Det storstilede energiprojekt Energiø Bornholm er mandag rykket et stort skridt nærmere mod at blive en realitet.
Den tyske regering er nemlig gået med til at betale en stor del af udgifterne til milliardprojektet, der efter planen skal forsyne både Danmark og Tyskland med elektricitet.
Hvis det gennemføres, bliver det danmarkshistoriens største energiprojekt. Samlet set er det planen at opføre havvindmøller med en kapacitet på 3 gigawatt (GW). Det svarer i runde tal til 3 mio. husstandes årlige elforbrug.
“I en verden med voksende geopolitiske spændinger tager Tyskland og Danmark ansvar for Europas fremtidige energiforsyning,” udtaler Tysklands økonomi- og energiminister, Katherina Reiche, i en pressemeddelelse.
“Vi sender et klart signal: Europa handler samlet, uafhængigt og fremsynet,” fortsætter hun.
Aftalen lander, ugen efter at USA’s præsident, Donald Trump, blandt meget andet tordnede mod vindmøller i sin lange tale ved World Economic Forum i Davos.
“Der er vindmøller overalt i Europa. Der er vindmøller overalt, og de er tabere,” sagde Trump bl.a.
Visioner
Han har nu ikke ret i, at der er vindmøller overalt i Europa. Faktisk er der færre, end de europæiske politikere gerne så. Energiø Bornholm er et af mange eksempler på, at store grønne visioner har vist sig svære at gøre til virkelighed.
Det var tilbage i 2020, at Folketinget besluttede, at Bornholm skulle huse en såkaldt energiø. Altså et anlæg, hvor man fører strøm fra havvindmøller ind og derfra distribuerer det videre til Sjælland og Tyskland.
I 2023 bevilgede de danske politikere statsstøtte på maksimalt 17,6 mia. kr. til landanlægget og kablet fra Bornholm til Sjælland.
I store træk var planen, at Tyskland skulle betale halvdelen af landanlægget på Bornholm og udgiften til kablet til Tyskland, mens selve vindmøllerne skulle klare sig på markedsvilkår.
I minus
Siden er projektet blevet ramt af modvind på to fronter.
For det første: Selve kablerne og landanlægget ser ud til at blive dyrere end oprindeligt antaget. I september sidste år oplyste Energinet, at den danske del af omkostningerne ville løbe op i 24 mia. kr. Men den samlede pris for projektet – og dermed hvor meget Tyskland forventedes at betale – blev holdt hemmelig.
For det andet: Et storstilet udbud af havvindmøller i Nordsøen og de indre farvande floppede totalt sidste år. Ikke et eneste bud kom ind. Dermed stod det også klart, at de politiske ønsker, om at havvind skulle klare sig uden statsstøtte, næppe var realistiske.
Men det er ikke kun selve projektøkonomien, der har mødt udfordringer. De Økonomiske Råd har opfordret til, at man genovervejer projektet, da det ser ud til at give et samfundsøkonomisk underskud. Altså: Når man opvejer udgifterne til projektet mod de fordele, de giver for samfundet, så er resultatet et minus.
“Hvis ikke det kan dokumenteres, at projektet giver samfundsøkonomisk overskud, bør det droppes,” skrev formandskabet, kendt som Vismændene, i 2024.
Deler regningen
Nu er der så landet en aftale, hvor Tyskland går med til at dele udgifterne til evt. statsstøtte. Ifølge pressemeddelelsen er det første gang, at to lande deler støtten til en havvindmøllepark.
“Sammen styrker vi båndene mellem vores lande og viser, at storskalaprojekter på tværs af landegrænser kan blive til virkelighed,” udtaler klimaminister Lars Aagaard (M) i pressemeddelelsen.
Der fremgår ikke nogen beløb af pressemeddelelsen, ud over at det bliver nævnt, at projektet er godkendt til 645 mio. euro i støtte fra EU (ca. 4,8 mia. kr.).
Danmark har rigtig meget havareal, men vi har ikke brug for al havvinden selv
Kristian Jensen, adm. direktør, Green Power Denmark
Aftalen er underskrevet på et såkaldt nordsøtopmøde i Hamborg, hvor Lars Aagaard deltager sammen med ministre fra flere andre lande omkring Nordsøen.
På topmødet i Hamborg har landene også genbekræftet deres fælles mål fra 2023 om at opføre havvind i Nordsøen med en samlet kapacitet på 300 gigawatt (GW) i 2050.
I dag er der ifølge brancheorganisationen Wind Europe opført i alt 37 GW havvind i 13 europæiske lande.
Tigerspring
Ifølge energibranchens organisation, Green Power Denmark, er energiøen rykket “et tigerspring” tættere på at blive virkelighed.
“Det er virkelig positivt, at vi nu får en ramme om det teknologiløft, det kræver at lave en vindmøllepark forbundet til to lande. Det kræver ny teknologi, og det er utroligt vigtigt, at vi kommer i gang. For fremtiden for havvind er, at den skal sendes til flere lande, så strømmen kan bruges der, hvor der er brug for den,” siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
“Danmark har rigtig meget havareal, men vi har ikke brug for al havvinden selv. Vi har brug for at sende den til Belgien, Tyskland, Storbritannien osv. for at få hele Europa gjort uafhængig af importerede energikilder,” fortsætter han.
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør for Tekniq, der samler virksomheder i det tekniske erhvervsliv, kalder aftalen “et gennembrud”.
“Men vi skal kunne bruge strømmen. Gasfyrene i hjemmene skal udfases, og virksomhederne skal have langt bedre muligheder for at elektrificere. I dag bliver de bremset af høje omkostninger og urimeligt lange ventetider på elnettet, og det skal vi have løst,” udtaler han.
