ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Usikkerhed om Lars Løkkes påstand i tv-duel

Statsminister Lars løkke Rasmussen (V) hævdede i tv-duellen med SF's formand, Villy Søvndal, mandag, at socialdemokratiske ministre havde brugt privathospitaler til at slippe for køen på de offentlige sygehuse.

Men der blev helt stille i Statsministeriet og partiet Venstre, da Politiken tirsdag bad om navnene på de socialdemokratiske ministre, som før 2001 sprang over sygehusenes lange ventelister og lod sig behandle på privathospitalerne.

Venstres pressechef, Mikael Børsting, der sekunderede Lars Løkke Rasmussen under tv-duellen, reagerede ikke på spørgsmålet gennem flere timer tirsdag eftermiddag, men endte med at henvise til Statsministeriet. Herfra kom der dog aldrig svar på spørgsmålet.

Tidligt på aftenen vendte V-pressechef Mikael Børsting tilbage med en ny afklaring: Hverken han selv, statsministeren eller Statsministeriet skulle svare på spørgsmålet: Det var nu overladt til indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V). Haarders reaktion på spørgsmålet om navnene på S-ministrene kom skriftligt:

"Jeg ved ikke, hvilke behandlinger tidligere socialdemokratiske ministre har fået, men jeg har læst i aviserne, at Henrik Sass Larsen er blevet behandlet på et privat hospital", lød det fra indenrigs- og sundhedsministeren i mailen til Politiken.

Kilde: Politiken

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis