Om FE-sagen skal undersøges på den ene eller anden måde, vækker næppe samme stærke følelser som afskaffelsen af store bededag; den blev SVM’s første store sammenstød med Folketinget, da regeringen først satte hårdt mod hårdt, men alligevel endte med at blive belastet af det store mindretals protester over fremgangsmåden.
Nu er SVM under tiltagende pres i FE-sagen, som ikke har samme folkelige gennemslagskraft. Der er ekstremt mange elementer og ubekendte i sagskomplekset, og for mange vælgere vil det nok forekomme at være juridisk feinschmeckeri, hvorvidt forløbet fra hjemsendelser til sigtelser og tiltale mod den hjemvendte FE-chef Lars Findsen og den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal undersøges på den ene eller anden måde.