ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Trump udvandrer fra interview om Obamas påståede aflytning

Den amerikanske præsident fik ganske enkelt nok af et irriterende spørgsmål under et tv-interview med kanalen CBS lørdag.

Journalisten John Dickerson ville ifølge CNN have svar på, om Donald Trump fortsat mener, at forgængeren Barack Obama aflyttede ham kort før valget.

Efter en række korte og afvisende svar sagde Trump til Dickerson:

"Så er det nok. Tak skal du have. Mange tak."

Herefter rejste præsidenten sig og satte sig ved sit skrivebord i Det Ovale Værelse.

"Jeg ville blive fulgt til døren"

"Det stod helt klart, at jeg skulle forlade stedet. Ellers ville jeg blive eskorteret ud. Jeg ville blive fulgt til døren. Vores samtale var slut," siger journalisten fra CBS.

Politik
Trumps vækstdebut er en kæmpefuser: Værste bnp-tal i USA i tre år
Interviewet blev båndet lørdag i Det Hvide Hus. Det var arrangeret i anledning af Trumps første 100 dage på posten.

Under interviewet lagde præsidenten op til, at CBS bare kunne udlægge sagen på sin måde. Han ville ikke bidrage.

"Det er ikke nødvendigt, at du spørger mig. Jeg har min mening, og du kan have din," siger Donald Trump.

Trumps eget parti har afvist beskyldninger

Beskyldningen om aflytning er blevet afvist i Trumps eget parti.

Politik
Økonom: Erhvervslivets tro på Trumps vækstraket blegner
Den republikanske formand for efterretningskomitéen i Repræsentanternes Hus, Devin Nunes, har i klare vendinger slået fast, at Trump Tower ikke blevet aflyttet i forbindelse med præsidentvalget.

"Det er ikke sket," har Nunes sagt på et pressemøde.

Trumps opsigtsvækkende beskyldninger mod Obama blev fremsat i en række beskeder på Twitter i begyndelsen af marts.

Trump har tidligere sagt, at nogle af komitéens fund har vist, at hans anklage var berettiget.

Der har imidlertid også været intern kritik i komitéen over arbejdet med at undersøge Trumps påstand.

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis