I midten af 1960’erne erklærede præsident Lyndon Johnson en “kompromisløs krig mod fattigdom” og skabte den moderne amerikanske velfærdsstat. Et landsdækkende program med madkuponer startede op i 1964. To store offentlige sundhedsforsikringsordninger, Medicare (for ældre) og Medicaid (for fattige), startede i 1965. I løbet af det følgende årti voksede velfærdsudbetalingerne med en årlig vækstrate på over 15 pct. I dag modtager hver ottende amerikaner madkuponer. Samlet set tilbyder USA’s velfærdsstat hjælp svarende til omkring 15 pct. af bnp om året.

Konservative har længe hævdet, at Johnsons programmer var en fiasko. Ifølge kritikerne svækkede penge til de fattige incitamentet til at arbejde og fastholdt dermed folk i fattigdom. I 1988 sagde præsident Ronald Reagan: