Vismænd ser CO2-afgifter som den rigtige vej til klimamål: "Det hele kan ende med at blive ret dyrt og ret ineffektivt"

396174_16_9_large_836.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
17. feb 2020 KL.11:30

Skal Danmark lykkes med at nå målet om at reducere sine udledninger af drivhusgasser, er der et instrument, der trumfer alle andre i effekt, og det er afgifter på CO2.

Det er den klare vurdering i formandskabet for De Økonomiske Råd, populært kaldet vismændene. Men professor Lars Gårn Hansen, der som miljøøkonomisk vismand har særlig indsigt i netop det område, frygter, at Danmark er på vej til at gøre den grønne omstilling unødigt dyr.

”Vores råd til politikerne er at kigge frem mod 2050 og vedtage et stigende afgiftsforløb frem mod 2050, hvor stigningerne godt kan komme om nogle år," forklarer han.

"Bare man er sikker på, at afgifterne stiger, og der er et bredt politisk flertal, der siger, at når vi kommer frem til eksempelvis 2025 begynder de at stige. Sådan at en virksomhed som Aalborg Portland ikke bliver belastet nu. Men ved, at om 10-15 år, så sker der virkelig noget. Så har de tid til og incitament til at udvikle de teknologier, der skal til. Uden at man belaster dem økonomisk i dag.”

Energitung industri når ikke 70 pct.-mål

Netop Aalborg Portland er central i debatten om, hvordan Danmark skal reducere sine udledninger af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 og udlede netto nul drivhusgasser i 2050. Virksomheden tegner sig for 2 pct. af Danmarks samlede udledninger, og har den særlige udfordring, at udslippene ikke kun kommer fra dens store energiforbrug, men også fra selve den kemiske proces, der foregår, når man fremstiller cement.

Aalborg Portlands direktør, Michael Lundgaard Thomsen, er udpeget af regeringen til formand for et af 13 såkaldte klimapartnerskaber med erhvervslivet. Og i den kapacitet fortæller han i et interview med Børsen mandag, at det med de nuværende forudsætninger næppe er realistisk, at den energitunge industri kan reducere sine udledninger med 70 pct. Dermed hviler der en større opgave på resten af samfundet.

Mens Lars Gårn Hansen - og med ham flere andre økonomer - mener, at afgifter er den mest omkostningseffektive måde at nå klimamålene på, fraråder Michael Lundgaard Thomsen at pålægge den stærkt konkurrenceudsatte industri særskilte danske afgifter.

Op til politikerne

Og det ville også være mærkeligt andet, erkender miljøvismanden.

"Du kan jo ikke forvente, at industrien skal sidde og bede om afgifter," siger han.

"Det giver lidt sig selv. Så denne her hænger mere på regeringen og Folketinget. De skal bruge de her klimapartnerskaber til det rigtige – at blive informeret og forstå problemerne. Men så skal politikerne selv finde ud af, hvordan man skruer regulering sammen, så den bliver omkostningseffektiv,” pointerer han.

Er de her klimapartnerskaber så egentlig unødvendige?

”Det er jo fornuftigt nok at snakke med virksomhederne og finde ud af, hvor skoen trykker. Men når vi snakker offentlig regulering – og det er det, der skal til – er det svært at se andet, end at det her handler om at stille et forløb for nogle afgifter op, så virksomhederne har de rigtige incitamenter,” siger Lars Gårn Hansen.

"Subsidier til det ene og subsidier til det andet"

”Man kan frygte, at de ikke vil pege på det oplagte, omkostningseffektive instrument, som betyder, at vi får gennemført det her projekt til billigst mulige omkostninger. Men at man i stedet peger på alle mulige instrumenter som ligner det, vi har gjort før i tiden, nemlig subsidier til det ene og subsidier til det andet. Og så kan det hele ende med at blive ret dyrt og ret ineffektivt," tilføjer han.

Ifølge miljøvismanden kan det være fornuftigt at støtte forskning og udvikling med offentlige midler, hvis det er i teknologier, som mange dele af samfundet kan få gavn af.

"Men ender det med at ligne virksomhedsstøtte, er det en dårlig idé,” fastslår Lars Gårn Hansen.

Vismændene opfordrer overordnet set til, at regeringen holder fokus på målet om at udlede netto nul klimagasser i 2050. Men et stort flertal i Folketinget er enige om, at målet om at reducere med 70 pct. i 2030 er så vigtigt, at det skal skrives ind i en lov.

"Det er en meget ambitiøs målsætning, som vi er landet på uden at have et godt beslutningsgrundlag for at lande på den – både hvad de tekniske muligheder er, og hvad det kommer til at koste,” vurderer Lars Gårn Hansen.