Et ord fra 70’erne er begyndt at krybe ind i mailboksens daglige og rigelige forsyning af vurderinger af verdens tilstand: “stagflation”.
Altså kombination af økonomisk stagnation og inflation. En mildt sagt grim situation, hvor købekraften udhules af stigende priser, alt imens samfundets vækst er gået i stå eller ruller baglæns, så lønstigningerne udebliver, og/eller arbejdsmarkedet skrumper.
Hovedparten af kommentatorerne nævner stagflation som en eventuel mulighed, en trussel, man skal holde sig for øje – ikke som enclear and present danger,der truer økonomien i USA eller Europa.
Det gælder eksempelvis John Authers, førende kommentator på Bloomberg Opinion, der spørger sig selv, om “en kombination af stagnation og inflation virkelig er sandsynlig?”
Hans svar er et næsten entydigt nej, alene fordi virksomheder og husholdninger sidder på meget store kontantbeholdninger. Bankerne ved det allerede, de har store indlånsoverskud, som de forsøger at bekæmpe med negative renter. Der er så mange penge til rådighed, at en overophedning af økonomien er en større fare end stagflation, mener Authers. Han henviser bl.a. til, at virksomhederne i S&P 500 ikke har haft højere indtjening på driften, siden Bloomberg første gang samlede data i begyndelsen af 90’erne, og det samme gælder for resten af verden siden finanskrisen i 2008.
Men Danske Banks valutaanalytikere maler et dybsort billede. De forudser et gys med en kombination af stagflation, en cyklisk nedtur, stigende renter, en korrektion af værdisætningen af aktiver, der kan blive et “meget negativt chok for euroområdet og dets aktivpriser,” derefter en følgende kapitalflugt ud af Europa og et eurofald.
I London er fortællingen, at militæret nu skal køre tankvogne med benzin. Andre brexit- og covid-19-konsekvenser spiller også ind. Men blandt kommentarerne er det alligevel bemærkelsesværdigt, at Neil Shearing, cheføkonom i Capital Economics, efter “et pift af stagflation” sammenligner med tiden lige efter Anden Verdenskrig, hvor forbrugerpriserne steg med 35 pct. over seks år.
