Forud for sin første finanslov karakteriserede finansminister Nicolai Wammen (S) sidste år sig selv som en “grøn kassemester”. Ved dette års finanslov må hans nye betegnelse være “krigskassemesteren”.
Mandag præsenterede regeringen nemlig en økonomisk prognose og et forslag til finanslov med én overskyggende prioritet – en såkaldt krigskasse på 9,2 mia. kr., som er øremærket to ting:
“For det første at kunne holde hånden under danske arbejdspladser og støtte dansk erhvervsliv i den svære tid, der kan komme ikke mindst for vores eksportvirksomheder. For det andet at der er ret store udgifter forbundet med coronavirussen i forhold til vores sundhedsvæsen,” fortalte Nicolai Wammen.
Konkret vurderer Finansministeriet, at den danske eksport står foran et fald på 10,2 pct. i 2020 og “kun” vil stige igen med 6,2 pct. næste år. Derfor meddelte finansministeren, at han vil holde krudtet tørt i sin krigskasse, så han kan skyde løs, når det viser sig at være bedst.
“Det er et klart tilsagn fra den her regering om, at vi vil arbejde stenhårdt for at hjælpe danske eksportvirksomheder, der måtte komme i problemer. Vi tror ikke, vi har fundet alle de vises sten selv, og derfor taler vi tæt sammen med det erhvervsliv, der kan få brug for hjælp,” sagde Wammen.
Han ønskede ikke konkret at fortælle, hvordan milliarderne kan hjælpe eksporterhvervene og de ca. 800.000 tilknyttede arbejdspladser. Men han fremhævede dog, at krigskassen også skal bruges til indkøb af f.eks. vacciner til danskerne og til grønne tiltag, ligesom der vil blive lyttet nøje til indspark fra regeringens genstartsteams med erhvervsledere i spidsen.
Ifølge Børsens oplysninger arbejder de forskellige teams lige nu på at kunne præsentere en række anbefalinger i løbet af de kommende uger – og her kan nogle af de 9,2 mia. kr. altså også komme i spil.
Adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen kalder krigskassen “helt rigtig”.
“Når vi er så fuldstændigt afhængige af resten af verden i vores økonomi, så er det fornuftigt i sådan en krisesituation at have noget tørt krudt – nogle muskler til at kunne investere eller kunne gennemføre tiltag, som er afgørende for, vi kommer godt ud på den anden side,” siger han.
Men netop kampen om at holde krudtet tørt kan blive svær for Nicolai Wammen.
De Radikales næstformand, Sofie Carsten Nielsen, påpeger i hvert fald, at “jeg ser ikke for mig, at det er Nicolai Wammens kasse, som han kan sidde på og hygge sig med”.
SF og Enhedslisten stiller samtidig krav om flere penge til velfærd og grøn omstilling, end regeringen lægger op til.
“Regeringen spiller ud med en forhandlingsreserve på 1,5 mia. kr., og så har den ved siden af en kæmpe kasse på 9,2 mia. kr., som den åbenbart ikke synes skal indgå i finanslovsforhandlingerne. Undskyld mig, men det er jo temmelig absurd,” siger finansordfører Rune Lund (EL).
Hele finansloven finansieres ved at gå helt til grænsen for offentligt underskud i 2021, og de borgerlige partier kritiserer, at regeringen ikke bruger nogle af de ekstra milliarder på vækstinitiativer, der kan skabe arbejdspladser.
Nicolai Wammen understregede mandag, at krigskassen er bygget op til engangsudgifter – ikke varige udgifter – og ifølge økonomiprofessor Michael Svarer er det mest oplagte, hvis man vil hjælpe eksporterhvervene, at se på nye hjælpepakker.
“Man kan tænke kompensation af udgifter eller målrette lønkompensation, hvis der er nogle sektorer, hvor det er tydeligt, at de er ramt af corona. Man kan jo gå ind og lave meget designede pakker til dem, der er særligt hårdt ramt,” siger han.
