Der blev talt om uansvarlig finanspolitik og ubetalte regninger for samlet 3,5 mia. kr., da finansminister Nicolai Wammen (S) sidste år præsenterede et kasseeftersyn oven på regeringsskiftet fra VLAK til S.
“Løkkes regering har ikke udvist rettidig omhu,” konkluderede finansministeren.
Men her et lille år senere viser det sig, at S-regeringen fortsat selv er et stykke fra at få styr på de ubetalte regninger. Børsen har nemlig foretaget en gennemgang af kasseeftersynet, som viser, at der i 2021 fortsat eksisterer en samlet regning på mindst 1,6 mia. kr., fordi Nicolai Wammen har skubbet to regninger foran sig.
Den ene fra energiforliget fra 2018, hvor der mangler finansiering for 1,2 mia. kr. i 2021, samt en voksende ekstraregning for brændstofafgifter, der står til at koste 400 mio. kr. i 2021.
“Det er for mig at se en 100 pct. tilståelsessag for regeringen, som viser, at deres kasseeftersyn var rent spin og platheder,” siger Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.
mia. kr. fra regeringens kasseeftersyn mangler der stadig at blive fundet finansiering for
Han afviser, at der i det hele taget var tale om ubetalte regninger, og mener, at regeringen i hvert fald har haft rig mulighed for at få lukket de huller, finansministeren stod og påpegede sidste år.
“Nu er der gået et år siden den kampagne, Socialdemokratiet kørte mod den tidligere regering om, at vi havde efterladt ubetalte regninger, og så har de ikke selv fået ryddet op efter sig. Det viser i bund og grund også den økonomiske uansvarlighed hos regeringen,” siger han.
Det har ikke været muligt at få et interview med Nicolai Wammen. I stedet oplyser Finansministeriet i en mail, at et bredt flertal af partier har aftalt at finde finansieringen til både energi og biler på et senere tidspunkt.
Regningen for brændstofafgifter skal håndteres i efterårets forhandlinger om grønne bilafgifter, mens en endnu ukendt energiafgift skal indføres i 2023, og der må indtil da findes anden finansiering.
Det vil formentlig også blive en del af efterårets forhandlinger om en grøn skattereform. Og det ærgrer Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, at man på den måde starter i minus, fordi der stadig ligger gamle regninger og venter.
“Det har været særligt vigtigt for os, at de partier, der gjorde klimafjendtlige benzinbiler billigere, også skal være med til at finde pengene på området. At de ikke har kunnet finde ud af det indtil nu, det er langt ude,” siger han og langer særligt ud efter Liberal Alliance.
Regningen for brændstofafgifter stammer nemlig tilbage fra 2017, hvor VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti aftalte at sænke registreringsafgiften. Men da et bredt flertal i forsommeren landede en klimaaftale, ville Liberal Alliance ikke længere være med til at give håndslag på, at pengene skulle findes på bilområdet.
“Liberal Alliance sprang. Det ville de ikke være med i. De løber lige fra regningen,” siger han.
Finansordfører for Liberal Alliance, Ole Birk Olesen, anerkender, at partiet ikke længere står bag hele aftalen fra 2017.
“Der var tale om et finansieringselement, som Dansk Folkeparti ville have med, og som vi modvilligt accepterede dengang. Nu hvor det flertal, der indgik aftalen, ikke længere findes, er vi heller ikke bundet af den aftale længere,” siger han.
Men løber I så ikke fra regningen?
“Nej, vi ville gerne være med til at betale regningen med de ting, vi synes, den skal finansieres med. Vi har masser af spareforslag i vores økonomiske politik.”
Ifølge Ole Birk Olesen er det nu op til flertallet bag forsommerens klimaaftale at finde ud af, om registreringsafgiften så fortsat skal sænkes.
