Den amerikanske online-handelsgigant Amazon får nu et kæmpe skattesmæk på 1,9 mia. kr. efter en ny afgørelse fra EU-Kommissionen.
Margrethe Vestager, EU-kommissær på konkurrenceområdet, har netop annonceret, at kommissionen vil beordre Luxembourg til at kradse pengene ind fra Amazon.
Det sker, fordi Amazon i et årti har haft en alt for lækker skatteordning i Luxembourg, der kun kan tolkes som en form for ulovlig statsstøtte. Luxembourg er Amazons hovedsæde for de europæiske aktiviteter.
75 pct. af profit slap for skat
"Luxembourg har givet ulovlige skattefordele til Amazon. Det har betydet, at næsten tre fjerdedele af Amazons profit ikke er blevet beskattet. Med andre ord har Amazon fået lov til at betale fire gange mindre i skat end andre lokale virksomheder, der er underlagt de samme nationale skatteregler," siger Margrethe Vestager.
Hun fortsætter:
"Det er ulovligt efter EU's regler om statsstøtte. Medlemslande kan ikke give selektive skattefordele til multinationale virksomheder, der ikke er tilgængelige for andre."
Skatteordningen i Luxembourg går ud på, at Amazon kunne overføre royalties fra koncernselskaber i andre lande til et selskab i Luxembourg, der så filtrerede pengene videre til et andet Luxembourg-selskab, hvor pengene ikke skulle beskattes.
Ifølge Financial Times er der overført 4 mia euro over det seneste årti. Omkring 1 mia euro er sendt videre til beskatning i USA, men 3 mia euro ligger fortsat ubeskattet i Luxembourg.
Amerikansk vrede
Amazon bliver dermed seneste trofæ i EU's jagt på multinationale virksomheder, der bruger lidt for smarte tricks til at undgå skat i Europa - og på de lande, der tilbyder aftalerne.
En hel del af virksomhederne er amerikanske. Blandt andet har EU-kommissionen beordret Irland til at opkræve 13 mia. euro i manglende skatter fra Apple, og det har udløst voldsomme reaktioner fra Washington D.C.
Derfor er der ifølge iagttagere tråde direkte over til den amerikanske skattereform, der lige nu er på tegnebrættet, og hvor de amerikanske giganter ser ud til at få lov til at trække de formuer, som er placeret i udlandet, ind i USA til en ultralav beskatning på formentlig omkring 10 pct.
Vestager har siden 2013 kørt en lang række store undersøgelser af andre landes skatteaftaler med multinationale selskaber. Og ud over Apple har også Starbucks måttet bide i græsset i Holland, mens Fiat er blevet ramt i Luxembourg.
I Belgien er myndighederne blevet pålagt at hente ekstra skatter fra 35 virksomheder, der har haft ulovlige ordninger. Og blandt andre fastfoodgiganten McDonald's er stadig under Vestagers lup.