Trods traditionelle hidsige reaktioner tegner årets finanslovforløb til at blive fredsommeligt. Et nærliggende gæt er, at flertalsregeringen – som ved sin første finanslov – ender med at få flere partier med. Indholdet er grundlæggende udramatisk, og selv om en halv mia. kr. i forhandlingsreserver ikke er meget, er det dog en chance for partier, der gerne vil ind omkring bordet og positionere sig som villige og resultatsøgende.
Selve udspillet gør sig først og fremmest bemærket ved, at den “nye valuta” stort set glimrer ved sit fravær. Der deles masser af større og mindre beløb ud til initiativer, et bredt flertal vil finde relevante og nødvendige. Men at skaffe mere arbejdskraft, som af regeringstoppen er udråbt til det væsentligste, må bortset fra smådryp vente til senere. Og de store opgør om prioriteringerne i den økonomiske politik, herunder ikke mindst omfanget og profilen på de varslede skattelettelser, åbenbares først senere, når 2030-planen offentliggøres.
