Statsminister Lars Løkke Rasmussen går en travl uge i møde sammen med resten af VLAK-regeringen.
Tirsdag offentliggøres en skattereform, onsdag fremlægger regeringen en pakke med erhvervs- og iværksætterinitiativer og torsdag offentliggøres regeringens finanslovsforslag.
Allerede på nuværende tidspunkt har en række ministerier og ministre meldt ud, hvad der kommer til at stå i forslagene. Her er et overblik:
Vil lette skatter og afgifter for 22 mia. kr.
Det er ventet, at regeringen vil lette skatter og afgifter for op mod 22 mia. kr.
Det fremgår af interne regeringsdokumenter, somPolitikener kommet i besiddelse af.
Regeringen lægger op til helt at skrotte loftet over beskæftigelsesfradraget og indføre et nyt jobfradrag. Ændringerne forventes at sænke skatten på den sidst tjente krone med 2,7 pct.-point, ligesom det vil betyde, at personer i den lavere ende af indkomstskalaen kan slippe op mod 4.000 kr. billigere om året, viser beregninger sendt mellem flere ministerier. Det skriver Politiken.
Kilde: Politiken
Flere penge på offentlig velfærd
Regeringen vil tilføre ca. 2,3 mia. kr. mere til at løse velfærdsopgaver for i 2018. Det er en milliard mere, end hvad regeringen som udgangspunkt havde lagt op til. Det skriverBerlingske.
Ifølge Berlingskes oplysninger vil regeringen gå efter en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 procent, hvilket er en anelse højere end de 0,3 pct., der står i regeringsgrundlaget.
Hverken finansminister Kristian Jensen (V) eller LA's finansordfører, Joachim B. Olsen, ønsker at kommentere finanslovsudspillet, før det er præsenteret, oplyser avisen.
Kilde: Berlingske
Vil fjerne loftet for beskæftigelsesfradraget
Regeringen forventes at foreslå at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, hvilket vil give en marginalskattelettelse på 2,7 procentpoint for dem, der tjener mere end 343.000 kr. om året. Det erfarerBørsen.
"Jeg synes, vi skal vente med at tage en diskussion om vores udspil, indtil vores udspil er fremlagt," udtaler skatteordfører, Louise Schack Elholm (V), i artiklen.
I dag får alle lønmodtagere et beskæftigelsesfradrag på 8,75 pct. af deres løn. Fradraget kan dog ikke overstige 30.000 kr., og derfor får personer med en lønindkomst på over 343.000 kr. ikke et nært så højt procentuelt fradrag på grund af loftet.
Ifølge et svar til Folketingets Skatteudvalg fra juni i år koster det 4,5 mia. kr. for statskassen at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. En fjernelse vil samtidig øge arbejdsudbuddet med 5300 personer, mens BNP vokser med 5 mia. kr.
Kilde: Børsen
Flere penge til dansk forskning
Med finanslovsforslaget vil regeringen løfte det offentlige forskningsbudget med 377 mio. kr. for 2018 sammenlignet med 2017. Med forhøjelsen fastholdes forskningsinvesteringerne på 1 pct. af BNP, hvilket svarer til 22 mia. kr.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Vil indføre aktiesparekonto
Regeringen vil give danskerne mulighed for at få en aktiesparekonto, som man kender det fra Sverige.
Det sker i forbindelse med den erhvervspakke, der præsenteres onsdag.
"Vi kan se, at man i Sverige har stor succes med en lignende ordning. Iværksætterpanelet har desuden anbefalet at styrke aktiekulturen gennem en aktiesparekonto, og også LO og FinansDanmark har stillet forslag om at indføre en aktiesparekonto," har erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), udtalt til regeringens egen hjemmeside.
I dag beskattes aktiegevinster op til 51.700 kr. om året med 27 pct., og gevinster derover beskattes med 42 pct. Regeringen vil lade private investorer smide op til 500.000 kr. ind på en aktiesparekonto. I stedet for at beskatte gevinsten, så vil staten årligt hapse 1,25 pct. af de penge, der står på kontoen.
Kilde: Erhvervsministeriet
Vil øge udviklingsbistanden
I forbindelse med finanslovsforslaget lægger regeringen op til en markant stigning i udviklingsbistanden.
IfølgePolitikenvil regeringen bruge 12,6 mia. kr. på bistanden, hvilket ifølge avisen er det højeste siden 2014.
"Takket være regeringens opstramninger på udviklingsområdet har vi kunnet flytte midler fra præasyludgifter til flygtningecentre i Danmark tilbage til udviklingsbudgettet. Så kan vi bruge dem til blandt andet humanitær indsats," udtaler udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) til Politiken.
Kilde: Politiken
Vil stramme skattekontrol med mindre virksomheder
Regeringen foreslår at afsætte 400 mio. kr. over fire år til skattekontrol med små– og mellemstore virksomheder i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger. Det skriverDR.
Derudover skal indsatsen mod organiseret skatte- og momssvindel være stærkere.
"Vi skal sørge for, at dem, der ikke betaler den skat, de skal, kommer til det. Og det er særligt på momsområdet og for de små og mellemstore virksomheder, hvor der er nogen, der bevidst svindler," siger skatteminister, Karsten Lauritzen (V), i artiklen.
Kilde: Danmarks Radio
Vil sænke registreringsafgiften
Ifølge flere regeringsdokumenter med indhold fra det kommende skatteudspil, somPolitikener i besiddelse af, kommer bilkøbere til at slippe langt billigere i fremtiden.
Politiken skriver, at regeringen i stedet for de nuværende to forskellige afgiftssatser på biler fremover kun vil have én.
I dag betaler en bilkøber 105 pct. i registreringsafgift af de første 106.600 kr., som bilen koster. Er værdien af bilen større end 106.000 kr., lyder afgiften på værdien derover på 150 procent.
Med forslaget vil regeringen droppe den højeste afgift og lave én samlet på 100 procent. Ifølge forslaget skulle det angiveligt medføre et prisfald i omegnen af 35.000-40.000 kroner for en familiebil.
Kilde: Politiken
Vil forlænge forskerordningen
I forbindelse med det kommende udspil om erhvervs- og iværksætterinitiativer ønsker regeringen at forlænge den såkaldte "forskerskatteordning" fra fem til syv år.
Det sker ifølge Erhvervsministeriet for at give bedre muligheder for at få den arbejdskraft, som erhvervslivet efterspørger. Forslaget finansieres ved at forhøje bruttoskatteprocenten fra 26 pct. til 27 pct., oplyser ministeriet.
Kilde: Erhvervsministeriet
Styrker indsatsen mod cybertrusler
Regeringen vil styrke indsatsen mod hackerangreb, og i den forbindelse har regeringen valgt at styrke indsatsen på området med en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed, der skal gælde for 2018-2020.
Sammen med strategien tilfører regeringen også ekstra 100 mio. kr. til indsatsen.
Kilde: Finansministeriet
Vil afskaffe skat på fri telefon
Regeringen vil som led i den kommende skattereform afskaffe beskatningen af fri telefon. Det skriverBT.
Efter de gældende regler bliver 480.000 lønmodtagere beskattet af fri telefon af et samlet beløb på 1,1 milliarder kroner årligt.
"Vi gør det, fordi det skal være nemmere og billigere at være dansker. Det er lidt skørt, at mange mennesker går rundt med to telefoner, en til arbejde og en til privat, fordi de ikke ønsker at blive beskattet af deres arbejdstelefon. Ordningen stammer fra en tid, hvor det måske var mere eksklusivt at få stillet en telefon til rådighed fra ens arbejdsgiver, end det er i dag. På denne måde tilpasser vi skattereglerne til nutiden, til glæde for en halv million danskere," siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) til BT.
Kilde: BT
Vil lette reglerne for aktieløn
Op til 20 pct. af lønnen skal kunne udbetales som medarbejderaktier i den virksomhed, man arbejder i. Det foreslår regeringen i den kommende vækstpakke. Det skriverBørsen.
"Små nystartede virksomheder har svært ved at tiltrække arbejdskraft, fordi de ikke kan betale en høj løn. Derfor kan de aflønne med aktier. Nu udvider vi så ordningen, så man kan få 20 pct. af lønnen i aktier," siger finansordfører, Joachim B. Olsen (LA), i artiklen.
Kilde: Børsen
Vil åbne for højere hastigheder på udvalgte landeveje og motorveje
I forbindelse med finanslovsudspillet ønsker regeringen at øge hastighedsgrænsen fra 80 km/t til 90 km/t på udvalgte landeveje, samt øge grænsen til 130 km/t på udvalgte motorveje.
Til forslaget har regeringen afsat i alt 93,6 mio. kr., som bl.a. skal bruges til at opsætte autoværn, fjerne faste genstande og etablere rumleriller ind mod midterrabatten på de udvalgte motorveje og landeveje.
De udvalgte veje er vurderet af Vejdirektoratet.
Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Billigere at køre over Storebælt
Regeringen ønsker at skære en fjerdedel af prisen for at krydse Storebælt.
Takstnedsættelsen vil blive indfaset over en treårig periode, så den første nedsættelse sker pr. 1. januar 2018 og forventes at være fuldt gennemført pr. 1. januar 2021. Effekten af takstnedsættelsen vil være en forlængelse af tilbagebetalingstiden for Storebæltsbroens gæld med 3 år, så forbindelsen forventes at være gældfri i 2031, oplyser Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Forslaget vil være en del af regeringens erhvervs- og iværksætterudspil.

Vil styrke jernbanenettet
Jydskevestkystenskriver, at der skal sættes mellem 13 og 15 mia. kr. af til en stor opgradering af den danske jernbane i den kommende finanslov. Det er meldingen fra partierne bag.
Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, betragter det som "tæt på en selvfølge", at regeringen finder pengene på den kommende finanslov, idet det blev aftalt med den daværende V-regerings finansminister, Claus Hjort Frederiksen, sidste år, skriver avisen.
Kilde: Jydskevestkysten
Vil hæve straffen for grov vold
Regeringen ønsker at afsætte 65 mio. kr. til bl.a. en generel strafskærpelse for grov vold i forbindelse med forslaget til finansloven for 2018.
Der lægges op til en skærpelse med omkring en tredjedel i forhold til det gældende niveau. Det betyder, at hvis man i dag får en straf på ni måneders fængsel for grov vold, så vil det fremover giver et år i stedet.
Kilde: Justitsministeriet
Øger tilskuddet til de frie grundskoler
Staten støtter de frie grundskoler økonomisk via den såkaldte koblingsprocent. Den betegner, hvor stor en procentdel af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev de frie grundskoler modtager i statstilskud pr. elev.
Med regeringens finanslovsforslag for 2018 lægger regeringen op til at hæve koblingsprocenten til 76 pct. Ved finanslovsaftalen for 2016 blev koblingsprocenten hævet fra 71 pct. til 73 pct. og ved aftalen for 2017 blev den hævet til 75 pct.
Tilskudsforhøjelsen målrettes ifølge undervisningsministeriet elever med særlige behov. Konkret forhøjes Specialundervisningspuljen med 40 millioner kroner, og tilskuddet til inklusion forhøjes og målrettes. Der afsættes 31 millioner kroner ekstra til en permanent tilskudsordning.
Kilde: Undervisningsministeriet