De politiske stridigheder, som har udfoldet sig indtil nu under coronakrisen, har primært handlet om regeringens håndtering af processen, adgang til oplysninger og indragelse af partierne. Bortset fra armlægning om grænseåbning har der ikke været mange opgør om substansen. Det må forventes at ændre sig nu, når regeringen skal skaffe opbakning i to meget afgørende spørgsmål: Udfasning af hjælpepakkerne og dosering og timing af stimulitiltag.
Finansminister Nicolai Wammen betonede selv tirsdag ved fremlæggelsen af Økonomisk Redegørelse, at hjælpepakkerne koster 20 mia. kr. om måneden. Udfasning er en bunden opgave, og de politiske forhandlinger om hvordan går i gang efter ekspertgruppens aflevering af anbefalinger onsdag. Pakkerne har været med til at holde liv i virksomheder og en stor del af de mere end 300.000 job i alt, der ifølge Økonomisk Redegørelse skønnes berørt af coronakrisen.
Wammen gentog tirsdag, hvad der også fremgår af redegørelsen: Uanset hjælpepakkerne, der udløber i begyndelsen af juli, vil virksomheder og arbejdspladser gå tabt.
I finansministerens understregning af behovet for at gå til næste “afgørende fase” fornemmer man en trang til hurtigere afvikling af hjælpepakkerne, end der kan vise sig flertal for. Det kan blive de borgerliges forsøg på at markere sig og demonstrere indflydelse i den kommende tid, at de af hensyn til berørte virksomheder, brancher og arbejdspladser presser forlængelser og overgangsordninger igennem, som nok går længere end ønsket i Finansministeriet.
“Bekymringen i regeringen er selvsagt, hvis man fyrer engangskanoner af på forkerte tidspunkter
Nicolai Wammens blik synes i stigende grad rettet mod stimulitiltag på den lidt længere bane. Også her kommer finansministeren til at indtage rollen som den tilbageholdende over for det bjerg af ønsker og forslag, der hober sig op, om alt fra momsnedsættelse til skattelettelser til lavtlønnede og udbetaling af feriepenge.
Trods små lyspunkter gennemsyrer begrebet usikkerhed Økonomisk Redegørelse, og Wammen brugte tirsdag vendinger som “holde krudtet tørt”, “disponere energien” og planlægge “klogt”. Det dækker over, at regeringen nok er parat til at gribe dybt i lommerne igen, når det handler om at booste forbruget og sætte gang i økonomien, men bekymringen i regeringen er selvsagt, hvis man fyrer engangskanoner af på forkerte tidspunkter, og effekterne udebliver.
Coronakrisen ventes at “sætte sig spor, som varer ud over næste år,” hedder det i Økonomisk Redegørelse.
Dermed vil resten af valgperioden i et eller andet omfang være præget af corona, hvilket både giver regeringen en overhånd i tilrettelæggelsen af sin politik – men bestemt også skærper behovet for at have midler og tilstrækkeligt handlerum til en potentiel længerevarende krise.
