Det må ikke blive dyrere at drive virksomhed. Regeringen arbejder intenst på en løsning.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) var resolut, da han hen over sommeren skred ind i sagen om et nyt gebyr for affaldshåndtering – det såkaldte producentansvar.
Gebyret viste sig nemlig at være meget højere end ventet, særligt for glas, og ministeren tog det meget alvorligt, forsikrede han i flere medier.
Men selv om der endnu ikke er kommet nogen melding om, hvad gebyret så ender på, har stribevis af virksomheder hen over den seneste uges tid alligevel modtaget regninger relateret til producentansvaret.
Opkrævninger, der skaber stor forvirring og frustration, for hvordan kan man opkræve et gebyr, der ikke er fastlagt endnu?
Vinhandleren Den Sidste Flaske har f.eks. modtaget to regninger på samlet 106.000 kr., fortæller medejer Tobias Silverstein Hinchely.
“Det er ikke rigtig angivet, hvad regningen egentlig er for. Vi har heller ikke fået at vide, hvad satserne er. Vi har bare fået regningen,” siger Tobias Silverstein Hinchely.
“Hele det her show er fuldstændig sindssygt. Ingen ved noget som helst. Ingen ved, hvad de skal forholde sig til,” tilføjer han.
Men hvordan kan det så hænge sammen, at virksomhederne modtager store regninger, samtidig med at regeringen er ved at finde ud af, hvor stort gebyret skal være?
Kun administration
Ifølge Dansk Producentansvar, der har sendt den største af de to opkrævninger til Den Sidste Flaske, er det, fordi der slet ikke er tale om det egentlige gebyr for affaldsindsamling. I stedet er der tale om en opkrævning, der skal dække Dansk Producentansvars opstarts- og administrationsomkostninger.
Det er f.eks. udvikling af registre, it-systemer og vejledning.
“Det er det, vores gebyr dækker. Det har ikke noget at gøre med affaldshåndtering. Det er rent administrative omkostninger, der skal dækkes,” siger kommunikationschef Lasse Philipsen.
Det, jeg skal betale nu, har faktisk ikke noget med emballagehåndtering at gøre. Det er sindssygt
Tobias Silverstein Hinchely
Dansk Producentansvar opkræver lige under 60 mio. kr. i år til administration. Men måske bliver det samlede beløb lavere næste år, så virksomhederne kan få en mindre regning.
“Der er helt klart nogle opstartsomkostninger i at udvikle selve grundsystemet til at håndtere alle de her emballageproducenter. Det er en kompleks lovgivning, som er kompleks at omsætte til it-registre. Det vil så også sige, at vi forventer, at gebyret vil falde næste år,” siger Lasse Philipsen.
Hvad kan man som virksomhed stille op, hvis man mistænker, at der er fejl i ens regning?
“Til at starte med kan man jo godt kontakte os, enten via vores mail eller vores telefon, og få en forklaring på, hvad det egentlig er, man betaler for,” siger Lasse Philipsen og fortsætter:
“Vi kommer også lige til at uddybe vores hjemmeside en lille smule her de kommende dage, fordi vi får mange henvendelser om det her. Hvis man mener, at der er egentlige fejl i ens angivne mængder, som vi har brugt til at beregne gebyret, så kan man klage til Miljøstyrelsen.”
Fra Miljøstyrelsen, der er afsender på den anden og mindste regning, som Den Sidste Flaske har modtaget, lyder samme forklaring: Regningen er for administration, ikke for selve affaldshåndteringen.
Miljøstyrelsen oplyser i en mail til Børsen, at den opkræver i alt 21 mio. kr. fra virksomhederne i år. Til sammenligning vil den samlede regning for affaldshåndteringen – som altså ikke er udsendt endnu – løbe op i 1,6 mia. kr.
Det er som nævnt det beløb, regeringen er ved at se på igen. Og det vil også potentielt kunne få betydning for Den Sidste Flaskes regning for administration, fremgår det.
“I det arbejde bliver der også set på administrationsgebyrer, f.eks. ved at vægte de forskellige emballager lige, så bl.a. glas ikke rammes så hårdt,” skriver Miljøstyrelsen.
Helt grundlæggende er formålet med producentansvaret at tilskynde virksomhederne til at bruge mindre emballage.
Virksomhederne skal kort sagt betale de udgifter, kommunerne har ved at håndtere emballageaffald. Det skal give en tilskyndelse til at bruge mindre emballage og genanvende mere. Og så er vi tilbage ved det gebyr, som miljøministeren har lovet at gennemgå igen.
Det betyder altså også, at der ud over de to regninger på tilsammen 106.000 kr., som Den Sidste Flaske har modtaget, venter endnu en regning. Nemlig den, der skal dække kommunernes udgifter, og som bliver lagt fast, når ministeren, kommunerne m.fl. altså når frem til, hvad gebyret skal være.
“Det, jeg skal betale nu, har faktisk ikke noget med emballagehåndtering at gøre. Det er sindssygt. Vi aner ikke engang, hvilke prisstigninger vi skal sende videre til vores kunder,” siger Tobias Silverstein Hinchely.
Han oplyser, at Den Sidste Flaske skal sælge vin for 1,5 mio. kr. for at tjene de 106.000 kr. ind.
Helt galt
Producentansvaret udspringer af et direktiv fra EU, som Danmark er i gang med at indføre. Eller implementere, som politikerne kalder det.
Og det er ikke gået så godt, erkendte økonomiminister Stephanie Lose (V), da hun torsdag talte ved et arrangement hos Dansk Erhverv.
“Det er et klokkeklart eksempel på implementering, der er gået helt galt,” sagde hun og forsikrede, at regeringen stadig arbejder på en løsning.
