I næsten tre måneder har den 74-årige minkavler Knud Vest og hans søn ventet på at få en afklaring om deres økonomi, efter at de har været nødt til at aflive over 22.000 mink på deres farm i Jyllinge tæt ved Roskilde.Mandag aften fik de svar på nogle af de spørgsmål, som de har siddet med siden statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen besluttede, at alle landets 17 mio. mink skulle slås ned i et forsøg på at bremse en minkmutation af coronavirussen (covid-19).

Knud Vest har forsøgt at regne sig frem til, hvad han får ud af den kompensationsordning for minkavlerne, som et politisk flertal i mandags afsatte 18,7 mia. kr. til.“Tallene ser som udgangspunkt fornuftige ud. Jeg kan ikke sige, at det ser dårligt ud, jeg kan heller ikke sige det ser fantastisk ud. Men det ser fornuftigt ud, og så er kunsten jo, hvordan de regner det,” siger Knud Vest, der tror, at han får “i nærheden af 20 mio. kr.” i erstatning.“Det er i min opfattelse absolut ikke for meget. Det kan godt se meget voldsomt ud for den almindelige dansker, men man glemmer, at det her har været den del af det danske landbrug, der igennem de sidste 50 år faktisk har haft den bedste økonomi,” siger han.Ifølge tal fra Danmarks Statistik havde de danske pelsdyrbedrifter i 2019 et gennemsnitligt underskud på 700.000 kr. Det er et markant fald siden 2013, hvor pelsdyrbedrifterne i gennemsnit havde et overskud på ca. 3,3 mio. kr.I december var der ifølge Fødevarestyrelsen ca. 1100 minkfarme i Danmark. Men ifølge Knud Vest har branchen flere gange klaret sig igennem kriser, og derfor har han ikke opgivet sin minkfarm helt.“Jeg er 74 år, og jeg kan sige det på den måde, at det har jeg nok ikke. Der er nok for meget ild i mine træsko til at jeg bare giver op frivilligt. Jeg vil i hvert fald ikke afvise det, og hvis min søn spørger, om vi skal prøve, så siger jeg ja lige med det samme. Det er helt sikkert,” siger han.Gælden æder en delEn del af aftalen er en dvaleordning, der gør det muligt for avlere, der vil blive i erhvervet, at lægge deres produktion i “dvale” indtil 2022, hvor forbuddet mod minkavl ophører.Disse avlere kan få kompensation for faste omkostninger til f.eks. vedligehold og erstatning for avlsdyr, der er slået ned. Men hvis de vælger den fulde erstatning kan de ikke genoptage brugen af aktiver, som f.eks. produktionsanlæg, de har fået kompensation for.225 km fra Jyllinge er Tage Pedersen langt fra lige så optimistisk for branchens fremtid som sin kollega. Han er formand for både pelsauktionshuset Kopenhagen Fur og brancheforeningen Danske Minkavlere og står bag Danmarks største minkfarm i Hedensted, hvor ca. 400.000 mink skulle aflives.“Jeg kommer ikke til at arbejde med mink igen. Jeg ser ikke nogen fremtid for det i Danmark,” siger Tage Pedersen, der tror, at kun et meget lille antal minkavlere vil forsøge at starte en farm op igen.“Den store produktion, der lå i Danmark, den er lukket ned for evigt. Den bliver flyttet til andre lande,” siger han.Beløbet på 18,7 mia. kr., som regeringen har sat af til kompensationsordningen, svarer ifølge Danmarks Statistik til de seneste tre års eksport af minkskind i den samlede danske minkbranche.Eksporten har været faldende de seneste tre år, men ifølge Tage Pedersen ender størstedelen af kompensationen som betaling af avlernes gæld.Han vil ikke svare på, hvor mange penge, han forventer at få, men han har tidligere sagt til Børsen, at han mener, at erstatningen til familiens minkfarm skal løbe op i et trecifret millionbeløb.“Det er for tidligt at gøre op, så længe tingene ikke er på plads. Det ser ud til, at vi kan få en fair erstatning,” siger han.