Så er den der. Den amerikanske præsident Trumps længe ventede skatteplan, der efter planen skulle rulles ud i aften dansk tid, har fundet vej til de amerikanske medier.
Og her er højdepunkterne, som de er skitseret af medier som Bloomberg og Wall Street Journal:
- Selskabsskatten bliver barberet ned fra 35 til 20 pct. Den kommer dermed bragende ned under den danske, der ligger på 22 pct., og også under de fleste større europæiske landes satser. Det kan give et nyt pres på skattekonkurrencen i Europa.
- Der bliver færre skattesatser i amerikanernes indkomstskat - kun fire i stedet for syv - og den højeste skat på den sidst tjente krone bliver fastholdt på 39,6 pct. - også selv om Trump tidligere har lagt op til noget, der var lavere. De andre tre marginalskatter er 12, 25 og 35 pct.
- Til gengæld bliver topskattegrænsen hævet kraftigt fra 470.000 til 1 mio dollar - eller omkring 6,4 mio. kr. - for ægtepar. Og for enlige stiger den fra 418.000 til 500.000 dollar, så der skal solide cifre på lønchecken for at skulle op i øverste skatteramme på 39,6 pct.
- Rentefradraget bliver barberet væk på nye huslån, når de når et loft på 500.000 dollar. Tidligere lå loftet på det dobbelte, nemlig 1 mio. dollar.
- Der bliver indført en superlav skat på bare 12 pct. på multinationale giganters formuer, der ligger placeret i skattely udenfor USA. Det skal lokke dem til at hente pengene hjem til USA, hvor de kan blive reinvesteret og skabe vækst. De store amerikanske virksomheder har efterhåndet opbygget en samlet pengetank på 2600 mia. dollar i udlandet. Hvis der er tale om illikvide aktiver, der først skal omsættes til kontanter, bliver satsen sænket til bare 5 pct.
- Der bliver ikke pillet ved muligheden for at skyde penge skattefrit til side i en slags pensionsordning, der går under navnet 401 (k).
- Den amerikanske udgave af børnechecken bliver større. Skattefradraget stiger fra 1000 til 1600 dollar per barn.
Der er allerede vedtaget et budget for 2018, der tillader at øge det offentlige underskud med 1500 mia dollar over de næste 10 år - før dynamiske effekter er regnet med. Regningen ser dog ifølge Wall Street Journal ud til at blive op mod 5000 mia dollar, så der skal graves ny finansiering frem undervejs.
Og her er højdepunkterne, som de er skitseret af medier som Bloomberg og Wall Street Journal:
- Selskabsskatten bliver barberet ned fra 35 til 20 pct. Den kommer dermed bragende ned under den danske, der ligger på 22 pct., og også under de fleste større europæiske landes satser. Det kan give et nyt pres på skattekonkurrencen i Europa.
- Der bliver færre skattesatser i amerikanernes indkomstskat - kun fire i stedet for syv - og den højeste skat på den sidst tjente krone bliver fastholdt på 39,6 pct. - også selv om Trump tidligere har lagt op til noget, der var lavere. De andre tre marginalskatter er 12, 25 og 35 pct.
- Til gengæld bliver topskattegrænsen hævet kraftigt fra 470.000 til 1 mio dollar - eller omkring 6,4 mio. kr. - for ægtepar. Og for enlige stiger den fra 418.000 til 500.000 dollar, så der skal solide cifre på lønchecken for at skulle op i øverste skatteramme på 39,6 pct.
- Rentefradraget bliver barberet væk på nye huslån, når de når et loft på 500.000 dollar. Tidligere lå loftet på det dobbelte, nemlig 1 mio. dollar.
- Der bliver indført en superlav skat på bare 12 pct. på multinationale giganters formuer, der ligger placeret i skattely udenfor USA. Det skal lokke dem til at hente pengene hjem til USA, hvor de kan blive reinvesteret og skabe vækst. De store amerikanske virksomheder har efterhåndet opbygget en samlet pengetank på 2600 mia. dollar i udlandet. Hvis der er tale om illikvide aktiver, der først skal omsættes til kontanter, bliver satsen sænket til bare 5 pct.
- Der bliver ikke pillet ved muligheden for at skyde penge skattefrit til side i en slags pensionsordning, der går under navnet 401 (k).
- Den amerikanske udgave af børnechecken bliver større. Skattefradraget stiger fra 1000 til 1600 dollar per barn.
Der er allerede vedtaget et budget for 2018, der tillader at øge det offentlige underskud med 1500 mia dollar over de næste 10 år - før dynamiske effekter er regnet med. Regningen ser dog ifølge Wall Street Journal ud til at blive op mod 5000 mia dollar, så der skal graves ny finansiering frem undervejs.
