I februar blev sportsfans, der så Super Bowl, præsenteret for en reklame for Claude, en chatbot baseret på kunstig intelligens. For investorer med god hukommelse kan det have vakt en urovækkende følelse af déjà vu. Super Bowl i 2000 er gået over i historien som selve indbegrebet af internetaktie-manien: Ikke færre end 17 “dotcom”-virksomheder betalte hver især millioner af dollar for 30 sekunders reklameplads. Få uger senere faldt aktiekurserne ind i et brutalt -marked – en længere periode med faldende kurser.
Tilbage i nutiden er investorernes tillid til den spirende teknologi – AI – begyndt at vakle, netop som virksomhederne forbereder sig på at bruge svimlende beløb på at udvikle den. Alphabet, Amazon, Meta og Microsoft har meddelt, at de tilsammen vil bruge 660 mia. dollar på AI det kommende år. Investorer, som for et år siden måske ville have jublet over den slags planer, er blevet mere forbeholdne. Hver virksomheds aktiekurs er faldet siden udmeldingen, dog steg Metas i første omgang. Microsofts er faldet med 16 pct.