Danske bankaktier har i 2019 fået baghjul af de europæiske konkurrenter og det danske C25-indeks. På trods af de gentagne kurs-skuffelser spår investeringsøkonom dem et godt 2020.

Efter et horribelt 2018 var der ved årsskiftet udbredt optimisme blandt analytikere på de danske bankaktiers vegne. Investorerne har dog igen i år måttet kigge langt efter bedre tider. Historisk lave renter, høje omkostninger og dårlige sager har sendt bankaktierne i børsbunden som nogle af årets dårligste investeringer.

Det danske bankindeks OMX Copenhagen Banks, der omfatter alle danske børsnoterede bankaktier, er i år faldet med 6,8 pct. og halter langt efter det brede europæiske bankindeks, Stoxx Europe 600 Banks, der er steget med 9,4 pct. i år.

Sammenligner man med det danske C25-indeks, som er steget med imponerende 24,6 pct., er det ikke svært at stemple 2019 som endnu et kriseår for de danske bankaktier.

Nyt år - samme historie

"Kombinationen af at aktierne er faldet meget, at bankernes indtjening er nogenlunde stabil, at renterne formentlig kommer til at gå lidt op og de negative faktorer som f.eks. hvidvasksagen formodentlig ikke gentager sig, gør aktierne attraktive" sådan lød det i november sidste år fra investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen. Han var af Berlingske blev bedt om at vurdere bankaktiernes potentiale frem mod 2019. Det er dog som bekendt ikke gået som spået:

"Årsagen til at bankerne ikke har performet i 2019, ja, det har sådan set været, at 2018 bare fortsatte. Rentefaldet er fortsat og intensiveret. Og de regulatoriske omkostninger er eksploderet mellem hænderne på bankerne. Jeg havde opfattelsen, at nu kunne det snart ikke blive meget værre, der har det vist sig, at der stadig var plads til 20 til 30 pct. kursnedgang, inden kurserne begyndte at stabilisere sig," forklarer investeringsøkonomen.

Potentiel kurstrigger

Erhvervsmand og aktiestrateg i PP Capital, Jens D. Løgstrup, kæmper med at finde de optimistiske briller frem, når han skal spå om bankaktiernes formåen i 2020:

"Jeg har svært ved at tro på andet end, at bankaktierne også i 2020 kommer til at klare sig dårligere end det generelle marked. Fra det øjeblik investorerne kan se, at renten begynder at kravle op, vil billedet for bankernes indtjening dog hurtigt kunne ændre sig."

"Hvis det skulle blive udviklingen – tidligst en gang i andet halvår, som jeg ser det – så kan det give en ændret opfattelse. Men hvis det ikke bliver udviklingen, så er jeg ret sikker på, at bankaktierne fortsat vil have det sværere end resten af markedet," lyder det fra aktiestrategen, der dog anerkender, at de seneste års kurssmæk har sendt bankaktierne ned i et attraktivt prisleje:

"Jeg synes ikke, man skal holde sig helt fra bankaktierne, men jeg synes, de skal undervægtes. Man skal huske, at man køber bankaktierne til en meget lav pris i øjeblikket. Dvs. at de vanskeligheder vi ser, allerede er priset ind i aktierne. Og skulle der komme bedringer med rentestigninger, vil man se, at bankaktier vil være nogen af dem, som hurtigt kan gå op."

Sammenligner man bankaktiernes kurs/indre værdi, der er et udtryk for, hvor meget investor betaler pr. krone egenkapital, med andre selskaber i C25-indekset, er forskellen som Jens D. Løgstrup henviser til iøjnefaldende. F.eks. har en Jyske Bank-aktie en kurs/indre værdi på 0,51, mens en Danske Bank-aktie har en kurs/indre værdi på 0,69. Til sammenligning har en Novo Nordisk-aktie en kurs/indre værdi på 15,37, og en Novozymes B-aktie på 7,65. Investeringsøkonomen Per Hansen fremhæver også prislejet i sin argumentation for, at bankaktierne bør tildeles en plads i 2020-porteføljen:

"Der skal ikke ret meget rentestigning til, før investorerne hurtigt vil vende tilbage til bankaktierne – specielt fordi de er så udbombede, som de er. Jeg tror også indtjeningsforventningerne og renterne har nået bunden – ikke centralbankernes renter, men de lange markedsrenter, de ti-, tyve-, trediveårige renter. Jeg forventer ikke, de stiger meget, men jeg tror, de har nået bunden," siger Per Hansen, der i modsætning til Jens D. Løgstrup overvejende tror på en nært forestående genrejsning for de hårdtprøvede bankaktier:

"Jeg ser generelt de danske bankaktier med rigtig gode muligheder for i 2020 at ligge med et afkast, der er lidt bedre end det gennemsnitlige afkast."

Eksperternes vindere og tabere

Investorerne er igen i år flygtet fra Danske Bank, og eksperterne er heller ikke blege for at pege på Danmarks største bank, som årets store taber, selvom de begge vejrer morgenluft. Ifølge Jens D. Løgstrup er der en anden markant bank, der fortjener en mindst lige så hård medfart:

"De største tabere i år må være Danske Bank, Nordea, men absolut også Sydbank. Det er en slem skade Sydbank har fået i sit image efter det her voldsomme opgør internt. De har virkelig ikke haft et godt år. Det er noget ,der bliver snakket meget om, hvorimod Danske Bank så småt er ved at komme til kræfter igen, og i hvert fald er begyndt at komme lidt på afstand af de sager, der har været," lyder det fra aktiestrategen.

Per Hansen, der inden årsskiftet forudså et godt 2019 for de danske bankaktier: "Den største taber har igen været Danske Bank. Nu er de kommet fint gennem december, men ellers har det jo været Danske Banks investorer, som nok engang har lidt meget store tab. Udover det regulatoriske pres og presset på rentemarginalen, så har Estland-sagen betydet, at kursen har fået nogle ekstra hug. Nogle af de klø har smittet af på hele sektoren," siger han. Det har ikke været lutter skuffelser. Flere små og mellemstore børsnoterede danske banker er gået frem. Det kan også blive tilfældet i 2020:

"Det generelle billede er, at de små og mellemstore banker klarer sig lidt bedre end de store. Vi har nogle mellemstore og små banker, som rent faktisk forstår at tage markedsandele og vokse f.eks. Spar Nord, Sparekassen Sjælland og Ringkjøbing Landbobank, som er i en rimelig pæn vækst. De står også for mig som årets vindere," siger Jens D. Løgstrup.

"Jeg tror, man skal holde øje med nogle af de små bankaktier som f.eks. Sparekassen Sjælland og Ringkjøbing Landbobank, der godt kan godt gå hen og udvikle sig. Og der skal man huske på, at antallet af små banker jo er blevet kraftigt mindsket efter finanskrisen," siger Jens D. Løgstrup.

Han anbefaler at holde øje med lidt mindre banker som f.eks. Skjern- og Lolland Bank, der forstår at tage markedsandele og udnytte, at man er blevet færre om konkurrencen.

"Den største vinder er fortsat Ringkjøbing Landbobank. De har en i simpel model, forstået på den måde, at de holder sig til det, de kan. De satser på private banking og at låne ud til velhavere. Det vil sige at risikoen for tab på deres udlån er stort set nul. Derudover så har de inden for private banking et relativt godt omdømme. Og de ting gør, at omkostningerne er relativt små og tabene nærmest ikke eksisterende, " slutter Per Hansen.