Selvom regeringen selv ynder at kalde dens nye store trafikplan for “CO2-neutral”, så kan den hurtigt få et ganske andet præg, når en politisk aftale er landet.
Regeringens opgørelse for CO2-udledning tager nemlig udgangspunkt i året 2035, hvor der ventes op mod 1,5 mio. grønne biler på vejene. Der er til gengæld hverken lavet en opgørelse for udledningen i 2025 eller 2030, hvor den grønne bilpark er langt mindre, for regeringens plan sætter nemlig slet ikke årstal på, hvornår projekterne i planen skal gennemføres.
Ud fra opgørelsen i 2035 får planen derfor også et mere grønt skær, end den egentlig fortjener, fortæller professor i transportøkonomi på Københavns Universitet, Mogens Fosgerau.
mia. kr. sættes der af til nye vejprojekter frem mod 2035 i regeringens trafikudspil
“Bilkilometerne bliver grønnere og grønnere, som årene går, så ud fra et klimaperspektiv vil det selvfølgelig også se bedre og bedre ud, jo længere ud i fremtiden man regner,” siger han.
Transportministeriet bekræfter over for Børsen, at hvis politikerne vælger f.eks. at gennemføre mange vejprojekter i de første år af perioden frem mod 2035, så vil det generelt også føre til større CO2-udledning. I enkelte tilfælde kan det opvejes af, at man skal holde kortere tid i kø. Men generelt vil tendensen være et større klimaaftryk, hvis man anlægger veje i 2020’erne frem for 2030’erne. Desuden har ministeriet ikke medregnet udledningen fra at anlægge vejene, fordi den ligger uden for kvotesektoren.
“De mangler at tælle anlægsfasen med, som ellers har indflydelse på vores 2030-mål. Og frem mod 2030 vil udledningen også se anderledes ud end skitseret, fordi der ikke er lige så mange elbiler som i 2035,” siger Mogens Fosgerau.
Regeringens plan lægger op til, at der skal investeres yderligere 47 mia. kr. i nye vejprojekter samt 40 mia. kr. i nye kollektive trafikprojekter. Vejprojekterne står til at øge CO2-udledningen med 35.000 ton i 2035, mens de kollektive transportprojekter vil reducere med 1000 ton. Derudover vil man indføre flere batteridrevne tog, ligesom asfalten løbende vil blive skiftet til en mere klimavenlig slags, hvilket giver planen en samlet reduktion på 42.000 ton CO2 i 2035.
“Den konkrete påvirkning på klimaet i de enkelte år frem mod 2035 vil afhænge af, hvornår de enkelte projekter prioriteres igangsat,” står der i et notat.
“Vi kommer til at gennemgå de her klimaberegninger med en tættekam
Rasmus Vestergaard Madsen (EL), transportordfører
Transportminister Benny Engelbrecht (S) har ikke ønsket at stille op til interview pga. de igangværende politiske forhandlinger, men fra støttepartierne SF og Enhedslisten lyder det, at klimaet vil få en afgørende betydning.
“Vi kommer til at gennemgå de her klimaberegninger med en tættekam, og vi kommer til at kigge meget skarpt på, at vi skal leve op til 70 pct.-målet i 2030, men også gerne være CO2-neutrale i 2040, senest 2050,” siger transportordfører Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
SF's transportordfører, Anne Valentina Berthelsen, forholder sig “kritisk” til den CO2-beregning, der er lagt frem, og hun vil derfor bede om at få mere detaljerede tal for årene frem mod 2035.
“Vi stiller spørgsmålstegn ved, om CO2-beregningen er rigtig, samt om den ikke kan blive bedre med justeringer i investeringsplanen af hensyn til muligheden for at nå vores målsætninger i klimaloven,” siger hun.
Både SF og Enhedslisten vil satse mere på kollektive trafikprojekter og cyklisme for at nå 2030-målet, men ifølge Mogens Fosgerau får man faktisk ikke meget klimagevinst ud af den slags.
“Jeg hæfter mig ved, at vi for de 40 mia. kr., planen vil investere i kollektiv trafik, får en ret beskeden klimagevinst,” siger han.
