet Ny Alliance, der i dag hedder Liberal Alliance.
Nye problemer for Saxo Bank
Men i 2010 var den gal igen. Den portugisiske forretningsmand Joao Laranjeira beskyldte Saxo Bank for at have snydt med afregningskurserne på valutahandler, og krævede en erstatning på 75 mio. kr. Det førte til massiv negativ omtale i flere medier, herunder Børsen.
Finanstilsynet var i dén grad også ude med riven, og krævede, at Saxo hyrede uafhængige eksperter til at undersøge, om anklagerne havde noget på sig. Men i slutningen af november 2010 fastslog det globale konsulentfirma Oliver Wyman, at der ikke var belæg for at Saxo skulle have fiflet med de priser, som kunderne handlede på.
Derefter var der ro helt frem til 2015. Men en kerneforretning for Saxo Bank er at lade kunderne foretage såkaldt gearede valutaspekulationer, hvor de belåner deres investeringer kraftigt. Det gik helt galt for mange kunder, da den schweiziske nationalbank uden varsel droppede et kursbånd mellem schweizerfranc og euro, som fik schweizerfrancen til at stige dramatisk.
Kunderne tabte enorme summer, blandt andet fordi de ordrer, der skulle minimere tab, ikke kunne gennemføres. Igen mente nogle kunder, at Saxo Bank havde snydt på vægten.
Men ud over et par påtaler ville Finanstilsynet ikke gå ind i sagen, og i slutningen af 2016 vandt banken en retssag anlagt af utilfredse kunder ved Sø- og Handelsretten.
Mange ejere gennem 30 år
Da Midas blev stiftet i 1992 kom nogle af pengene fra Korsør-advokaten Poul Fischer, der senere fik syv års fængsel for massiv skattesvindel, kendt som selskabstømning.
Men over de 30 år har der været store udskiftninger i ejerkredsen. I 2005 betalte den amerikanske kapitalfond General Atlantic 728 mio. kr. for en fjerdedel af Saxo, der dermed var 2,9 mia. kr. værd.
De aktier blev senere solgt videre til kapitalfonden TPG, og efter flere andre investorer kom og gik, valgte Lars Seier Christensen i 2017 at sælge sine knap 26 pct. af Saxo Bank til kinesiske Geely og finske Sampo for 2,6 mia. kr., – svarende til at Saxo nu var 10 mia. kr. værd.
Da de nye ejere trådte ind, fortalte en stolt Kim Fournais, at det blandt andet kunne bane vejen for, at Saxo Bank kunne komme ind på det enorme kinesiske investeringsmarked. Men de planer har man ikke hørt så meget til de seneste par år. Og sidste år valgte Geelys repræsentant i bestyrelsen at træde ned fra formandsposten. Han blev afløst af en pensioneret topchef for Sampo.
Nu vil Geely og Sampo så sælge ud af deres aktier ved børsnoteringen, der ifølge Saxo Bank selv vil værdiansætte banken til “mindst” 2 mia. euro, eller knap 15 mia. kr.
