Så er Mette Frederiksens ministerhold klar, og udover en vis aldersmæssig slagside (Mogens Jensen bliver med 55 år den ældste på holdet) springer det i øjnene, at ingen af Socialdemokratiets frontkæmpere i den verbale gennemprygling af den finansielle sektor, og partiets kamp for at indføre bonuslofter, får mulighed for at sætte handling bag deres (mange) ord som ny erhvervsminister.
Ny erhvervsminister bliver i stedet den 33-årige Simon Kollerup, der tidligere har været landbrugsordfører, fødevareordfører, dyrevelfærdsordfører, fiskeriordfører, miljøordfører og kommunalordfører.
Han fik et godt valg med 11.577 personlige stemmer, og er populær på hjemmebanen i Nordjylland, men han har aldrig været erhvervsordfører eller siddet med i den finansielle forligskreds, der består af alle Folketingets partier, bortset fra Alternativet, Enhedslisten og nu også Nye Borgerlige.
Bankernes rolle i samfundet
Bankernes rolle i samfundet er blevet mere og mere udskældt i takt med hvidvask-sager, slagsmål om gebyrer og bidragssatser, filial-lukninger i udkantsområder, bank-pakker, kapitalmarkedsdirektiver og dansk realkredit, oprydning efter finanskrisen og andre dårligdomme i finanssektoren i de otte år Simon Kollerup har siddet i Folketinget.
Men den nye minister har ikke været en del af den politiske debat og kritik af det, mange af hans kollegaer har stemplet som finanssektorens moralske deroute. Til gengæld har han ry for at være grundig og sætte sig ind i tingene, og en udlægning af hans udnævnelse til en af de seneste års mest profilerede ministerposter kunne være, at Socialdemokratiet reelt vil bankerne det bedre end den skarpe retorik fra folk som Henrik Sass Larsen, Morten Bødskov og Peter Hummelgaard Thomsen ellerslægger op til.
En mere kynisk udlægning er, at jobbet som erhvervsminister reelt ville være en urias-post for Mette Frederiksen garde af bank-krigere.
For det finansielle område er forligsbelagt som få andre politik-områder, og bank-krigernes udmeldinger om bonuslofter og udrensninger i Finanstilsynets bestyrelse vil, hvis de skal gennemføres, fordre at man enten overtaler de andre partier i den finansielle forligskreds (der omfatter S, V, K, DF, LA, SF og RV) eller opsiger forligskredsen.
Der er bred enighed i den finansielle forligskreds såvel som i finanssektoren om, at Danmark har haft ekstremt stor nytte af, den meget brede opbakning til den finansielle lovgivning fra forligskredsen, der har holdt sammen siden finanskrisen var på sit højeste, og Socialdemokratiet har ingen interessei at opsige samarbejdet.
Derfor ville en Morten Bødskov eller Peter Hummelgaard Thomsen, der nu skal være skatteminister henholdsvis beskæftigelsesminister, eller for den sags skyld den kommende transportminister Benny Engelbrecht, der har forhandlet banklovgivning i forligskredsen sammen med Henrik Sass Larsen, udstille, at Socialdemokratiet har haft mere i munden op til valget end de faktisk kan levere på.
Ministervalg gør livet nemmere for regeringen (og måske sværere for boligejerne)
Når Kollerup ikke har været en del af slagvekslingen mellem finanssektoren og Folketinget, fjerner det til gengæld en del af presset på sosserne, som ellers skulle vise at de kunne være så hårde ved bankerne, som de har lagt op til.
Dermed skal man nok ikke regne med, at Regeringen Mette Frederiksen udskriver en bade-billet til finanssektoren. Man vil stadig gerne hente 1,5 mia. kr. fra bankerne til at finansiere det såkaldt demografiske træk på velfærdsydelserne, og med Morten Bødskov som skatteminister skal der nok komme mange kreative input fra den side på, hvordan man kan finde de penge hos bankerne.
Samtidig er Jeppe Kofods udnævnelse til ny udenrigsminister også et potentielt problem, da han efter valget til Europaparlamentet i maj stod til at blive valgt ind i den magtfulde ECON økonomi-udvalg.
Udvalget bliver omdrejningspunktet for EU’s endelige implementering af de globale retningslinjer for bankers kapitalberedskab, der er bedre kendt som Basel III-reglerne, og som potentielt kan tvinge danske institutter til at holde op mod 100 mia. kr. i ekstra kapital.
Kofod var en solid del af det danske hold i Europaparlamentet, hvor han er blevet kendt som en af parlamentets frontfigurer i indsatsen mod hvidvask og skatteundragelse, og var udset til at skulle være dansk bannerfører i kampen for at lempe Basel-implementeringen til gavn for danske boligejere og denfinansielle sektor, men den rolle er der nu en anden dansk MEP’er, der får.
