Tunge aktører stempler fuldtonet ind i atomkraft: Danmark bør droppe modstand

Danmark bør rive plasteret af én gang for alle og gøre op med årtiers modstand mod atomkraft.

Med det budskab stempler nogle af dansk erhvervslivs tunge aktører nu fuldtonet ind i debatten om den omdiskuterede energiform.

Det sker i et nyt samarbejde, Kernekraftsalliancen, der er anført af bl.a. Dansk Industri, Dansk Metal og Novo Nordisk Fonden. Og som også har medlemmer som Topsoe og Niras, samt kapitalfonden 92 Capital, der har til formål at investere i atomkraft.

“Vi spænder ben for os selv, som det er i dag. Vi skal være med på den industrielle udvikling og give plads til virksomhedernes innovationskraft,” siger Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri.

Alliancen ser dagens lys på et tidspunkt, hvor den danske debat om atomkraft har rykket sig markant over de seneste år. Novo Nordisk Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, var en af de første til at melde sig som fuldtonet atomkrafttilhænger. Og i Folketinget arbejder partier som Liberal Alliance og De Konservative for energiformen.

Regeringen har nu sat gang i en undersøgelse af konsekvenserne ved at ophæve en 40 år gammel folketingsbeslutning om, at atomkraft ikke må indgå i den danske energiplanlægning.

Ifølge Dansk Metal er der ingen vej uden om at skrotte de politiske benspænd.

“Vi bliver nødt til at fjerne de her forbud. Men også at investere i forskning og udvikling. Det er første skridt på rejsen til at blive en del af den her internationale teknologiudvikling,” siger Emil Drevsfeldt Nielsen, der er erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.

Men én ting er at afskaffe et gammelt forbud og støtte forskning og virksomheder, der arbejder med teknologien. Noget andet er, om Danmark, der ellers i stor stil satser på vedvarende energi fra solceller, vindmøller og biomasse, også bør opføre atomkraftværker?

Fra Dansk Metal er svaret klart:

“Ja. Det skal vi. Hvornår, det ved vi ikke. Hvordan ved vi heller ikke. Men det mener vi, at vi skal. Kernekraft er en af de nøgleteknologier, der skal være med til at styrke vores energiuafhængighed,” siger Emil Drevsfeldt Nielsen.

Troels Ranis er lidt mere forbeholden.

“Vi vil ikke udelukke det. Specielt med det perspektiv, at de her reaktorløsninger kan have en fordelagtig anvendelse i industriel sammenhæng,” siger han med henvisning til, at mindre modulære reaktorer kan blive relevante som energiforsyning til store industrivirksomheder.

Hvad holder dig tilbage fra at tage skridtet fuldt ud?

“Det er det faktum, at sol og vind er billigere end de løsninger, vi kigger ind i, som det ser ud i dag. Og vi har stor respekt for, at vi skal skynde os med at udbygge sol og vind,” siger Troels Ranis.

Dyrt

Netop dette er en ret væsentlig pointe at få med, når man diskuterer atomkraft i dansk sammenhæng: At der ikke er dokumentation for, at det er økonomisk fordelagtigt.

En større gruppe forskere fra fem danske universiteter har senest i 2023 regnet på, om det kan betale sig at indføre atomkraft i Danmark. Konklusionen var, at det er billigere at udbygge sol og vind og så have biogasfyrede kraftværker som backup til de perioder, hvor der hverken er solskin eller blæst.

Virksomheder

Kapitalfond jubler over stigende europæisk interesse for kernekraft

Og den konklusion står stadig ved magt, siger hovedforfatteren bag rapporten, Jakob Zinck Thellufsen, der er lektor i energisystemanalyse ved Aalborg Universitet. Også til trods for en større faglig debat i bl.a. fagbladet Ingeniøren, og selvom havvind er blevet meget dyrere at opføre de seneste år. Det samme gælder nemlig atomkraftværker, pointerer Thellufsen.

“Rent markeds- og systemmæssigt er det mere effektivt at satse på vindmøller og solceller. Danmark har allerede en del vind- og solenergi i elforsyningen, og vi kan fint teknisk designe systemet uden behov for atomkraft,” siger Jakob Zinck Thellufsen.

Grundlæggende er problemet, at atomkraft har høje investeringsomkostninger, hvilket gør prisen pr. kilowatt-time højere end vind og sol, selv når driftstiden er høj. Og når Danmark i mange perioder har meget billig eller nærmest gratis strøm fra vindmøller eller solceller, bliver det svært for atomkraftværket at konkurrere. Det gør investeringen meget dyr i forhold til, hvad man har brug for, forklarer han.

Afgørende rolle

At atomkraft i dag er dyrere end vind- og solenergi, betvivler Troels Ranis ikke.

“Jeg siger ikke, at den kan regnes hjem nu og her. Nogle siger, at kernekraft er dobbelt så dyrt som sol og vind, andre at det er endnu dyrere,” siger han.

Men DI og Dansk Metal er optimistiske på teknologiens vegne. Ikke som et alternativ til vind og sol, men som et supplement.

“Det fede ved kernekraft er, at når først vi har taget kapitalomkostninger, så bliver det virkelig billigt. Det er det, vi leder efter i industrien: adgang til konkurrencedygtig, stabil og sikker energi. Og at der er forudsigelighed i vores energisystem,” siger Troels Ranis.

Vi kærer os om dansk konkurrenceevne. Draghi-rapporten fremhæver, at energipriserne i Europa er tre til fire gange højere end i USA og Kina. Kernekraft kan spille en afgørende rolle i at nedbringe priserne på sigt,” siger Emil Drevsfeldt Nielsen.

Det er en henvisning til den skelsættende rapport om europæisk konkurrenceevne, som tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, offentliggjorde sidste år.

Begge understreger også, at det ikke er kæmpeværker, som f.eks. det finske Olkiluoto, der producerer ca. en tredjedel af landets elektricitet, de har i tankerne, hvad angår Danmark. Men derimod små, modulære reaktorer (SMR).

Et eksempel på det er på vej i Canada, hvor der er taget investeringsbeslutning om et nyt atomkraftværk, hvor der i første omgang bygges én reaktor med en kapacitet på 300 megawatt. Den vil kunne producere strøm svarende til 300.000 husstandes forbrug og fylder ifølge World Nuclear News omtrent det samme som en fodboldbane.

Planen er, at der siden skal bygges yderligere tre af disse små reaktorer. Det foreløbige budget lyder på ca. 96 mia. kr.

Rettelse 2/12-2025: Det fremgik tidligere, at Schneider Electric er medlem af Kernekraftsalliancen. Men virksomheden er kun med som observatør.