Stort set hele den danske befolkning kommer til at betale en bid af regningen, når S-regeringen fra 2023 vil skære i virksomhedernes ret til at trække høje direktørlønninger fra i skat.
Sådan lyder meldingen nu i et folketingssvar fra finansminister Nicolai Wammen (S) til Enhedslistens finansordfører, Rune Lund.
“Han er nu vendt på en tallerken, og det er godt
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos
Fradragsloftet skal være med til at betale for Arne-pensionen – altså S-regeringens aftale sidste efterår om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Kort fortalt handler loftet om, at når en virksomhed har en højtlønnet direktør, så kan virksomheden fremover kun trække de første 7 mio. kr. af lønnen fra i skat som en almindelig driftsomkostning, inklusive pension, værdi af fri bil og andet. Resten af lønnen er der ikke fradrag for.
Men den manøvre rammer også de 3 mio. lønmodtagere samt pensionister, ledige og andre på overførselsindkomster, påpeger Wammen nu.
“Et loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger over 7 mio. kr. øger den effektive selskabsskat. Det må forventes, at byrden nedvæltes i det generelle lønniveau via investeringsforvridningen og lavere produktivitet,” skriver Nicolai Wammen i svaret.
mio. kr. sender fradragsloftet i kassen – kun en femtedel af det umiddelbare provenu
Han fortsætter:
“Det vil således ikke alene være lønningerne for de omkring 250.000 ansatte i virksomheder, hvor en person har en årsløn på over 7 mio. kr., der påvirkes, men lønningerne for alle knap 3 mio. beskæftigede, inklusive offentligt ansatte, og via satsreguleringen ligeledes alle overførselsmodtagere.”
Finansministeriet har beregnet, at det svarer til et lille fald i indkomsten på i snit 0,06 pct. En faglært, der tjener 420.000 kr. om året, må dermed vinke farvel til omkring 250 kr. om året med S-regeringens nye fradragsloft.
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken Cepos, roser finansministeren for et oplysende svar – og en kovending.
“Nu viser beregningerne, at det er alle 3 mio. lønmodtagere, der betaler regningen. Det slår en pæl igennem forestillingen om, at skattestigninger på erhvervslivet kun rammer de rige og virksomhederne,” siger han.
Han påpeger, at Nicolai Wammen før valgkampen – hvor fradragsloftet også var med i Socialdemokratiets skattevifte – sagde, at 95 pct. af befolkningen ikke ville blive ramt af partiets skatteforslag.
“Han er nu vendt på en tallerken, og det er godt,” siger Mads Lundby Hansen.
Men den pointe rammer forbi skiven, mener finansministeren.
“Mine udtalelser gik på personskatterne, og almindelige lønmodtagere får i sagens natur ikke en skattestigning af, at lønninger over 7 mio. kr. ikke kan trækkes fra i selskabsskatten,” skriver Nicolai Wammen i en mail til Børsen.
Når Finansministeriet taler om investeringsforvridning og lavere produktivitet, handler det om, at fradragsloftet reelt øger selskabsskatten, og det giver alt andet lige færre investeringer i Danmark og dermed en lavere produktivitet.
Og lønnen har ret slavisk fulgt udviklingen i produktiviteten de sidste mange årtier.
Men når lønnen rammes, så rammer det også pensionister, ledige og andre på overførselsindkomst via satsreguleringen.
Skatteministeriet har beregnet, at ud af de 700 mio. kr., som fradragsloftet umiddelbart bør kunne sende i statskassen, taber man hele 550 mio. kr. på grund af alle bivirkningerne, altså 80 pct.
Faktisk kan S-regeringen kun regne med at få 150 mio. kr. i kassen efter såkaldt tilbageløb og adfærd.
