Danmarks største virksomheder, som Ørsted, Mærsk og Carlsberg, er for længst gået i gang med at sikre sig adgang til ny likviditet ved at åbne nye kreditlinjer. De store virksomheder søger særligt mod Danske Bank og Nordea, men også andre banker, for at få stillet nye kreditter til rådighed.

Det sker interessant nok, selv om virksomhederne ikke nødvendigvis står og skal bruge likviditeten her og nu.

Det sker alene af bekymring for at komme til at mangle likviditet senere og af frygt for, at andre virksomheder reserverer den ledige likviditet i banken nu, så man ikke selv kan få den på et senere tidspunkt.

Det sker, fordi alle virksomheder kigger ned gennem værdikæderne og her ser en åbenlys risiko for, at likviditetsstrømmen afbrydes eller måske helt kappes over, hvis leverandører og kunder kommer i problemer, som følge af den verdensomspændende coronakrise.

Det får dem til at hamstre likviditet, og selv om de ikke trækker på de nye kreditfaciliteter lige nu, så er den reserveret i banken, så andre ikke kan bruge den. Banken kan selvfølgelig kun stille de samme penge til rådighed én gang, så selv om pengene ikke er brugt i ordets egentlige forstand, så er de taget, set med bankens briller.

De ny og milliardstore kreditlinjer til de store og i forvejen velkonsoliderede danske virksomheder kan gøre det vanskeligt for det næste lag af danske virksomheder at komme til fadet, hvis de kommer i bekneb for likviditet. Tiden vil vise, hvor stor en kreditklemme, det skaber i dansk erhvervsliv.

Heldigvis er mange danske virksomheder langt sundere kapitaliserede og mindre forgældede, end det var tilfældet ved indgang til finanskrisen for 12 år siden. Men ingen virksomheder kan overleve særligt længe, uden at der kommer penge ind i kassen. Det tester nu styrken af alle virksomheders relation til deres bankforbindelser.