ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Vestager blokerer for kæmpesalg af britisk teleselskab

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, blokerer for milliardsalget af det britiske teleselskab 02, fordi hun frygter højere priser og færre valgmuligheder for mobilkunder i Storbritannien, hvis salget går igennem.

02 ejes i dag af det spanske teleselskab Telefonica, der vil sælge den britiske telegigant til Hongkong-selskabet Hutchison for 10,25 milliarder pund (cirka 105 milliarder kroner).

Hutchison ejer i forvejen teleskabet Three i Storbritannien, og planen var at fusionere Three og 02 og dermed skabe en mastodont på det britiske marked, men den plan sætter Vestager nu en stopper for.

- Vi vil have, at mobilbranchen skal være konkurrencedygtig, så mobilkunderne kan får fordel af innovative mobiltjenester til rimelige priser og med netværk af høj kvalitet, siger Margrethe Vestager.

- At tillade Hutchison at overtage 02 på de foreslåede vilkår ville være dårligt for de britiske forbrugere og dårligt for den britiske mobilbranche, siger hun.

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis