At lave en finanslov for Danmark har de senere år været så nemt som at klø sig i nakken. I verden omkring os er det også blevet finanslovstid – og her er tilstanden dramatisk udfordrende. I Europas tre største lande er finansloven for 2025 blevet en kæmpe hovedpine. Et levende bevis på dyb politisk og økonomisk krise, som vi endnu ikke selv mærker, men har brug for at forstå. Tyskland må skære dybt i hjælpen til Ukraine for at leve op til landets “gældsbremse”. Økonomien skrumper, og landets stolte bilindustri er udfordret. I Frankrig har præsident Macron mistet grebet om magten. Landets nye premierminister, Michel Barnier, skal lave en finanslov, der nedbringer det uholdbare underskud som krævet af EU – uden at have flertal i parlamentet. Han lægger op til højere skatter, ikke mindst på erhvervslivet, og håber, at EU vil lade Frankrig køre videre uden at løse hele opgaven. Macron gjorde Frankrig mere erhvervsvenligt, tiltrak investeringer, fik gang i beskæftigelsen. Det er slut nu. Sidst og værst er der Storbritannien.

Alle er enige om, at den nyvalgte Labour-premierminister Keir Starmers første finanslov bliver skæbnesvanger. Hans finansminister, Rachel Reeves, skal gøre det næsten umulige: Lukke et stort hul i statskassen og samtidig skubbe gang i væksten. Og i baggrunden lurer hele tiden risikoen for et økonomisk kollaps, et såkaldt “Liz Truss-øjeblik”; i 2022 lykkedes det den daværende premierminister at ryste finansmarkedernes tillid til Storbritannien med ufinansierede skattelettelser. Hun holdt kun 40 dage i embedet. Starmer må for enhver pris undgå noget lignende. Men investorerne holder øje med ham: Den britiske rente kryber opad. Ingen ved, hvor meget der skal til, før de taber tilliden igen. Her kortlægger FT’s Martin Wolf den smalle sti, Starmer må gå på.