Thor Möger Pedersen. Den tidligere SF'er er slet ikke på valg, men tegner sig for ugens optur i kulissen. For godt et år siden ansatte Socialdemokraterne ham som ny udviklingschef for at skabe en effektiv valgmaskine. I dag vækker hestekræfterne anerkendelse langt ind i blå bloks rækker. Den kampagne, der har foldet sig ud siden nytår, er medvirkende til, at Helle Thorning-Schmidt har en chance for at bevare magten. Masser af annoncer og brutal, nærmest hæmningsløs enkelhed i budskaberne har bidraget til at lægge grunden.Den unge Möger blev ofret som skatteminister, da Annette Vilhelmsen vandt SF's formandsopgør. Dengang sagde Henrik Sass Larsen (S), at det må være et "meget rigt og privilegeret parti, der har råd til at skille sig af med Thor."