En kerneopgave for en centralbank er at kommunikere med omverdenen. Det er ikke en opgave, som Nationalbanken har håndteret specielt imponerende, når talen er faldet på digitale valutaer og brug af blockchain-teknologi til betalinger.
Men derfor er det også værd at kvittere for, at nationalbankdirektør Signe Krogstrup nu åbent fortæller, at Nationalbanken ikke har været god nok til at fortælle, hvad bankens udviklingsstrategi er i forhold til de muligheder som kryptobaserede teknologier giver.
For at være fair, så har nationalbankdirektør Lars Rohde en pointe, når han gang på gang har sagt, at han har svært ved at se, hvad en dansk kryptobaseret “e-krone” kan give, som ikke allerede findes i dag. For sandheden er, at langt de fleste betalinger i Danmark har været digitale i årtier, om end de ikke har været baseret på krypto- eller blockchain-teknologi.
Faktisk er det sådan, at Nationalbanken ved udgangen af 2021 havde udstedt 71,1 mia. kr. i fysiske sedler og mønter. Det er blot 4,9 pct. af de 1466 mia. kr. af den likvide pengemængde i Danmark. Det, som økonomer kalder M1-penge, der bl.a. omfatter indlån i bankerne, som ikke er en egentlig digital valuta, men dog reelt kun eksisterer i bankernes it-systemer, og derfor ikke er e-penge.
Det er derfor, det for alle danskere i dag er så hurtigt, nemt og billigt at gennemføre betalinger via Mobilepay, betalingskort eller straksoverførsler. Men når det kommer til engrosbetalinger, er situationen en helt anden. Her er der en række besparelses- og effektiviseringsmuligheder ved at indføre egentlige digitale penge, som det schweiziske Helvetia-projekt har vist.
Kort fortalt så er der i dag et problem, især når danske banker skal udveksle betalinger, eksempelvis ved handel med obligationer. Med gårsdagens teknologi kan man ikke udveksle betalinger og værdipapirer præcis samtidig, og derfor opstår der det, der hedder afviklingsrisiko. Altså, at modparten pludseligt ikke bliver i stand til at levere de penge eller værdipapirer, som var aftalt.
Netop det problem kan digitale valutaer løse, samtidig med at betalingssystemerne kan blive langt mere enkle.
Den schweiziske nationalbank, SNB, kan vise Nationalbanken, hvordan tingene kan gøres. I et interview med mediet Coindesk fortalte nationalbankdirektør Thomas Moser i november 2021, at SNB i princippet kunne gå over til fuldt digitale engrosbetalinger her i januar.
Store besparelser
Det kan give store besparelser, bl.a. fordi blockchain-teknologi kan gøre det muligt at handle langt mere effektivt med obligationer, fordi betaling og levering af obligationer kan samles i en enkelt transaktion. Centralbanken, BIS, er også i gang med et nyt projekt med kodenavnet Jura, der vil gøre det muligt at udveksle betalinger i forskellige valutaer på en enkel og fuldautomatisk platform.
Alene derfor giver det mening for Nationalbanken at hoppe med på udviklingen af digitale penge. Om end en enkelt medarbejder på et kontor i Stockholm næppe er ambitiøst nok.
Det danske bidrag til fintech-kontoret i Stockholm er ikke større end Islands Sedlabanki. Og alene i BIS-regi arbejder 70 medarbejdere nu på fuld tid med at udvikle fremtidens betalinger. Derfor vil det give mening, at Danmark, som andre små og åbne økonomier som Schweiz, Singapore og Hongkong, er i front med at udvikle fremtidens digitale betalingssystemer.
