I finanskredse er der bred enighed om, at Jyske Banks ordførende direktør, Anders Dam, er meget tæt på at sætte sin underskrift på en aftale om at købe Svenska Handelsbankens aktiviteter i Danmark.
Det vil bringe Jyske Bank tæt på at have en lige så stor markedsandel som Nordea i Danmark, men har også presset Silkeborg-bankens aktiekurs markant de senere dage.
Selv om der endnu ikke er en officiel meddelelse om bankkøbet, er der allerede en række centrale spørgsmål, som et Jyske Bank-køb af Handelsbanken i Danmark rejser. Her er de væsentligste, med svar baseret på, hvad der allerede er kendt i markedet.
1. Hvad er Handelsbanken Danmark for en slags bank?
Handelsbanken har været aktiv i Danmark siden 1992, og købte i 2001 Midtbank i Herning, og i 2008 den Hillerød-baserede Lokalbanken i Nordsjælland.
Hvis man ser på moderbanken, så er det i høj grad en bolig- og ejendomsbank. Ca. 84 pct. af koncernens samlede privatudlån er boliglån, og 80 pct. af erhvervsudlånet er ejendoms-relateret.
Også i Danmark er Handelsbanken især kendt for boliglån og lån til ejendomsudlejere. Men i modsætning til andre banker i Danmark, så tilbyder man, som i Sverige, primært bankboliglån, og ikke traditionelle realkreditlån. Banken er også kendt for at have en meget stram styring af omkostningerne og historisk set meget lave tab på udån.
2. Hvorfor er Jyske Bank interesseret i Handelsbanken?
I 2014 købte Jyske Bank den fondsejede BRF Kredit, der i dag hedder Jyske Realkredit, og sidder på ca. 10 pct. af det danske realkreditmarked. Men det er ingen hemmelighed, at Jyske Bank mangler distributionskraft for sin realkreditforretning. Det skyldes især, at privatkunder i Danske Bank kun får tilbudt lån i Realkredit Danmark, mens Nordeas kunder kun kan få lån i Nordea Kredit. Alle andre private bankkunder bliver henvist til Nykredit-ejede Totalkredit.
Derfor er det en oplagt lækkerbidsken, hvis Jyske Bank kan få fat i Handelsbankens boligudlån. Handelsbankens danske privatudlån er på ca. 47 mia. kr., hvoraf langt hovedparten er boligrelateret. Hertil kommer et formentligt højt encifret milliardbeløb, som bankens kunder har lånt i Totalkredit. Og Jyske Bank får dermed en betydelig saltvandsindsprøjtning i forhold til især sin portefølje af boliglån.
Det samme gør sig principielt gældende for det konsortium anført af Spar Nord og Nykredit, der ifølge Børsens oplysninger også bød på Handelsbanken Danmark. Men strategisk kan der argumenteres for, at Jyske Bank har mere brug for Handelsbankens forretning, og derfor er parat til at byde mere.
3. Hvad er købsprisen, egentlig?
Det spørgsmål er slet ikke nemt at besvare. Uanset hvad Jyske Bank vælger at oplyse, hvis der bliver underskrevet på købsaftalen.
For én ting er, hvad Jyske Bank siger. Noget andet er hvad Handelsbanken siger. Og noget helt tredje, hvad den reelle købspris er.
Det er centralt at forstå, at Handelsbanken ikke sælger en bank i traditionel forstand, men derimod selve forretningen, der består af 42 filialer, ca. 630 medarbejdere, et udlån på knap 82 mia. kr., og et indlån på ca. 43 mia. kr.
Ifølge analytikere bør Handelsbankens danske forretning kunne indbringe mellem seks og otte mia. kr. Men det er ikke klart, om det er et netto- eller bruttotal. Sagen er nemlig, at hvis Jyske Bank overtager Handelsbanken Danmark, så skal hele bankforretningen over på Jyske Banks it-platform, Bankdata, og dermed forlade BEC. Og det kommer, ifølge BEC's vedtægter, til at koste i hvert fald en mia. kr. i såkaldt "udtrædelsesgodtgørelse".
Den omkostning kan principielt betales af enten køber eller sælger. Mest naturligt ville dog være, at det var sælgeren, altså Handelsbanken, der skal betale de penge. Og dermed er der altså to forskellige tal: Et, som er hvad Jyske Bank betaler, og et andet, som er hvad Handelsbanken netto modtager, hvis de skal betale udtrædelsesgodtgørelsen.
Næste spørgsmål er, hvad Jyske Bank som køber reelt får i egenkapital. Og dermed også, hvor meget der skal betales i goodwill. Der er ikke bogført en særlig egenkapital i Handelsbanken Danmark, fordi det er en filial. Men Handelsbanken har oplyst, at der er afsat såkaldt "allokeret kapital", der skal leve op til det svenske finanstilsyns kapitalkrav, på 7,5 mia. svenske kr., eller 5,3 mia. danske kr. i den danske forretning.
Handelsbanken oplyser også, at der er allokeret egentlig egenkapital på 6 mia. svenske kr., eller 4,2 mia. danske kr., i Handelsbanken Danmark.
Så groft sagt betyder et prisskilt på mellem seks og otte mia. danske kr., at der skal betales en goodwill på mellem 1,8 og 3,8 mia. kr. Helt så enkelt er det dog ikke, da den endelige goodwill kommer an på, hvad de danske aktiver og passiver bliver vurderet til. I forvejen har Handelsbanken i øvrigt bogført en goodwill helt tilbage fra 2001, hvor man købte regionalbanken Midtbank.
4. Gør Jyske Bank en god forretning ved at købe Handelsbanken?
Set med Jyske Banks øjne er svaret naturligvis ja, hvis man vælger at skrive under på en købsaftale. Ellers ville man jo ikke købe til den aftalte pris.
Strategisk får Jyske Bank som sagt tilført et udlån på 82 mia. kr., et indlån på knap 42 mia. kr., og 42 filialer. Det betyder, at Jyske Banks udlån vokser med næsten en femtedel, og indlånet med næsten en tredjedel. Og går fra en samlet markedsandel på det danske bankmarked på ca. 10 pct. til omkring 17 pct., hvilket er tæt på, hvad Nordea har i Danmark.
Målt i forhold til 2021-regnskaberne vil et køb af Handelsbanken løfte Jyske Banks samlede indtægter med 21 pct. til knap 10,5 mia. kr., og bundlinjen med ca. 24 pct. til knap 4 mia. kr.
Men spørgsmålet er, om prisen bliver vurderet til at være for høj. Det er dog svært at skrive begavet om, når købsprisen ikke er kendt. Men en pris i den øvre ende af analytikernes estimat, det vil sige 8 mia. kr., må vurderes som meget høj. Især i det nuværende marked.
5. Hvorfor falder Jyske Banks aktiekurs så markant?
Siden i torsdags er Jyske Banks aktiekurs faldet med næsten 17 pct., svarende til at Silkeborg-banken er blevet 4,8 mia. kr. mindre værd.
Ifølge finanskilder skyldes det to forhold, der sammenlignes med de markante kursfald der kom, efter forsikringskoncernen Alm. Brand købte Codan. Det skyldes dels, at investorer mente at købsprisen var for høj, og dels, at Alm. Brand måtte lave en betydelig udstedelse af nye aktier, for at finansiere købet. Dermed måtte de aktionærer, der ikke ønskede at købe nye aktier, se deres ejerandel af Alm. Brand udvandet.
6. Hvad kan gøre et Jyske Bank køb af Handelsbanken mindre attraktivt?
Hvis Jyske Bank køber Handelsbanken Danmark er der fire umiddelbare udfordringer.
Det første er at Silkeborg-banken naturligvis skal betale for at købe aktiviteterne. Det er i princippet ikke et problem, da Jyske Bank har en såkaldt kapitalbuffer på 14,2 mia. kr. Det er forskellen mellem, hvad banken mindst skal have i solvensmæssig egenkapital, og hvad lovkravet er til solvensmæssig egenkapital.
Men det står ikke klart, hvor meget kapital Jyske Bank skal have efter et køb af Handelsbanken Danmark, der i dag er underlagt de svenske kapitalkrav, som på flere områder er anderledes skruet sammen end hvad der gælder i Danmark. Handelsbanken fortæller, at der er afsat kapital på 5,3 mia. danske kr., hvilket svarer til 6,5 pct. af udlånet. Jyske Bank, der kan udnytte den særlige danske realkreditlovgivning, har et samlet kapitalkrav der kan beregnes til 29 mia. kr., eller 5,6 pct. af udlånet. Men hvad Handelsbankens udlån "koster" ifølge den danske regulering, er svært at regne på.
Tredje udfordring er, at Handelsbanken i Danmark har et udlån, der er godt 40 mia. kr. større end indlånet. Jyske Bank har et bankindlån, der er større end det traditionelle bankudlån. Men ikke stort nok til at kunne dække Handelsbankens store indlånsunderskud i Danmark.
Det kan gå hen og blive et problem for Jyske Bank. For indlånsunderskuddet skal hentes ind et eller andet sted fra.
Handelsbanken har traditionelt kunne hente penge på finansmarkederne til en lavere pris end alle andre. Det skyldes primært, at banken samlet set faktisk har verdens højeste kreditvurdering blandt banker og dels, at man i mange år har hentet billig finansiering i USA. Men den luksus har Anders Dam ikke. Jyske Bank er placeret fem trin lavere på Standard & Poor's kreditskala, og Jyske Bank kan slet ikke på samme måde skaffe finansiering i USA, primært fordi det i praksis kræver en filial i New York, hvilket Anders Dam aldrig har haft.
Noget af indlånsunderskuddet kan dækkes ved at udstede realkreditobligationer fra Jyske Realkredit, men det vil næppe være nok. Og især i de nuværende markeder er det langt fra billigt at skaffe penge, så Jyske Bank kan hurtigt blive nødt til enten at hæve udlånsrenterne over for kunderne i Handelsbanken, eller acceptere betydeligt højere finansieringsomkostninger.
Det fjerde problem er, at det ikke bliver nemt at skære omkostninger i et samlet Jyske Bank, uden at ramme kunderne. Analytikerne har i deres estimater forudsat, at en køber vil kunne skære omkring 40 pct., eller godt 400 mio. kr., ud af Handelsbanken Danmarks omkostningsbase. Det vil dog kræve betydelig præcision med sparekniven, for ikke at skære det forkerte sted, og ende med at ødelægge kunderelationer, og dermed fremtidig indtjening.