Det har været et vanskeligt år for økonomiske spåkoner. Det gælder, uanset om vi taler om bankøkonomer, universitetsøkonomer, centralbanker eller regeringer.
Den danske regering i skikkelse af Finansministeriet måtte således sidste forår præsentere hele tre forskellige “scenarier” for dansk økonomi i 2020 og 2021. I den forbindelse understregede finansminister Nicolai Wammen (S), at der ikke kunne laves egentlige prognoser for økonomien, blot scenarier.
Terrænet var på grund af coronaepidemien simpelthen for usikkert.
Derfor fremlagde Wammen 9. april 2020 både et V-scenarie, et U-scenarie og et L-scenarie for dansk økonomi.
V’et dækkede over en økonomi, der blev hårdt ramt på grund af nedlukning, men hurtigt sprang tilbage igen. U var et scenarie, hvor genopretningen ville tage lidt længere tid, mens L-scenariet beskrev en økonomi, der ikke rigtigt rettede sig fra det økonomiske tilbageslag.
Senere talte flere også om et økonomisk forløb, man døbte swooshen efter udformningen af det berømte logo fra sportsmærket Nike.
“Det er vigtigt, at vi ikke skyder med spredehagl
Nicolai Wammen (S), finansminister
Nu er finansministeren klar med et nyt bud på forløbet i dansk økonomi. Ifølge Wammen kom økonomien hurtigere end ventet i gang efter genåbningen i foråret, men blev som bekendt ramt af endnu en nedlukning fra december.
“Vi ser et W i økonomien. Det skyldes, at vi har måttet lave endnu en nedlukning, der selvfølgelig har konsekvenser for økonomien. Men baseret på erfaringerne fra sidst forventer vi, at vi ret hurtigt kan komme tilbage i positiv gænge igen,” siger Nicolai Wammen, der tager imod Børsen i Finansministeriets Struensee-værelse.
“Vi er i gang med at åbne, og derfor er jeg optimistisk i forhold til, at vi kommer mildere igennem denne gang. De foreløbige tal tyder på, at vi er blevet mindre hårdt ramt i anden omgang,” fortsætter han.
Fredag er det præcis et år siden, Nicolai Wammen holdt pressemøde og adresserede truslen mod økonomien. Dagen inden havde statsminister Mette Frederiksen lukket store dele af Danmark ned.
“Regeringen vil gøre alt for at sikre, at den sundhedskrise, som Danmark står i, ikke også udvikler sig til en dybere økonomisk krise end nødvendigt,” lød det fra Wammen.
Her et år efter er udsigten altså et økonomisk W, hvor det andet V bliver mindre dybt end det første.
Omsat til tal: Danmarks bruttonationalprodukt faldt med 6,8 pct. i andet kvartal af 2020, men steg med 5,2 pct. i tredje kvartal. Og samlet indkasserede økonomien et fald i bnp for hele 2020 på 3,3 pct. – tæt på Finansministeriets mest optimistiske scenarie i foråret.
Nicolai Wammen fremhæver nye tal fra Eurostat, der viser, at Danmark i 2020 har klaret sig relativt godt gennem den økonomiske krise i en europæisk sammenligning. Både i forhold til fald i bnp og beskæftigelse.
“Vores fald i bnp er mildere, end vi havde frygtet,” siger han og fortsætter:
“Det er svært at sammenligne én til én, men kigger man på Europa, ligger vi i den bedste tredjedel både i forhold til beskæftigelse og bnp, selv om man skal være opmærksom på, at det kan være øjebliksbilleder. I Helsinki, Oslo og Stockholm ser vi nye restriktioner, mens vi åbner op.”
Wammen fremhæver særligt beskæftigelsen, hvor Danmark har set det mindste fald i Norden. Til gengæld er der andre nordiske lande, der i 2020 klarede sig bedre i forhold til fald i bnp.
pct. faldt i bnp i andet kvartal 2020
Forklaringen på de gode beskæftigelsestal er ifølge Wammen, at Danmark i marts sidste år besluttede at forsøge at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser med hjælpepakker og lønkompensation – og senere stimulere økonomien for milliarder.
“Som jeg sagde på CNN, besluttede vi at “go big and go fast”, og det har været helt afgørende for dansk økonomi,” siger han.
“Mens finanskrisen trak lange spor, så har vi i dag en situation med en økonomi, der er påvirket, og erhverv, der er meget hårdt ramt, men grundlæggende har vi et meget stærkere udgangspunkt for at komme hurtigere tilbage end efter finanskrisen,” fortsætter Wammen.
Der har været skrevet en del om hjælpepakker og kompensationer til ramte virksomheder og lønmodtagere for trecifrede milliardbeløb samt øget likviditet for endnu et trecifret milliardbeløb, men regeringen har med opbakning fra Folketinget også stimuleret økonomien for milliarder.
Akkumulerer man den såkaldte aktive økonomiske stimulans, bliver der samlet brugt 135 mia. kr. fra 2020 til 2022 på at sætte gang i økonomien, viser nye tal fra Finansministeriet.
For eksempel stimulerer en grøn skattereform med skattelettelser til erhvervslivet økonomien med henholdsvis 7 mia. kr. i 2021 og næsten 12 mia. i 2022. Udbetalingen af anden rate af feriepengene bidrager til at stimulere økonomien med omkring 22 mia. kr. i 2021.
“Det er skridt, der aldrig før er taget i danmarkshistorien. Men det er en afgørende vigtig investering i, at vi får dansk økonomi forholdsvist nådigt igennem den her krise,” siger Wammen og fortsætter:
“Det er penge, der arbejder for økonomien, as we speak, og vil gøre det i en tid fremover.”
Alligevel bebuder finansminister Nicolai Wammen, at regeringen vil stimulere økonomien yderligere end allerede besluttet, når Danmark genåbner.
I løbet af foråret og sommeren ønsker regeringen sammen med Folketingets partier at lave en genstartspakke, der kan sætte endnu mere kul på.
“Som nævnt har vi allerede sat store pakker i gang, der vil hjælpe økonomien frem til 2022. Men regeringen mener, at der er behov for yderligere økonomiske muskler. Derfor styrker vi krigskassen til yderligere initiativer, der kan sætte gang i dansk økonomi,” siger Wammen.
Så regeringen ønsker at føre en endnu mere ekspansiv finanspolitik?
“Ja, men det er fortsat en ekspansiv finanspolitik, der holder sig inden for rammerne for underskud.”
Krigskassen er et udtryk, regeringen gav en pulje på 7,7 mia. kr., der kunne bruges i 2021 på coronarelaterede udgifter samt til at stimulere økonomien.
Finansministeriet har opgjort statens strukturelle saldo, og den opgørelse viser, at det er muligt at bruge yderligere 2,4 mia. kr. i 2021 og samtidig holde sig inden for budgetlovens underskudsgrænse på en halv procent af bnp.
De penge vil Wammen altså bruge på at stimulere økonomien yderligere i løbet af foråret og sommeren.
“Vi er i en situation, hvor nogle dele af erhvervslivet, for eksempel e-handel, boomer, mens oplevelsesindustrien lider. Så vi skal målrette den kommende indsats, vi vil lave, så vi hjælper der, hvor det giver mening.”
I den store sammenhæng er 2,4 mia. kr. ikke store summer. Det svarer til omkring 0,1 pct. af bnp, og sammenlignet med de meget store initiativer, der allerede er taget i 2020 og 2021, er det af mindre omfang. Det er dermed heller ikke det, der driver den økonomiske udvikling.
Finansministeren vil ikke nævne nye konkrete initiativer, fordi det skal forhandles med Folketingets partier, men han peger på flere muligheder:
“Det er penge, vi kan bruge på erhverv, der er særligt hårdt ramt – hele oplevelsesindustrien – eller tiltag, der afhjælper problemer med trivsel og læringstab hos skolebørn, samt forslag, der styrker den grønne omstilling,” siger Wammen:
“Det er vigtigt, at vi ikke skyder med spredehagl, men at vi fokuserer indsatsen på dem med de største udfordringer. Det er dele af eksporterhvervene og oplevelsesindustrien.”
Meget af den ekspansive finanspolitik, der allerede er vedtaget, har øget efterspørgslen særligt i byggebranchen, hvor økonomer er bekymret for overophedning.
Regeringen har med et flertal i Folketinget for eksempel afsat penge til renovering af almene boliger, kommuner og regioner har fået mulighed for at bygge mere, og danskerne bruger feriepenge på deres boliger. Og så sent som i finansloven for 2021 lempede man boligjobordningen.
Finansministeren slår fast, at her vil regeringen ikke stimulere økonomien yderligere.
“Det er ikke der, vi har fokus i en kommende pakke. Der er allerede taget et stort og vigtigt skridt.”
Men har man ikke stimuleret netop byggesektoren for meget? Der er tegn på overophedning.
“Man skal huske, at da corona ramte i marts, havde man en stor bekymring for byggefagene, hvis hele økonomien bremsede op,” siger Wammen:
“Det har været vigtigt at holde gang i den sektor, ellers kunne man have set stor arbejdsløshed i byggesektoren. Det havde ikke været hensigtsmæssigt.”
Økonomien viste sig at springe godt i gang igen sidste år. Er du sikker på, der er behov for at hælde endnu mere kul på økonomien?
“Vi vil naturligvis følge det meget tæt, men vi mener, det er klogt fortsat at stimulere økonomien og sætte gang i hjulene i foråret og i sommerperioden,” siger Wammen og fortsætter:
“Lige nu har vi stadig en arbejdsløshed, der er betydelig højere, end da vi blev ramt af corona. Vi har mange virksomheder, der lider, og vi er ikke tilbage på normalen.”
Men er der ikke en risiko for overophedning, hvis vi stimulerer økonomien endnu mere?
“Vi skal glæde os over, at dansk økonomi står bomstærkt, og at vi er kommet mildere igennem krisen, end vi kunne have frygtet, men hvor vi samtidig anerkender, at der er virksomheder, der lider, og derfor lægger vi op til på en klog og balanceret måde at stimulere økonomien fortsat,” siger Wammen:
Hele verden trykker på den økonomiske speeder. I USA frygter nogle økonomer overophedning og inflation. Er det ikke en reel risiko?
“Vi ligger et ansvarligt sted. Vi skal altid være opmærksom på inflation som en risiko, men hovedopgaven på den korte og mellemlange bane er at få os tilbage, hvor vi får gang i bnp-væksten, får flere mennesker i beskæftigelse,” siger finansministeren.
Heller ikke diskussionen om stigende renter får Nicolai Wammen til at ligge søvnløs:
“Vores statsgæld var meget lav, da corona ramte, og den er fortsat lav sammenlignet med de lande, vi normalt måler os med. Vi er ikke i nærheden af der, hvor alarmklokkerne ringer,” siger han og fortsætter:
“Men i et længere perspektiv må man forvente højere renter, og det vil også have betydning for dansk økonomi. Det er vi i regeringen opmærksomme på. Men det ændrer ikke, at det har været den rette løsning at øge gælden for at holde hånden under danske arbejdspladser og virksomheder.”
