Science fiction filmen "Judge Dredd" fra 1995, der bygger på en tegneserie af samme navn, foregår i en dystopisk fremtid, hvor en række "gadedommere", herunder Sylvester Stallone, har til opgave at sikre ro i samfundet ved at kombinere rollen som politi, anklagemyndighed, dommer og skarpretter.
Det er nogenlunde samme opgave, som Finanstilsynets bestyrelse er tillagt.
Derfor kan den snart ledige formandspost i Finanstilsynet lyde besnærende for dem, der har klare holdninger til reguleringen af finansielle virksomheder i Danmark.
Men sandheden er, at tilsynets bestyrelseslokale i sin seks-årige levetid har haft større gennemtræk end Hovedbanegården før coronapandemien. Og selv om der allerede i sektoren gættes på mulige formandskandidater, herunder finansprofessor Nina Dietz Legind og juraprofessor Linda Nielsen, så har en af de syv ledige bestyrelsesstole nu stået ledig i to år.
Så det er ikke oplagt, at nogen vil stå i kø for at komme på listen over mulige formandskandidater.
En bestyrelse med vidtgående magt
Bestyrelsen blev etableret i 2014 efter forbillede fra de andre nordiske lande og har meget vidtgående kompetencer. Ud over at godkende tilrettelæggelsen af tilsynsarbejdet og tilsynets strategiske mål, har bestyrelsen også som opgave at "træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger", herunder eksempelvis inddragelser af banklicenser.
Bestyrelsen skal også godkende påbud til finansielle virksomheder og politianmeldelser og endeligt godkende alle Finanstilsynets regler og vejledninger.
Derfor er det åbenlyst vigtigt - også samfundsmæssigt - hvem der sidder i Finanstilsynets bestyrelse.
Og her er der et problem. Ikke at der er noget galt med de mennesker, der sidder i bestyrelsen. Men der er et problem med, hvor længe de sidder der.
Den 1. juli vil der ikke være en eneste tilbage af de syv personer, der blev udpeget til den første bestyrelse i 2014. For den nuværende formand, professor David Lando, ønsker ikke at genopstille.
Så nu skal erhvervsminister Simon Kollerup (S) udpege den fjerde formand på blot seks år.
Tre bestyrelsesformænd på seks år
To af de tre hidtidige formænd, David Lando og forgængeren Henrik Ramlau-Hansen, valgte selv at gå. Om end Ramlau-Hansen ikke rigtigt havde et valg på grund af sin fortid som økonomidirektør i skandaleramte Danske Bank.
Den første formand, juraprofessor Mads Bryde Andersen, der blev udnævnt i 2014 af den daværende vækst- og erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) blev reelt fyret af den efterfølgende minister Troels Lund Poulsen (V) af grunde, som stadig ikke er fuldt opklaret.
Det kunne Troels Lund Poulsen gøre, fordi bestyrelsesmedlemmerne kun er valgt for to år af gangen. En noget aparte beslutning, da Det Finansielle Virksomhedsråd, som blev nedlagt med den nye bestyrelsesstruktur, havde fire-årige valgperioder. Det samme har eksempelvis Konkurrencerådet og Dommerudnævnelsesrådet, mens Nationalbankens repræsentantskab vælges for fem år af gangen.
Markant kritik af korte udnævnelsesperioder
Den korte valgperiode er et betydeligt problem. Det mener i hvert fald den internationale valutafond, IMF, der allerede i 2014, og senest i sommeren 2018, direkte har kritiseret den danske regering for, hvad valutafonden anser for at være en alt for kort valgperiode.
"Efter den nylige tidlige udskiftning af formanden for Finanstilsynets bestyrelse, vil IMF-missionen fortsat opfordre til, at den operationelle uafhængighed for Finanstilsynet styrkes, herunder at valgperioderne forlænges for bestyrelsesmedlemmerne," skrev IMF eksempelvis i maj 2017.
Men selv om Danmark har tradition for at rettet ind ved så eksplicit international kritik, har skiftende regeringer blankt afvist at forlænge valgperioderne.
Det bliver interessant at se, om Simon Kollerup også vil afvise at forlænge valgperioderne. Og om han vil følge partikammeraten Morten Bødskovs krav om, at det skal diskvalificere at have arbejdet i en finansiel virksomhed inden for de seneste fem år.
Det bliver også interessant at se, hvor længe det vil tage at besætte formandsposten. Og hvornår Ramlau-Hansens stol vil blive genbesat. For at gøre puslespillet endnu mere besværligt, er det også planen at udnævne op til to nye medlemmer med særlig viden om hvidvask og it-sikkerhed. Potentielt set skal der altså findes tre nye bestyrelsesmedlemmer til Finanstilsynet.
Men at dømme efter den hidtidige erfaring, vil de kommende bestyrelsesmedlemmer ikke nødvendigvis komme til at sidde længe nok til, at de kan gøre en reel forskel. Og det var næppe det, der var planen, da idéen om en tilsynsbestyrelse opstod.
