Siden økonomiprofessor Michael Svarerfremlagde rapportenom tre mulige modeller for en CO2-afgift på landbruget, har diskussionerne om afgifterne været mange.
Blandt andet de økologiske kvægbønder har været bekymrede for, hvilken afgiftsmodel regeringen ender på. De frygter nemlig at blive ekstra hårdt ramt, da de har færre muligheder for teknologisk optimering af deres produktion.
Hvad den teknologi konkret kan være, vender vi tilbage til.
For finansminister Nicolai Wammen (S) er nu blevet bedt om at svare Folketinget på, hvordan hhv. økologisk og konventionelt landbrug bliver påvirket af de tre modeller.
Og det kan gå begge veje, må man forstå.
Ifølge én regnemetode vil produktionen i konventionel kvægproduktion mindskes med 20 pct. Mens faldet i økologisk produktion vil være på 21 pct. Altså tyder det på, at økologer rammes hårdere. Men bruger man en anden regnemetode, vil den økologiske produktion “kun” mindskes 16 pct. mod et fald på 21 pct. i den konventionelle.
Finansministeren understreger, at begge beregninger er for usikre til at “anvende i den politiske proces”.
Det ændrer dog ikke ved, at der fortsat er bekymrede miner at finde i dele af den økologiske landbrugsindustri.
Kilde: Økologisk Landsforening, Fibl
Adm. direktør for Thise, et 100 pct. økologisk mejeri, Svend Schou Borch, har været bekymret for økologerne før. Og det er han sådan set stadig.
Selvom forskellige undersøgelser viser, at økologiske køerudleder 12-30 pct. mindreCO2 end konventionelt landbrug, og det derfor potentielt er muligt for dem at slippe billigere i CO2-afgift, savner Svend Schou Borch, at man giver de økologiske landmænd flere handlemuligheder i forhold til at nedsætte udledningen.
“Det, jeg er bekymret for, er, at man ikke tænker økologien ind på lang sigt. At man beslutter sig for at arbejde med nogle værktøjer, økologiske landmænd ikke har til rådighed,” siger han.
pct. mindre CO2 udleder økologiske køer sammenlignet med konventionelle køer
Og så ender vi ved de teknologiske muligheder, landmændene har for at mindske CO2-udledningen ved deres produktion. For det er dem, Svend Schou Borch referer til, når han siger “værktøjer”.
Landmændene skal ifølge ekspertudvalget bag rapporten have mulighed for at få et fradrag i afgiften, hvis de indfører teknologier, som nedsætter CO2-udledningen af deres produktion.
For at nævne to eksempler: De kan for eksempel bruge det kemiske tilsætningsfoder Bovear, som nedsætter mængden af koens produktion af metan i maven med op mod 30 pct. De kan også klimaoptimere de stalde, de holder køerne i, så gyllen kommer hurtigere ud i en tank og mindsker andelen af metan i stalde.
Men begge muligheder kræver, at man driver konventionelt landbrug.
“Det strider imod al økologisk tankesæt at tilsætte kemi i foderet. Det er jo ikke en vej at gå for en økologisk landmand,” siger Svend Schou Borch.
“Uden økologisk mælkeproduktion vil økologien stå meget svagere i Danmark
Svend Schou Borch, adm. direktør, Thise
Svend Schou Borch nævner også et andet bekymringspunkt: Nemlig regeringens mulighed for at indfri deres egne løfter om mere økologisk landbrug.
“Regeringens målsætning er, at det økologiske areal skal fordobles inden 2023. Man skal passe på, man ikke kommer til at lave et selvmål der. Hvis økologien bliver for hårdt ramt af afgiften, vil der være landmænd, som er nødt til at stoppe, og så vil målsætningen om økologi få meget svære kår,” siger han og fortsætter:
“Uden økologisk mælkeproduktion vil økologien stå meget svagere i Danmark.”
Trods bekymringer er Svend Schou Borch dog fortrøstningsfuld omkring fremtiden for afgiftsmodellerne.
“Jeg kæmper bestemt ikke imod, at vi skal gøre noget for klimaet, og derfor er det også relevant at kigge på en afgiftsmodel. Man skal bare samtidig være klar over, at en del af den økologiske produktion er med til at fremme nogle af andre vigtige områder. Det kunne være biodiversitet og rent drikkevand, som jeg er overbevist om, vi kommer til at tale meget om, når afgiftsmodellen rammer.”
