Efter et tre dage langt maratonmøde forsøgte EU-præsidenten Charles Michel søndag aften at nå det sidste stykke til mål og samle enstemmighed blandt de 27 EU-ledere bag en historisk aftale om et nyt budget og en gigantisk krisefond, der skal investeres i at genoprette de europæiske økonomier efter corona.
Forhandlingerne fortsatte efter redaktionens slutning søndag kl. 18:30, men uanset hvordan det ender, så har det været et topmøde, der kommer til at præge europæisk politik i lang tid frem.
Både fra økonomer, diplomater og politiske modstandere har den danske regering fået hård kritik for sit medlemskab af Europas sparebande. Men topmødet viste, at alliancen er kommet for at blive.
EU-ledere skal vedtage budget og krisefond ved enstemmighed og har hver især mulighed for at blokere for aftalen
De fire lande har ikke fælles interesser på alle felter. Men der er intet, der tyder på andet, end at de fire sparsommelige ledere er godt tilfredse med samarbejdet – og har i sinde at fortsætte. Også selvom de er under jævnlig beskydning fra både Syd- og Østeuropa.
F.eks. blev de af Polens premierminister kaldt for “gnier-gruppen” mens Italiens regeringschef tweetede om en lille gruppe over for et stort flertal, der “forsvarer Europa”.
Mette Frederiksen sagde søndag til danske journalister, at “det er rigtig godt for Europas fremtid, at der også er nogle, der forfægter ansvarligheden”:
“Det har jo været et fuldstændig almindeligt anerkendt princip i dansk økonomisk politik i årtier, at tingene skal foregå på en ansvarlig og ordentlig måde. Det kæmper jeg selvfølgelig også for i Bruxelles.”
Også Østrigs kansler Sebastian Kurz sagde, at samarbejdet har givet slagkraft:
“Man ved, hvordan det fungerer i EU: Tyskland og Frankrig plejede at lægge noget på bordet, og så gav alle andre deres opbakning. Gruppen af sparsommelige giver en mulighed for at gå ind i en reel forhandling,” lød det på et pressemøde.
De sparsommelige var i skudlinjen, men også Ungarns Viktor Orban fik sin del af rampelyset. Orban kæmpede for at slippe af med koblingen mellem retsstatsprincipper og adgangen til EU’s pengekasser. Men både Danmark og flere andre lande stod fast.
“Mette Frederiksen sagde søndag, at “Europa først og sidst er et værdifællesskab. Økonomien spiller en rigtig stor rolle, og det gør det indre marked også. Men det, der for alvor binder os sammen, er de europæiske værdier. Det kan jeg ikke se, at vi kan gå på kompromis med.”Det, der for alvor binder os sammen, er de europæiske værdier
Mette Frederiksen, statsminister (S)
Også Luxembourgs premierminister Bettel sagde, at retsstatsprincipperne er “Europas rygrad,” og at det er “trist”, når man er nødt til at minde om, at “EU i 2020 også handler om rettigheder og værdier.”
Historieskrivningen om dette topmøde vil naturligvis blive betydeligt præget af, om det ender i succes eller fiasko. Men er der to, der har stået sammen undervejs, så er det den tyske kansler Merkel og den franske præsident Macron. De to har deltaget i utallige møder sammen henover weekenden og har optrådt og forhandlet som en duo.
Mens forholdet er kølnet de seneste år, og der har været kurrer på tråden, så ser det ud til, at krisen har givet den tysk-franske motor ny drivkraft.
