Landets tungeste topchefer har de seneste år fået massive lønstigninger, kunne man forleden læse på forsiden af denne avis.

26,1 mio. kr. tjente topchefen i Novozymes i 2018, 41,3 mio. kr. lød lønnen på i Novo Nordisk og 52,5 mio. kr. kunne Carlsberg-topchefen notere sig.

I de seks selskaber, der indgår i opgørelsen, og som offentliggør lønnen for topchefen, er lønnen steget mellem 25,5 og 81,9 pct. på to år.

For landets tungeste bankbosser, må det være nedslående læsning. Her er både lønninger og lønstigninger nemlig i et helt andet leje.

Tag f.eks. Lasse Nyby, der er chef for Spar Nord, som netop officielt er blevet erklæret for systemisk vigtig for den danske økonomi. Han tjente i 2018 4,4 mio. kr. – 100.000 kr. mere end to år før.

Eller Nykredit-topchefen Michael Rasmussen, der sidste år helt uhørt blev genvalgt som formand for bankernes brancheorganisation, fordi han åbenbart var den eneste mand, som sektoren turde have i spidsen.

Jo, han har på to år fået en lønstigning på pæne 12,6 pct. Men han hev stadig "kun" 13,6 mio. kr. hjem i 2018.

Til gengæld kan finansbosserne glæde sig over, at de i den brede offentlighed i bedste fald opfattes som gebyrgribbe, hvis der da ikke er foregået noget snavs i et hjørne af deres forretning, så hr. og fru Danmark anser dem for rendyrkede kriminelle.

De store stigninger i lønnen i resten af den danske erhvervstop må derfor også bekymre Danske Banks formand, Karsten Dybvad, der i denne tid er på jagt efter en ny topchef til landets største bank.

For hvem vil have et job, der de næste mange år vil være præget af at give undskyldninger på stribe, mens diverse efterforskninger og retssager sikrer, at fortiden bliver ved med at spøge? Og så til en løn, som nok bliver lavere, end det man kan få i andre dele af erhvervslivet.

Voksende udfordring

Heldigvis for Karsten Dybvad er der en masse folk, der allerede har valgt den forkerte branche. Så alt håb er ikke ude på kort sigt.

Forude venter dog nye udfordringer på den front. F.eks. skal han på jagt efter en ny HR-chef, der kan afløse Henriette Fenger Ellekrog, som skifter til Ørsted.

Et klassisk eksempel på en position, hvor de dygtigste frit kan vælge branche.

Og den slags stillinger bliver der flere af i fremtiden, hvor mange spår, at bankerne i høj grad bliver it-selskaber, som derfor får brug for meget andet end klassiske bankfolk.

Der er dog ikke noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Et videnskabeligt studie fra Københavns Universitet viste fornylig, at finanssektoren er særlig populær blandt de mest uærlige studerende.

Forskerne gættede på, at de uærlige studerende var tiltrukket af muligheden for en høj løn.

Så måske rammer fremtidens imageproblemer biotek-, medicinal- og drikkevareindustrien?