ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Trump og Kim Jong-un har underskrevet dokument: "Verden vil se stor forandring"

Opdateret 8.36 Den amerikanske præsident Donald Trump og Nordkoreas leder Kim Jong-un har netop underskrevet et historisk dokument.

Det foregik til et kort pressemøde på et hotel i Singapore, hvor Kim Jong-un ifølge BBC sagde:

Politik
Analyse: Markedet trækker på skuldrene af historisk topmøde
"Vi har besluttet at lade fortiden ligge. Verden vil se stor forandring."

Tidligere sluttede de to ledere deres arbejdsfrokost af med en gåtur, hvor Trump løftede sløret for, at de to ledere senere ville underskrive et dokument.

Det er endnu uspecificeret, hvilken slags dokument, der er tale om, men ifølge bl.a. AFP forlyder det, at Kim Jong-un i dokumentet forpligter sig til at gøre den koreanske halvø fuldstændig atomvåbenfri.

Direkte adspurgt til pressemødet ift. atomnedrustningen meddelte Trump, at "den proces begynder vi på meget, meget snart".

"Store fremskridt"

Ifølge Ritzau sagde den amerikanske præsident til holdet af internationale journalister forud for mødet:

"Der sker store fremskridt - det er meget positivt. Det går bedre, end nogen kunne have forventet. Nu går vi ind og skriver under."


Generelt
Donald Trump efter første møde med Kim Jong-un: "Vi har et fremragende forhold"

Det er første gang, at en siddende amerikansk præsident mødes med en leder for Nordkorea. 

Siden Trump flyttede ind i Det Hvide Hus i januar sidste år, har forholdet til Nordkorea og dets ubestridte leder skiftet mellem at være iskoldt og meget forsonende. Til at starte med rettede USA's 45. præsident det ene verbale angreb efter det andet mod Kim Jong-un, der ikke holdt sig tilbage med at svare ham igen og true med bål og brand.

Foruden at give ham det lidet flatterende kælenavn "Raketmanden", sagde Trump på en tale i FN, at USA ikke var bange for at bruge militære kræfter mod det kommunistiske styre.

I løbet af 2018 er forholdet mellem de to lande imidlertid blødt op, og det kulminerer nu med topmødet i Singapore. 

Opdateres




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis