Virksomheder og borgere i USA har skreget på det i årtier, og nu er en stor infrastrukturpakke snublende tæt på at blive til virkelighed.
Ugen igennem har Senatet forhandlet om detaljerne i et stort tværpolitisk forlig om en pakke på 1000 mia. dollar, hvor størstedelen skal gå til renovering af landets slidte veje, broer, togstrækninger og vandrør. Efter årtier med politisk skyttegravskrig er et bredt flertal med både demokrater og republikanere enige om en pakke, som præsident Biden selv bl.a. kalder “den vigtigste investering i offentlig transport i amerikansk historie”.
Skulle den blive endeligt vedtaget i begge Kongressens kamre vil der være tale om en stor sejr for præsidenten, mener eksperter.
“Biden vil få æren for, at det lykkedes at få de to partier til at samarbejde. Han er gået efter en aftale med Republikanerne, som på en eller anden måde også signalerer, at systemet ikke er blevet fuldstændig dysfunktionelt, at det kan lade sig gøre at lave aftaler,” siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU.
billion dollar er et tværpolitisk flertal enige om at bruge på infrastruktur
Sejren er dog ikke i hus for Biden, for inden pakken lander på præsidentens skrivebord, kan flere benspænd vente forude, når den skal igennem Repræsentanternes Hus.
Sideløbende med den tværpolitiske pakke kæmper Demokraterne nemlig for en endnu større pakke på op mod 3500 mia. dollar til “blødere” dele af den amerikanske infrastruktur såsom sundhedssektoren, efteruddannelse, barsel, programmer til fattige og omfattende klimatiltag.
Den del vil Republikanerne ikke være med til, og alle demokrater skal derfor være ombord, for at man kan gå videre med den nye pakke via den komplicerede budgetforsoningsproces.
Det kan skabe store gnidninger i Det Demokratiske Parti, mener Niels Bjerre-Poulsen.
“Den progressive fløj i Det Demokratiske Parti mener ikke, at den første pakke (på 1000 mia. dollar, red.) overhovedet er stor nok, så de vil have garanti for pakke nummer to,” siger han.
Venstrefløjen kan dermed ende i et politisk slagsmål med den moderate senator Joe Manchin fra West Virginia, der tidligere har støttet en strammere finanspolitik.
“Venstrefløjen vil gerne signalere, at man ikke skal tage deres stemmer for givet, hvis de bare bliver spist af med, hvad der passer Joe Manchin. Jeg tror, der foregår en masse forhandlinger bag linjerne,” siger Niels Bjerre-Poulsen, der dog forventer, at den brede pakke på 1000 mia. dollar går igennem uanset hvad, da et egentligt internt sammenbrud vil være “helt ødelæggende” for Demokraterne.
Vedtages pakken vil der over de næste fem år strømme 550 nye mia. dollar ud i byggeri og renovering overalt i USA, hvilket kan løfte hele den amerikanske økonomi betragteligt.
“Det er store summer, og det har potentiale til at betyde rigtig meget,” fastslår Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank.
Også danske virksomheder, der opererer i USA, har længe efterspurgt en opgradering af infrastrukturen i landet.
“Broer, veje, lufthavne og vandrør er desværre ikke, hvor det bør være. Der kan komme en lille storm, og så ryger elektriciteten,” lød det sidste år fra logistikvirksomheden DSV’s USA-chef Niels Larsen.
Den seneste rapport fra American Society of Civil Engineers estimerer, at USA er 2,6 billioner dollar bagude i investeringer de næste ti år.
“Det er noget, man har skreget på i rigtig mange år, og det kan løfte produktivitetsvæksten og skabe bedre rammer for, at økonomien kan vokse i de kommende år,” siger Søren Kristensen, Sydbank.
