Imens mange i disse dage kan nyde deres sommerferie, har stats- og regeringslederne fra de 27 EU-lande været på overarbejde.
Først tirsdag morgen – på femtedagen af EU-topmødet i Bruxelles – var der enighed om et kompromis landene imellem og dermed en historisk aftale på i alt 13.580 mia. kr.
Det enorme beløb dækker over en syvårig budgetramme på knap 8000 mia. kr. samt en ekstraordinær genopretningsfond på 5580 mia. kr., som skal bringe medlemslandene ud af den økonomiske krise i kølvandet på coronaepidemien.
“Det her er et afgørende øjeblik i EU’s historie,” lød det efterfølgende fra formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel.
Inden topmødet havde EU-Kommissionen foreslået, at genopretningsfonden skulle finansieres med 3700 mia. kr. som tilskud og 1900 mia. kr. som udbetaling af lån.
“Sparebanden”, som Danmark har været en del af, lykkedes med at ændre i den balance, så fordelingen derfor endte på 2900 mia. kr. i tilskud og 2680 mia. kr. i lån.
Statsminister Mette Frederiksen (S) måtte dog flyve hjem fra mødet uden den modernisering og reduktion af budgettet, som hun havde påpeget var nødvendig.
“Der har længe været strategier og ambitioner i EU. Men nu er det budgettet, der kommer i aktion
Kresten Ørnbjerg Christensen, chef for public affairs i Vestas
Til gengæld fik hun papir på en dansk EU-rabat, der bliver mere end fordoblet i forhold til den nuværende, hvis der regnes i faste priser.
Med aftalen står Danmark til en årlig rabat på 2,8 mia. kr. Danmarks årlige regning til EU-budgettet kommer dog alligevel til at stige, efter at briterne har meldt sig ud af EU, og færre EU-lande derfor skal deles om regningen.
Finansministeriet oplyste til Jyllands-Posten, at Danmarks regning i gennemsnit bliver 4,5 mia. kr. højere hvert år, når rabatten er trukket fra.
EU-aftalen betragtes også som en sejr for grønne virksomheder i Danmark.
EU’s 27 medlemslande blev også enige om, at 30 pct. af budget- samt genopretningspuljen øremærkes klima og understøttelse af et klimamål for 2050. I det nuværende budget ligger det tal på 20 pct.
En ændring, der betyder eurotegn i øjnene på flere grønne virksomhedsledere i Danmark.
I Dansk Energi kaldte viceadm. direktør Anders Stouge EU “en supertanker”, som nu for alvor er ved at sætte kursen mod klimamålene.
“Nu er det ubetinget den retning, det går, og nu skal pengene bare ud at arbejde”, sagde Anders Stouge.
“Der har længe været strategier og ambitioner i EU. Men nu er det budgettet, der kommer i aktion,” lød reaktionen fra Kresten Ørnbjerg Christensen, chef for public affairs i Vestas.
Sidste sommer gik der skår i samarbejdet mellem Danmark og USA, da USA’s præsident, Donald Trump, luftede tanker om at købe Grønland af Danmark.
Det blev skarpt afvist af statsminister Mette Frederiksen, der kaldte det en absurd diskussion.
Udmeldingen fik præsidenten til at aflyse sit planlagte danske statsbesøg, hvor han i samme ombæring kaldte Mette Frederiksens udtalelser for “nasty”.
Det var derfor første gang, at en repræsentant fra præsident Donald Trumps regering besøgte Danmark, da udenrigsminister Mike Pompeo onsdag landede i Danmark for at mødes med statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Selvom Jeppe Kofod inden besøget havde udtalt, at “det ikke ville blive et høflighedsmøde”, så fejlede stemningen mellem parterne absolut ingenting til pressemødet i Eigtveds Pakhus i København.
Både Jeppe Kofod og Mike Pompeo betonede igen og igen Danmark og USA’s tætte samarbejde, hvor superlativer som “tætte allierede”, “stærkt bånd mellem Danmark og USA” og “stærk og nobel samarbejdspartner” flittigt blev benyttet.
Til pressemødet blev det også understreget, at et opkøb ikke var blevet diskuteret. I stedet fortalte udenrigsministrene, at de bl.a. havde diskuteret Arktis, Kinas indflydelse og kampen mod terrorisme.
