Nationalbanken er overrasket. Det samme er direktøren for Finanstilsynet, Jesper Berg. Bare seks måneder inde i coronakrisen er der ro på de finansielle markeder, og bankernes coronatab har været forbløffende små.
Det var ikke, hvad de finansielle tilsynsmyndigheder forventede, hvis man havde spurgt dem, da landet lukkede ned i marts. Men i Børsen fredag aflyser Nationalbanken og Finanstilsynet nu risikoen for, at corona fører til en ny finanskrise:
“Det centrale skøn er, at det ikke bliver denne gang, at bankerne lægger økonomien ned,” sagde Jesper Berg til Børsen fredag.
Bankerne har øget deres egenkapital med 130 mia. kr. siden 2007, husholdningerne er mindre gældssatte end op til finanskrisen og også virksomhederne er bedre polstrede, lyder eksperternes vigtigste forklaring på, at det denne gang ikke er gået som under finanskrisen i 2008. Faktisk er problemet denne gang nærmest det omvendte for bankerne, forklarede Ulrik Nødgaard, direktør for Finans Danmark. Bankerne har masser af penge at låne ud, men erhvervsudlånet ligger fladt, og det gør ondt på bankernes indtjening.
“Vi er i en situation, hvor sektoren står parat med åbne arme. Da finanskrisen ramte, blev bankerne mere tilbageholdende med at give kredit, fordi bankerne selv var pressede. Det er en superklar indikation på, at vi er et andet sted i dag og har lært af finanskrisen,” siger Ulrik Nødgaard.
Efter mere end et halvt år med neddroslede vækstplaner gør fortrøstningsfuldheden endelig sit indtog. Flere selskaber har opjusteret deres forventninger til det kriseramte år og har i samme omgang sat gang i en stejl stigning i C25-aktierne. Ved børslukketid i mandags var indekset steget med 11 pct. på godt en måned.
“Der er et helt vildt momentum i danske aktier lige nu. Q3-regnskaberne tegner nu til at blive langt bedre end frygtet. Det viser alle de seneste opjusteringer. Derfor er det svært at se, hvad der skal stoppe toget,” sagde Tue Østergaard, der er adm. direktør i HC Andersen Capital med speciale i danske aktier, til Børsen i tirsdags.
Blandt dem, der har opjusteret forventningerne, findes bl.a. Novo Nordisk, Pandora og GN Store Nord. Torsdag fulgte Nykredit også trop og forventer nu et resultat før skat på mellem 5,5 og 6 mia. kr. mod tidligere 4-5 mia. kr. Mærsk er ikke mindst hoppet med på optimismebølgen og forventer at lande en indtjening på mellem 7,5 og 8 mia. dollar.
I august formodede de, at 2020 ville byde på en indtjening på 6-7 mia. dollar.
pct. var C25-indekset i mandags steget med på godt en måned
Adm. direktør Søren Skou beskrev sig selv som “superstolt” til Børsen, og hans bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe tilføjede: “Det er godt at se, at det, vi har påstået, var rigtigt så længe, nu viser sig i resultaterne. Der har Søren været meget konsistent og dygtig til at holde kursen i et svært farvand.” Til gengæld må skibsgiganten i samme omgang sige farvel til de to underbrands Safmarine og Damco samt 2000 medarbejdere.
Forrige lørdag blev den nye aftale for tidlig pension, også kaldet Arne-pension, offentliggjort. Her havde aftalepartierne, der indbefatter regeringen, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti, skrevet, at der i Erhvervsministeriet skal udvikles tiltag, der skal gøre det nemmere for danskerne at skifte bank og realkreditselskab.
Varslingen om tiltag er partiernes modsvar til bankerne, der efter at have fundet ud af, at de fra 2023 skal være med til at betale regningen for Arnes tidligere pension, har sagt, at de kommer til at sende regningen videre til deres kunder.
Selvom aftalepartierne vil skabe disse tiltag i kundernes favør, har flere i denne uge været ude at sige, at det ikke kommer til at have den ønskede effekt.Seniorrådgiver og bankforsker ved Aalborg Universitet Lars Krull siger:
“Man kan ikke ideologisk tale en faktisk omkostning væk. Den forsvinder ikke. Hvis de gør det nemmere at skifte penge- og realkreditinstitut, så kommer det til at koste bankerne penge, og det er der kun kunderne til at betale.”
Finans Danmark spår også, at regningen stadig vil ende hos kunderne.
