The Economist
Derfor er borgerkrigen i Sudan verdens største humanitære katastrofe
30. dec. 2024 KL. 16.30
Gem til senere
Verdens største humanitære katastrofe finder lige nu sted i Sudan, men ingen gør noget, og det vil fortsat blive ignoreret i 2025, skriver korrespondent hos The Economist
Ingen by ud over hovedstaden Khartoum er mere omstridt end el-Fasher i Darfurs vestlige region. I det meste af 2024 var den under belejring af Rapid Support Forces (RSF), der er en paramilitær gruppe, der har brugt mere end 18 måneder på at forsøge at udslette Sudans rigtige hær, the Sudanese Armed Forces (SAF), og tage kontrol med delstaten. Som et resultat af det var det i el-Fasher, at den sultkrise, der nu truer med at brede sig til hele landet, begyndte. Og på grund af intensiteten af kampene dér, er det også det rigtige sted at se hen, hvis man vil forstå, hvor den konflikt, der måske er den største og mest katastrofale i verden, er på vej hen.