Donald Trump er måske ikke det mest litterære menneske, men han ramte den perfekte metafor, da han proklamerede, at han ville markere USA’s 250-årsfødselsdag med et slagsmål på plænen foran Det Hvide Hus. Det kommende år vil byde på masser af parader, fyrværkeri og mindemønter. Men det ottekantede kampbur, der skal opstilles på den sydlige plæne før 4. juli, og de UFC-kæmpere, altså professionelle mixed-martial-artsfightere fra Ultimate Fighting Championship, der skal slås derinde, vil på bedste vis afspejle tilstanden i det amerikanske samfund – i hvert fald som det udtrykker sig gennem politik – i andet år af Trumps anden embedsperiode. Dog kun til en vis grænse: UFC’en – i modsætning til amerikansk politik – holder trods alt stadig fast i visse fairplay-regler og forbyder både groft sprog og ‘angreb mod skridtet af enhver art’.