Du har købt en C25-aktie, holder den i nogle år, sælger den, og betaler mellem 27 og 42 pct. i skat af gevinsten.
Det er det system, du kender.
Men det bør en ny regering kraftigt overveje at lave om, lyder meldingen nu fra de økonomiske vismænd, der netop har sendt deres nye forårsrapport på gaden.
Skat hvert år, selv om aktierne ikke er solgt
I stedet bør dine aktier fremover beskattes hvert eneste år af den værdistigning, der har været – hvis de altså ikke ligefrem er faldet i kursværdi.
"En lagerbeskatning vil medføre en mere reelt ensartet beskatning af udbytter og kursgevinster og modvirke de indlåsningseffekter, som realisationsprincippet har i det nuværende skattesystem, som tilskynder til at udskyde aktiesalg," skriver vismændene.
De fortsætter:
"Man bør derfor overveje at indføre en mere konsekvent lagerbeskatning for aktier."
"Virker som rentefrit lån"
Ifølge vismændene er problemet, at der først kommer en beskatning, når aktierne sælges efter en årrække, og det kommer til at virke som en slags skatterabat, fordi "udskydelsen af skattebetalingen virker ligesom et rentefrit lån", som vismændene skriver.
Og det får aktieinvestorerne til at holde på aktierne og skabe en såkaldt indlåsningseffekt på aktiemarkedet, hvor aktierne ikke bevæger sig så frit, som de burde.
Vismændene peger på, at VLAK-regeringen allerede har lavet en aktiesparekonto, der bruger princippet med at lagerbeskatte kursgevinsterne med 17 pct. Her kan danskerne investere for op til 50.000 kr.
Drop selve aktiesparekontoen
Så det princip er værd at brede ud, men til gengæld skal selve aktiesparekontoen droppes, mener vismændene, for den er bare med til at gøre tingene ekstra komplicerede i det nuværende system, hvor aktionærerne betaler 27 pct i skat af kursgevinster på op til 54.000 kr. og 42 pct. af resten.
Der er ikke de store praktiske problemer i at sadle om, mener vismændene.
”For børsnoterede aktier, der har en veldefineret markedsværdi, vil det være relativt ligetil at overgå til lagerbeskatning. De årlige ændringer i markedsværdien er kendte, og der er ikke væsentlige likviditetsproblemer forbundet med betalingen af skatten,” skriver vismændene.
Mere knas med unoterede aktier
Til gengæld er der udfordringer i forhold til unoterede aktier. Men ikke større, end at de kan håndteres.
”I selskaber, der ikke er børsnoterede, kan man ikke på samme måde gennemføre en effektiv lagerbeskatning. En mulighed til at komme delvis udenom dette problem er at indføre en acontobeskatning af det overskud, der opspares i unoterede selskaber,” skriver vismændene.
Danskerne betalte aktieindkomstskat for 18,5 mia. kr. sidste år, og bortset fra selskabsskatten er aktieindkomstskatten den kapitalskat i Danmark, der sender flest penge i den danske statskasse.
Skat af gevinst, du aldrig får
Som aktieinvestor kan en lagerbeskatning dog udløse nogle besynderlige situationer. Faktisk kan man komme til at betale skat af en gevinst, som man aldrig får.
Hvis aktiekursen for eksempel stiger fire år i træk, betaler du en skat af kursstigningerne hvert år med lagerprincippet, men hvis selskabet så rammes af en skandale eller anden modvind i år fem - og kursen styrtdykker og forbliver på et lavt niveau - så kan du ikke trække kurstabet fra.
Det kan nemlig kun fratrækkes i fremtidige gevinster, som måske aldrig kommer.
Og så skal man være opmærksom på, at den årlige skat skal betales af frie midler - altså reelt trækkes fra din bankkonto, der skal være stor nok til at rumme det.
Det er det system, du kender.
Men det bør en ny regering kraftigt overveje at lave om, lyder meldingen nu fra de økonomiske vismænd, der netop har sendt deres nye forårsrapport på gaden.
Skat hvert år, selv om aktierne ikke er solgt
I stedet bør dine aktier fremover beskattes hvert eneste år af den værdistigning, der har været – hvis de altså ikke ligefrem er faldet i kursværdi.
"En lagerbeskatning vil medføre en mere reelt ensartet beskatning af udbytter og kursgevinster og modvirke de indlåsningseffekter, som realisationsprincippet har i det nuværende skattesystem, som tilskynder til at udskyde aktiesalg," skriver vismændene.
De fortsætter:
"Man bør derfor overveje at indføre en mere konsekvent lagerbeskatning for aktier."
"Virker som rentefrit lån"
Ifølge vismændene er problemet, at der først kommer en beskatning, når aktierne sælges efter en årrække, og det kommer til at virke som en slags skatterabat, fordi "udskydelsen af skattebetalingen virker ligesom et rentefrit lån", som vismændene skriver.
Og det får aktieinvestorerne til at holde på aktierne og skabe en såkaldt indlåsningseffekt på aktiemarkedet, hvor aktierne ikke bevæger sig så frit, som de burde.
Vismændene peger på, at VLAK-regeringen allerede har lavet en aktiesparekonto, der bruger princippet med at lagerbeskatte kursgevinsterne med 17 pct. Her kan danskerne investere for op til 50.000 kr.
Drop selve aktiesparekontoen
Så det princip er værd at brede ud, men til gengæld skal selve aktiesparekontoen droppes, mener vismændene, for den er bare med til at gøre tingene ekstra komplicerede i det nuværende system, hvor aktionærerne betaler 27 pct i skat af kursgevinster på op til 54.000 kr. og 42 pct. af resten.
Der er ikke de store praktiske problemer i at sadle om, mener vismændene.
”For børsnoterede aktier, der har en veldefineret markedsværdi, vil det være relativt ligetil at overgå til lagerbeskatning. De årlige ændringer i markedsværdien er kendte, og der er ikke væsentlige likviditetsproblemer forbundet med betalingen af skatten,” skriver vismændene.
Mere knas med unoterede aktier
Til gengæld er der udfordringer i forhold til unoterede aktier. Men ikke større, end at de kan håndteres.
”I selskaber, der ikke er børsnoterede, kan man ikke på samme måde gennemføre en effektiv lagerbeskatning. En mulighed til at komme delvis udenom dette problem er at indføre en acontobeskatning af det overskud, der opspares i unoterede selskaber,” skriver vismændene.
Danskerne betalte aktieindkomstskat for 18,5 mia. kr. sidste år, og bortset fra selskabsskatten er aktieindkomstskatten den kapitalskat i Danmark, der sender flest penge i den danske statskasse.
Skat af gevinst, du aldrig får
Som aktieinvestor kan en lagerbeskatning dog udløse nogle besynderlige situationer. Faktisk kan man komme til at betale skat af en gevinst, som man aldrig får.
Hvis aktiekursen for eksempel stiger fire år i træk, betaler du en skat af kursstigningerne hvert år med lagerprincippet, men hvis selskabet så rammes af en skandale eller anden modvind i år fem - og kursen styrtdykker og forbliver på et lavt niveau - så kan du ikke trække kurstabet fra.
Det kan nemlig kun fratrækkes i fremtidige gevinster, som måske aldrig kommer.
Og så skal man være opmærksom på, at den årlige skat skal betales af frie midler - altså reelt trækkes fra din bankkonto, der skal være stor nok til at rumme det.
