En regning på mere end 100.000 kr. er kun begyndelsen.
Vinhandler Tobias Silverstein Hinchely frygter, at nye gebyrer på emballageaffald kan være dybt skadelige for hans virksomhed.
Derfor sætter han nu advokater på sagen.
“Vi vil ikke finde os i det. For det er et spørgsmål om overlevelse og fair konkurrencevilkår,” siger han.
Højere priser
Som Børsen tidligere har beskrevet, har Den Sidste Flaske modtaget en regning på mere end 100.000 kr. alene for administration vedrørende de nye affaldsgebyrer, der går under navnet “udvidet producentansvar for emballage”.
Det er et helt nyt affaldssystem, der er trådt i kraft 1. oktober, og som kort fortalt skal sikre, at det er virksomhederne, der betaler regningen for at håndtere emballageaffald. Ikke borgerne.
Men systemet har fået hård kritik for at bebyrde virksomhederne med bøvl og administration, samtidig med at flere supermarkeder har sat priserne op som direkte konsekvens.
Og særligt virksomheder, der anvender glasemballage såsom vinflasker, bliver hårdt ramt:
De skal betale ekstra, fordi deres emballage er dyr at indsamle. Men ikke alene det: Administrationsgebyrerne til den instans, der hedder Dansk Producent Ansvar – som driver et register over de omfattede virksomheder – er, som Børsen har kunnet fortælle, også udregnet ud fra emballagens vægt.
Alt det vil Tobias Silverstein Hinchely nu have indsigt i.
Professor: Tåbeligt
I første omgang har han søgt aktindsigt i, hvordan gebyrerne overhovedet er regnet ud.
“Jeg forstår slet ikke, hvordan det kan være lovligt, at alle dem, der følger loven, skal bære byrden for dem, der ikke gør,” siger Tobias Hinchely.
Han mener ikke, at der er nogen logik i, at en virksomhed, der bruger tung emballage, skal betale mere i administration end dem, der bruger f.eks. plast. Og han tvivler også på, om det overhovedet er lovligt.
Regler om producentansvar er indrettet sådan, at det i hvert fald giver beskæftigelse. Men herudover er der ikke meget godt at sige
Peter Pagh, juraprofessor, Københavns Universitet
Børsen har forelagt problemstillingen for en af Danmarks førende eksperter i miljøret. Nemlig juraprofessor Peter Pagh fra Københavns Universitet.
Ifølge ham fungerer producentansvaret ikke efter hensigten. Hensigten er, at virksomhederne skal tilskyndes til at bruge emballage, der kan genanvendes. Men i praksis fungerer det ikke sådan, fastslår han.
Han understreger, at der er større omkostninger ved at indsamle tung emballage, så derfor er det ikke “helt irrelevant”, når det gælder prisen for selve indsamlingen. Men det gælder ikke prisen for administration af ordningen.
“Regler om producentansvar er indrettet sådan, at det i hvert fald giver beskæftigelse. Men herudover er der ikke meget godt at sige,” skriver professoren også.
Han kalder det “helt uforståeligt”, at en enkelt virksomhed kan ende med en regning på mere end 100.000 kr. alene for administration.
“Men når lovgiver kan frembringe et så tåbeligt system som det nye emballageaffaldsdirektiv, er det jo svært at søge mening i sund fornuft,” skriver Peter Pagh.
Værste produkt
Tobias Hinchely modtog regningen fra DPA på 101.363,03 kr. i slutningen af august. Efter råd fra sine advokater har han betalt. Men det er under protest.
Og han undrer sig i den forbindelse også over de to toneangivende erhvervsorganisationer, Dansk Industri og Dansk Erhverv.
De sidder begge i bestyrelsen for DPA og har derfor været med til at blåstemple administrationsgebyrerne.
Derudover er de medstiftere af den største af de såkaldte kollektive ordninger, som virksomhederne skal tilmelde sig, og som skal håndtere det indsamlede affald i praksis. Det er den ordning, der hedder Vana, hvis priser i hvert fald i første omgang har vist sig at være højere end de mindre ordningers.
Tobias Hinchely er stærkt fortørnet over, at virksomhederne skulle tilmelde sig kollektive ordninger, før priserne fra de enkelte ordninger blev meldt ud. Især når det har vist sig, at der er ret store forskelle på priserne. F.eks. tager Vana 2,5-5,07 kr. for et ton glas, mens Emballage Indberetning, der reklamerer med at være Danmarks billigste, tager 1,17-2,66 kr.
Men det var ikke offentliggjort, da virksomhederne skulle tilmelde sig.
“Hvis jeg skal betale en krone eller halvanden mere pr. flaske vin om året, end man skal på de billigste ordninger, så er der et kæmpe problem i konkurrenceforvridning. Du bliver udkonkurreret på grund af en kollektiv ordning, du har valgt i blinde,” siger Tobias Hinchely.
De har lavet det værste produkt, de overhovedet kunne, over for mig
Tobias Silverstein Hinchely, vinhandler
Og også her peger pilen på DI og DE, mener han:
Det var nemlig efter at have lyttet til deres anbefalinger, at han valgte Vana og ikke en konkurrerende ordning. Et valg, han nu er bundet til hele næste år.
“Jeg kan ikke forstå, hvordan det hænger sammen. De har lavet det værste produkt, de overhovedet kunne, over for mig. Det er derfor, jeg sætter advokater på nu for at få aktindsigt i, hvordan de her ting fungerer,” siger vinhandleren.
DI: Ikke meningen
Børsen har forelagt kritikken for Dansk Industri og Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv har sendt et skriftligt svar, mens Dansk Industris medlem af bestyrelserne i både Vana og DPA, Karin Klitgaard, stiller op til interview.
Vi arbejder på, at det bliver ændret, for det er selvfølgelig ikke holdbart
Karin Klitgaard, Dansk Industri
Både DI og Dansk Erhverv medgiver, at administrationsgebyrerne rammer skævt.
“Det er selvfølgelig ikke meningen, at en lille virksomhed skal betale en uforholdsmæssig stor del af et administrationsgebyr, blot fordi man har en emballage, som både er genbrugelig og genanvendelig, men som er tungere end anden emballage, der måske i virkeligheden er dårligere,” siger hun.
Karin Klitgaard forklarer, at det står i en bekendtgørelse, at DPA skal beregne sine administrationsgebyrer ud fra mængder, og at det i praksis vil sige vægten af emballagen.
“Men vi arbejder på, at det bliver ændret, for det er selvfølgelig ikke holdbart,” siger hun.
Hvad med valget af kollektive ordninger – hvorfor har I anbefalet den, der er dyrest?
“Vi har anbefalet Vana, fordi vi selv har været med til at forme Vana og mener, at de løfter opgaven rigtigt og på en gennemsigtig måde. Vi tror stadigvæk på, at Vana er den bedste og den billigste på længere sigt,” siger Karin Klitgaard.
Hun forklarer, at Vanas højere priser skyldes, at de forskellige kollektive ordninger er blevet tildelt forskellige kommuner, de skal hente affald fra. Priserne har vist sig at variere meget, og det er ifølge Klitgaard hovedforklaringen på prisforskellen.
I skal på den ene side varetage erhvervslivets interesser. Men på den anden side er I medstifter af en af de her ordninger, som flere virksomheder er ret utilfredse med. Har I to forskellige kasketter på med modstridende interesser?
“Det synes jeg faktisk ikke. Grunden til, at vi dannede Vana sammen med nogle af de andre organisationer, var sådan set at varetage virksomhedernes interesser. Så jeg føler ikke, at jeg sidder med forskellige blandede interesser, uanset om jeg sidder i Vana eller Dansk Industri. Fordi det er de samme virksomheders interesser, der skal varetages.”
Samme forklaring kommer fra Dansk Erhverv, hvor vicedirektør Henrik Hyltoft udtaler sig på skrift.
“Vi har løbende bidraget med forslag til at skrue ordningerne mere hensigtsmæssigt sammen og ligeledes rejst stærk bekymring for det scenarie, vi ser i dag,” udtaler han og forklarer, at det er lovgivningen, der har krævet, at virksomhederne skulle tilmelde sig en kollektiv ordning, før priserne var kendt.
“Dansk Erhverv anbefaler altid virksomhederne at overholde lovgivningen, selvom vi er uenige i reglerne og ønsker at få dem ændret,” udtaler Henrik Hyltoft.
