Et rentehop i USA på 50 basispoint er så godt som givet på det kommende rentemøde 3. og 4. maj. Fed-chefen Jerome Powell sagde torsdag aften dansk tid, at et sådant rentehop “er på bordet”, og så er det sådan, det er. Rentehoppet bliver ikke fjernet fra bordet igen.

Aktiemarkederne reagerede, som om Powells ord var en overraskelse og gik dybt i rødt. Det er i sig selv en overraskelse. Både fordi netop et rentehop på et halvt procentpoint for længst er indpriset i markedet for Fed funds futures, og fordi andre medlemmer af Feds pengemarkedskomité har varslet netop den rentestigning i maj. Powell gik i sine bemærkninger endda så langt som til at sige, at “markedet reagerer på, hvad de ser, og generelt reagerer de passende.”

Men måske den forskrækkede reaktion hos investorerne skyldes, at Jerome Powell både gentager udsigten til flere efterfølgende rentehop i år, og samtidigt fremhæver den af sine forgængere i nyere tid, der med rentevåbnet kæmpede hårdest mod inflationen.

Paul Volcker, Fed-chef mellem 1979 og 1987, hævede renten gentagne gange i en aggressiv indsats for at få inflationen ned. USA´s ledende rente toppede dengang på 21,5 pct., og det førte til både protester og stigende arbejdsløshed.

Der er USA på ingen måde nu. Sidste måned hævede Fed renten fra i praksis 0 til 0,25 pct., og trods varsler om, at alle resterende rentemøder i år kan blivelive, altså med rentehop, vil man være milevidt fra renter i Volcker-niveau. Der er konsensus om et rentehop på yderligere 50 basispoint på junimødet, hvorefter renten vil stige med 0,25 procentpoint på årets resterende møder, så den ledende rente i USA ved årets udgang kan være på 2-2,25 pct.

Men Powell sagde i en paneldebat hos IMF torsdag, at Paul Volcker forstod, at “inflationsforventninger spiller en betydelig rolle i den udholdenhed. Derfor måtte han kæmpe på to fronter; dræbe, som han kaldte det, “inflationsdragen” og forandre offentlighedens tro på, at inflationen er en uheldig, men uforanderlig del af livet.”

Fra due til høg

Det er kun få uger siden, at Lael Brainard, på vej til at blive godkendt i Kongressen som Feds næstformand, også fremdrog Paul Volckers inflationsudfordring. Inflation er “den største trussel” mod økonomisk vækst og beskæftigelse, citerede hun Volcker for på Federal Reserve Bank of Minneapolis’ Spring 2022 Institute Research Conference. Og fjernede dermed usikkerheden hos de iagttagere, der opfattede hende som en pengepolitisk due. Lael Brainard vil støtte Powell i en høgeagtig pengepolitik for at stabilisere prisudviklingen.

For det er tydeligt, at inflationsdragen nu står og banker højlydt på døren ind til Jerome Powells kontor. Den amerikanske inflationsrate er i øjeblikket på 8,5 pct. – ca. fire gange så meget som Feds inflationsmål på 2 pct. over en mellemlang periode. Powell er tydeligt nervøs for, at det hårdt pressede jobmarked i USA betyder så store lønstigninger, at det udløser den såkaldte andenrunde-inflation, hvor priser og lønninger skubber hinanden i vejret.

Storbanken JPMorgan Chase vurderer, at kerneinflationen, uden de volatile fødevarer og energi, vil være på 5,3 pct., når de nye tal kommer fra handelsministeriet 29. april.

Ledighed på 3,6 pct.

Lønstigningerne har generelt allerede nået det højeste niveau i årevis, og ledigheden er tæt på den bundrekord på 3,5 pct., der blev ramt i 2019. Dengang var inflationen kun 2 pct., og økonomer i hobetal rev sig i håret over, at jobmarkedet kunne være så hedt, uden at det medførte nævneværdige lønstigninger.

Nu er ledigheden faldet fra 5,9 pct. sidste juni til 3,6 pct. i marts, og Powell siger, at “det er vores job at bringe det på et niveau, hvor udbud og efterspørgsel kommer tættere på hinanden,” idet han understreger, at jobmarkedet er “for varmt, det er uholdbart varmt.”

Så Jerome Powell står nu med den altoverskyggende opgave at sikre USA’s økonomi en såkaldt blød landing. Inflationen skal ned, “økonomien fungerer ikke uden prisstabilitet,” som Powell torsdag sagde. Men uden at Federal Reserve trykker så hårdt på bremsen, at den amerikanske recession, som mange bankøkonomer ser komme senere i år eller i 2023, rammer for hurtigt eller for hårdt.

En svær opgave. Og måske trykket på bremsen bliver hårdere end ventet lige nu. For Powell siger også, at det kan være passende at stramme “en smule hurtigere.” Mens James Bullard, chef for St. Louis Fed, lige skyder ind i IMF-debatten, at man før har set rentehop på 75 basispunkter, uden “at verden gik under af den grund.”