Aktie- og obligationskurser der falder samtidigt. Centralbanker, der hæver renten, fordi råvarepriser, og især energipriser, får inflationen til at stige, og der er bekymring for faldende boligpriser.

Det var overskrifterne, op til at den amerikanske investeringsbank Lehman Broâ‹thers gik konkurs 15. september 2008 og satte fart på den globale finanskrise.

Men det er også de overskrifter, der har fyldt de seneste måneder. Så spørgsmålet er, i hvor høj grad situationen i sommeren 2008 ligner den, vi ser i dag.

I orkanens øje

En af dem, der er tættest på at kunne sammenligne, hvad der fik Lehman Brothers til at gå ned for 14 år siden, og så den nuværende situation, er Christin Tuxen.

Hun var ansat som økonom i Lehman Brothers’ London-kontor i Canary Wharf, indtil to måneder før investeringsbanken krakkede, og er i dag direktør for erhvervskunder i Danske Bank. Hun har en ph.d.-grad i statistisk økonomi og er i øvrigt af finanstjenesten Bloomberg blevet udpeget til at være verdens bedste råvareanalytiker.

“I sommeren 2008 var jeg med til at skrive en analyse, hvor vi forudsagde, at økonomien ville få det svært. Vi kunne klart se tegn på, at der var en boligboble, som var bristet i USA, og at energipriserne og renterne steg markant. Men vi var ikke så bekymrede. Og jeg var ikke bekymret for, at min arbejdsgiver ville forsvinde,” siger Christin Tuxen.

Fra september 2007 til juni 2008 var hun med til at udarbejde Lehman Brothers’ globale økonomiske analyser.

I dag skal hun som direktør for erhvervskunder i Danske Bank bruge sin viden om, hvordan det går med bankens kunder og erfaring fra at have set den globale finanskrise fra første parket, til at vurdere, hvad der nu kommer til at ske.

To scenarier

Hendes hovedscenarie er, at dansk erhvervsliv kommer under pres, men at centralbankerne vil få succes med at bekæmpe inflationen og dermed vil kunne sænke renterne igen. Men der er også et mere dystert alternativt scenarie, hvor forventningerne om højere inflation bider sig fast, og arbejdsløsheden begynder at stige mærkbart.

“Der er selvfølgelig nogle klare paralleller, herunder stigende inflation og højere renter fra centralbankerne. Men dengang var der en situation, hvor der i flere år havde været en massiv deregulering, og virksomhederne, herunder bankerne, nærmest fik frie hænder. Det er helt anderledes i dag,” siger hun.

Ifølge Christin Tuxen har vi senest slet ikke set det gældsfinansierede opsving, der var i tiden op til finanskrisen. Og selvom coronapandemien har haft store effekter, så har statslige redningspakker og det historisk lave renteniveau op til udgangen af 2021 gjort, at mange virksomheder har opbygget en solid likviditet til dårlige tider.

Afmatning på vej

Som Danske Bank og andre bankers regnskaber viser, så er der for tiden ingen tegn på, at virksomheder eller husholdninger har dybe økonomiske problemer. Men der er tegn på, at tingene går den forkerte vej.

“Jeg talte for nyligt med vores erhvervskundechef i Sønderjylland, der fortalte, at det fortsat går godt med de lokale virksomheder, men at nogle af dem oplever en vigende ordreindgang for 2023. Og vores erhvervskundechef i Nordjylland kunne fortælle om lokale købmænd, der oplever dramatisk stigende omkostninger, blandt andet for at holde gang i kølediskene,” siger Tuxen.

Erhvervsliv bredt ramt

Hun fortæller, at der ikke er store forskelle i virksomhedernes nuværende situation på tværs af Norden, men at der er forskelle på, hvordan de stigende omkostninger rammer forskellige sektorer. Blandt andre restauranter og byggefirmaer er allerede pressede, mens servicevirksomheder ikke rammes lige så hårdt af stigende omkostninger. Og så pointerer Christin Tuxen, at Danske Bank også ser store forskelle på, hvordan de enkelte virksomheder står rustet til at håndtere den høje inflation, og på hvem, der kan sende prisstigninger videre til deres kunder.

Hun peger også på, at selvom forbrugertilliden er i minus, så er danskerne endnu ikke for alvor holdt op med at bruge penge.

“Billedet bliver jo påvirket af, at priserne på det meste stiger. Men når vi ser på Danske Banks egne tal for det private forbrug og renser for inflation, så ser vi et fald på 3-4 pct., som selvfølgelig er en afmatning, men ikke en krise,” siger Danske Banks Christin Tuxen.

Hård tid forude

Men grundlæggende er det hendes vurdering, at erhvervslivet går en hård tid i møde.

“Vi har endnu ikke set, hvad konsekvenserne af inflationen og renterne bliver på realøkonomien, og der vil nok være store forskelle både på sektorer og for den enkelte virksomhed. Men jeg tror ikke, der er tvivl om, at vi har en ophobet bølge af virksomhedskonkurser, som vi kommer til at se.”

Hendes råd til virksomhederne er, at de forbereder sig på hårde tider. Hun opfordrer til, at de sikrer sig tilstrækkelig likviditet, eventuelt via øgede kreditter fra bankerne, til at klare en fremtidig nedgang i indtægterne. Og til at overveje at afdække klassiske finansielle risici, som rente- og valutaudviklingen.

“Virksomhederne står nu i en række svære valg. Skal de fastlåse deres energiomkostninger, selvom det måske vil vise sig at være på toppen? Skal de øge deres varelagre på grund af forsyningsproblemer, selvom de risikerer, at de ikke kan sælge varerne, eller at priserne på dem ændrer sig markant? Det er almindelige valg, men sker i en situation, hvor udfaldsrummet bestemt ikke er almindeligt.”

Det gælder i høj grad også for vækstvirksomhederne.

“Det er nu, de skal vise, at de kan tjene penge. Men hvad er planerne nu, og er de realistiske? Jeg har lige været på TechBBQ, og stemningen er fortsat god blandt iværksætterne, og markedet for venturekapital er ikke frosset til. Men investorerne er blevet mere selektive,” lyder det fra Christin Tuxen.

Niveauskifte

Ud over den praktiske erfaring har Christin Tuxen en ph.d.-grad i økonometri, eller statistisk økonomi. Hun har derfor også en mere teoretisk baseret tilgang til, hvad der sker nu.

“Generelt tror jeg, at niveauskift i økonomien er lidt stokastiske (tilfældige,red.), men man skal have en kæmpe respekt for niveauskift, og det gør, at man er nødt til at ændre fokus,” siger hun.

“Vi er på flere områder økonomisk i et nyt territorie, men jeg tror, at det er meget cyklisk betinget,” siger hun med henvisning til de udsving, der sker i økonomier med jævne mellemrum.

“Får vi afkoblet inflationsforventningerne, så folk generelt forventer højere inflation i fremtiden? For det vil være et problem. Men strukturelt tror jeg, at vi stadig vil være i en tid med en lav realrente, og derfor kan pengepolitikken hurtigt blive meget stram ved fortsatte renteforhøjelser. Men det betyder også, at renten ret hurtigt kan falde, hvis der bliver styr på inflationen.”

Og det er helt centralt ifølge Christin Tuxen.

“Centralbankerne skal have skyklapper på og alene reagere på den høje inflation. Vi ser allerede lidt tendenser til diskussioner om, hvorvidt centralbankerne skal forfølge andre mål end at holde priserne stabile. Og det, tror jeg, er rigtigt farligt. For så kan vi begynde at se nogle lønstigninger, som får inflationen til at blive ved og ved,” siger hun.

Frygt for lønglidning

Og netop lønstigninger er noget af det, der kan skabe bekymring for Danske Bank-direktøren.

“Vi ser jo, både i Danmark og resten af Norden, et meget stramt arbejdsmarked. Og derfor kan en del virksomheder se sig presset til at hæve lønningerne for at holde på medarbejderne eller tiltrække nye. Men det er jo så omkostninger, der skal lægges oven i alle de andre omkostninger, der også stiger. Og det kan føre til en situation, der ikke er økonomisk holdbar,” siger Christin Tuxen. Hendes frygt er, at arbejdsløsheden begynder at stige mærkbart, fordi virksomhederne får det for svært.

I juni 2008 var der 2,4 pct. arbejdsløse. Det steg til 6,1 pct. i august 2010. I august 2022 var der 2,7 pct. arbejdsløse.

Så ikke tegnene

Christin Tuxen påpeger, at en af de store forskelle på 2008 og 2022 er, at stort set ingen, før Lehman Brothers krakkede 15. september 2008, havde forestillet sig, at der kunne komme så stor en finansiel krise, at en global investeringsbank kunne krakke.

I sommeren 2007 arbejdede hun som økonom i den britiske centralbank, Bank of England, under bankens vicechef, Paul Tucker, der havde ansvaret for at overvåge den finansielle stabilitet.

“En dag blev vi samlet af Paul Tucker, der bad os række hånden op, hvis vi troede, at der kunne opstå en likviditetskrise. Som de fleste løftede jeg ikke hånden. Men to måneder senere opstod der et stormløb på Northern Rock,” fortæller Christin Tuxen med henvisning til den britiske bank, der brød sammen i september 2007, efter at kunderne i massivt omfang havde trukket deres indlån ud.

“I 2007 og 2008 kunne vi godt analysere den kæmpe stigning, vi så i likviditeten, og de store stigninger i boligpriserne, men vi opdagede ikke i tide, at centralbankerne var ved at miste kontrollen med inflationen og især inflationen i aktivpriser,” siger Christin Tuxen og fortsætter:

“Vi kunne godt se, at der var noget, der ikke var sundt. Men vi kunne ikke selv lave koblingen til, hvad konsekvenserne blev.”

Solide banker

Men grunden til, at den økonomiske krise fra 2008 til 2012 blev kaldt en global finanskrise og ikke en global økonomisk krise, var, at det i høj grad var problemer i bankerne, der førte til markante fald i den økonomiske aktivitet, og stigende arbejdsløshed.

Som konsekvens har politikerne grebet hårdt fat og markant øget kravene til bankernes polstring, så de bedre kan understøtte deres kunder i hårde tider i stedet for at forværre situationen ved at smække kassen i.

Hos Den Europæiske Centralbanks banktilsyn i Frankfurt blinker der her i september 2022 ingen røde lamper. Det siger Kerstin af Jochnick, der er en del af den øverste ledelse i ECB’s tilsyn, der har ansvaret for at holde øje med 110 banker med samlede aktiver for 25.100 mia. euro eller 187 billioner kr.

“I forhold til den finansielle stabilitet er det vores vurdering, at bankerne i eurozonen er modstandsdygtige og er kommet sig oven på den globale finansielle krise i 2008. Vi ser, at bankerne står i en solid position i forhold til at have den nødvendige likviditet og kapital,” siger Kerstin af Jochnick, der er centralbankrepræsentant i ECB’s tilsynsbestyrelse.

“Overordnet set er det vores vurdering, at bankerne kan styre de risici, vi har identificeret. Men når det er sagt, så er der en betydelig usikkerhed. Invasionen af Ukraine påvirker klart den globale økonomi negativt. Dette er bekymrende og noget, som bankerne er nødt til at følge meget tæt,” fortsætter hun.

Christin Tuxen tror ikke, at vi som i 2008 bliver overrasket af en enorm dyb krise. Men problemerne er tydelige:

“Jeg tror ikke, at vi befinder os i orkanens øje. Vi har ikke for alvor set det blæse op endnu, men vi kan se tegn på, at blæsten kommer,” siger hun.