Danskerne får klippet deres løn med skattesystemets største saks ved langt lavere lønniveauer, end det er tilfældet i udlandet.
Faktisk rammer topskatten i Danmark lønninger, der kun svarer til en anelse mere end gennemsnitslønnen, og det sender skatten på en ekstra tjent krone op på over 56 pct.
Men i Sverige og Norge skal man tjene omkring halvanden gang så meget som den gennemsnitlige borger, før man bliver sendt op på skattesystemets øverste hylde i vores nordiske nabolande.
Tyskerne må tjene det femdobbelte
Og i Tyskland skal man tjene hele 5,5 gange mere end lønsnittet, før den tyske version af topskatten griber fat.
Det viser en ny rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, "Fordeling og incitamenter 2017"
Økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) vil have den lave danske grænse for topskat sat op, når regeringen spiller ud med en skattereform efter sommerferien.
"Det betyder jo noget for, hvor attraktivt det er at arbejde flere timer og være mere effektiv. Og når grænsen er så lav, betyder det, at højt specialiseret arbejdskraft ikke nødvendigvis vil give den en ekstra skalle. Det har vi brug for, hvis vi skal øge væksten og velstanden i Danmark," siger Simon Emil Ammitzbøll.
Så topskattegrænsen skal op til efteråret?
"Det står allerede i regeringsgrundlaget, at vi ønsker at lette skatten i bunden, og at vi ønsker at langt færre skal betale topskat," siger han.
Kun Belgien på niveau
Lande som Estland og Irland ligger ganske vist under Danmark, men det er lavskattelande med meget lave marginalskatter. Reelt er det kun Belgien, der lige som Danmark har høje skatter, som strammer grebet tidligere på indkomstskalaen end Danmark.
Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet
Ifølge rapporten betaler 22 pct. af alle danskere med fuldtidsjob topskat. Det svarer til 420.000 personer.
SRSF-regeringens skattereform fra 2012 løfter dog gradvist topskattegrænsen helt frem til 2023. Dermed skal danskerne i stedet for de nuværende 480.000 kr. tjene omkring en halv million kroner, før de bliver ramt af topskatten. Det vil få antallet af danskere, der betaler topskat, til at falde til 19 pct. - eller omkring 360.000 personer.
Stadig klemt efter skattereform
Men det lille løft gør stort set intet for Danmarks placering i international målestok. For selv når skattereformen er fuldt indfaset, er Danmark stadig blandt de OECD-lande, hvor topskatten sætter tidligst ind.
I 2023 vil topskattegrænsen svare til 1,3 gange gennemsnitslønnen for danskere med job på fuld tid, og det er lavere end selv den topskattegrænse, som de andre nordiske lande har i dag.
"Man kan glæde sig over de reformer, der er lavet. Men det er helt korrekt, at Danmark også i 2023 ligger meget lavt i forhold til sammenlignelige lande," siger Simon Emil Ammitzbøll.
Ny grænse på 800.000 kr.?
Ifølge rapporten vil antallet af danskere, der betaler topskat, falde til omkring 75.000 personer, hvis man løfter topskattegrænsen til 800.000 kr.
"Med en topskattegrænse på 800.000 kr. vil personer med et toplederansvar stadig betale topskat," lyder det i rapporten.
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, bider mærke i, at rapporten netop nævner et eksempel med en ny grænse på 800.000 kr.
"Noget tyder på, at regeringen er meget opmærksom på den lave topskattegrænse. Vores beregninger viser, at en ny grænse på 800.000 kr. vil betyde, at beskæftigelsen stiger med det, der svarer til 6600 personer, og provenutabet vil være på bare 5 mia. kr.," siger Mads Lundby Hansen.
Han tilføjer:
"Det kan sagtens finansieres inden for råderummet i dansk økonomi, der vokser fra 5 mia. kr. i 2018 til 35 mia. kr. i 2025."
Simon Emil Ammitzbøll understreger dog, at de 800.000 kr. er et regneeksempel og ikke del af en strategi.
Afleverer to tredjedele af ekstra løn i skat
Danskere, der tjener mere end 479.600 kr. i år, betaler topskat, og det sender marginalskatten op på 56 pct. Hvis man også tager med, at Danmark har nogle af verdens højeste afgifter og verdens højeste moms, så lander den sammensatte marginalskat på 67 pct.
"Det er voldsomt, at to tredjedele af en ekstra arbejdsindtægt går til velfærdsstaten, og det er også voldsomt, at 420.000 beskæftigede har en sådan marginalskat," siger Mads Lundby Hansen.
Faktisk rammer topskatten i Danmark lønninger, der kun svarer til en anelse mere end gennemsnitslønnen, og det sender skatten på en ekstra tjent krone op på over 56 pct.
Men i Sverige og Norge skal man tjene omkring halvanden gang så meget som den gennemsnitlige borger, før man bliver sendt op på skattesystemets øverste hylde i vores nordiske nabolande.
Tyskerne må tjene det femdobbelte
Og i Tyskland skal man tjene hele 5,5 gange mere end lønsnittet, før den tyske version af topskatten griber fat.
Det viser en ny rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, "Fordeling og incitamenter 2017"
Økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) vil have den lave danske grænse for topskat sat op, når regeringen spiller ud med en skattereform efter sommerferien.
"Det betyder jo noget for, hvor attraktivt det er at arbejde flere timer og være mere effektiv. Og når grænsen er så lav, betyder det, at højt specialiseret arbejdskraft ikke nødvendigvis vil give den en ekstra skalle. Det har vi brug for, hvis vi skal øge væksten og velstanden i Danmark," siger Simon Emil Ammitzbøll.
Så topskattegrænsen skal op til efteråret?
"Det står allerede i regeringsgrundlaget, at vi ønsker at lette skatten i bunden, og at vi ønsker at langt færre skal betale topskat," siger han.
Kun Belgien på niveau
Lande som Estland og Irland ligger ganske vist under Danmark, men det er lavskattelande med meget lave marginalskatter. Reelt er det kun Belgien, der lige som Danmark har høje skatter, som strammer grebet tidligere på indkomstskalaen end Danmark.
Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet
Ifølge rapporten betaler 22 pct. af alle danskere med fuldtidsjob topskat. Det svarer til 420.000 personer.
SRSF-regeringens skattereform fra 2012 løfter dog gradvist topskattegrænsen helt frem til 2023. Dermed skal danskerne i stedet for de nuværende 480.000 kr. tjene omkring en halv million kroner, før de bliver ramt af topskatten. Det vil få antallet af danskere, der betaler topskat, til at falde til 19 pct. - eller omkring 360.000 personer.
Stadig klemt efter skattereform
Men det lille løft gør stort set intet for Danmarks placering i international målestok. For selv når skattereformen er fuldt indfaset, er Danmark stadig blandt de OECD-lande, hvor topskatten sætter tidligst ind.
I 2023 vil topskattegrænsen svare til 1,3 gange gennemsnitslønnen for danskere med job på fuld tid, og det er lavere end selv den topskattegrænse, som de andre nordiske lande har i dag.
"Man kan glæde sig over de reformer, der er lavet. Men det er helt korrekt, at Danmark også i 2023 ligger meget lavt i forhold til sammenlignelige lande," siger Simon Emil Ammitzbøll.
Ny grænse på 800.000 kr.?
Ifølge rapporten vil antallet af danskere, der betaler topskat, falde til omkring 75.000 personer, hvis man løfter topskattegrænsen til 800.000 kr.
"Med en topskattegrænse på 800.000 kr. vil personer med et toplederansvar stadig betale topskat," lyder det i rapporten.
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, bider mærke i, at rapporten netop nævner et eksempel med en ny grænse på 800.000 kr.
"Noget tyder på, at regeringen er meget opmærksom på den lave topskattegrænse. Vores beregninger viser, at en ny grænse på 800.000 kr. vil betyde, at beskæftigelsen stiger med det, der svarer til 6600 personer, og provenutabet vil være på bare 5 mia. kr.," siger Mads Lundby Hansen.
Han tilføjer:
"Det kan sagtens finansieres inden for råderummet i dansk økonomi, der vokser fra 5 mia. kr. i 2018 til 35 mia. kr. i 2025."
Simon Emil Ammitzbøll understreger dog, at de 800.000 kr. er et regneeksempel og ikke del af en strategi.
Afleverer to tredjedele af ekstra løn i skat
Danskere, der tjener mere end 479.600 kr. i år, betaler topskat, og det sender marginalskatten op på 56 pct. Hvis man også tager med, at Danmark har nogle af verdens højeste afgifter og verdens højeste moms, så lander den sammensatte marginalskat på 67 pct.
"Det er voldsomt, at to tredjedele af en ekstra arbejdsindtægt går til velfærdsstaten, og det er også voldsomt, at 420.000 beskæftigede har en sådan marginalskat," siger Mads Lundby Hansen.
